I denne samtale med Sofie Münster, går vi bag om sessionen med moren fra episode 03. I løbet af den session kom det frem, at moren har fået en ADHD-diagnose som voksen, hvis symptomer har gjort, at hun gennem hele livet har følt sig forkert. Og nu hvor hun er mor, er de gode og klare leveregler, hun har lænet sig opad i mange år pludselig også begyndt at skabe friktion i relationen til hendes teenagesøn. Så hvordan arbejder man terapeutisk med diagnoser på en måde, der går videre end de overfladiske symptomer, så man kommer ind bagom og ser på det, der ligger bag? Hvordan arbejder man, så den, der har diagnosen ikke bliver én, der skal “fikses”, men derimod opdager nye måder at være til stede i nære relationer på?