I denne samtale med Sofie Münster går vi i dybden med et begreb, der kom op under samtalen i sidste episode, nemlig vedligeholdende cirkler. Her var mor og datter havnet i det, der på overfladen kunne ligne konflikter om vidt forskellige ting, men som i virkeligheden var gentagelser af den samme dynamik imellem dem. Men hvordan bider sådan en dynamik sig fast i en familie? Og vigtigst af alt: Hvordan bryder man ud af den?

I dette afsnit taler Sofie med en mor, hvis 3-årige datter tit bliver voldsomt vred: Hun råber, skriger og ruller rundt nede på gulvet. Det vækker masser af følelser i moren, både af selv at blive rigtig vred, men også ked af at have et barn med så voldsomt et følelsesliv.

I denne samtale med Sofie Münster går vi bag om sessionen med parret fra sidste episode. For hvorfor presser forældreskabet parforholdet så meget? Hvad er de gængse roller, som de to i parret hver især indtager? Og hvad går det terapeutiske arbejde i parterapi egentlig ud på?

I denne episode taler Sofie med et par, der har haft en hård overgang til livet som forældre. Det har sat sig i deres parforhold, hvor de nu virkelig er udfordrede og har rigtig mange konflikter. I løbet af samtalen med Sofie, der i det her tilfælde er en parterapi-session, går det op for dem, hvorfor bittesmå hverdagssituationer eksploderer imellem dem. De opdager at deres forskellige reaktionsmønstre ubevidst fremprovokerer voldsomme følelser og frygt hos den anden, men at de begge i virkeligheden forsøger på at beskytte deres relation.

I denne samtale med Sofie Münster, går vi bag om et spørgsmål, der kom frem i sidste episode. Her spurgte en mor sig selv, om en efterfødselsreaktion for mange år siden mon stadig er det, der spøger i relationen til hendes søn i dag. Så i dette afsnit dykker Sofie ned i betydningen af den tidlige tilknytning mellem barn og forælder. Hvordan præger den barnet, mens det vokser op, og hvordan præger den os selv som voksne?

I denne session taler Sofie med en mor, der konstant havner i konflikt med den ene af sine to sønner – og meget sjældent den anden. Han er på mange måder hendes “smertensbarn”. For selvom hun elsker sine børn lige højt, så oplever hun relationen til lillebror som let og gnidningsfri, imens den slet ikke er lige så intuitiv med storebror. I løbet af samtalen med Sofie går det op for moren, at det der er sket mellem hende og den ældste søn i den allerførste tid efter fødslen, hvor moren havde en efterfødselsreaktion, måske stadig påvirker deres relation her mange år efter.

I denne samtale med Sofie Münster, går vi bag om sessionen med moren fra episode 03. I løbet af den session kom det frem, at moren har fået en ADHD-diagnose som voksen, hvis symptomer har gjort, at hun gennem hele livet har følt sig forkert. Og nu hvor hun er mor, er de gode og klare leveregler, hun har lænet sig opad i mange år pludselig også begyndt at skabe friktion i relationen til hendes teenagesøn. Så hvordan arbejder man terapeutisk med diagnoser på en måde, der går videre end de overfladiske symptomer, så man kommer ind bagom og ser på det, der ligger bag? Hvordan arbejder man, så den, der har diagnosen ikke bliver én, der skal “fikses”, men derimod opdager nye måder at være til stede i nære relationer på?

Moren, der i denne episode taler med Sofie, er voldsomt presset. Hun og sønnen på 13 år har nærmest kun negativ kontakt. Alt ender i råberi, og hun føler, at han nogle gange også er fysisk truende. Moren forsøger at sætte rammer og regler op, for at hverdagen kører. Men i løbet af samtalen med Sofie går det op for hende, at behovet for rammer og regler måske ikke stammer fra hende selv.

I denne samtale med Sofie Münster, går vi bag om sessionen med forældreparret fra sidste episode. Samtalen handler om, hvad det gør ved os, der er vokset op med forældre, der havde en meget autoritær og “gammeldags” opdragelsesstil. Sofie dykker ned i, hvad det lærer et barn, og hvad det senere kan komme til at betyde for vores eget forælderskab at være vokset op i en familie, hvor følelser får meget lidt plads.

Det forældrepar, vi møder i denne episode, er begge vokset op med nogle meget autoritære forældre. Men selvom de er enige om, at den familie de selv skaber, skal være noget helt andet, så vælter det alligevel, når tingene brænder på: For hvad sætter man i stedet, når alt det man forsøger at gøre rigtigt, bare ikke virker? I dette afsnit hjælper psykolog Sofie Münster parret med at forstå, hvad man kan gøre, når mønstre fra barndommen kommer op til overfladen og begynder at styre samspillet ens egne børn.

KOM I GANG GRATIS OG MED DET SAMME

Få et gratis mini-kursus om følelsesregulering med psykolog Sofie Münster og vores nyhedsbrev om psykologi og familier. 

Vælg udgave

Det er gratis og nemt at melde fra igen. Ved tilmelding accepterer du vores privatlivspolitik og at få tilbud fra os på mail.