Casper tilbragte 14 ugers barsel med hvert af sine to første børn og er nu på barsel med sit tredje. Læs hans bedste råd og anbefalinger.
”Da min første datter blev født, kendte jeg intet til barselsreglerne. Hun var seks år gammel, før jeg fandt ud af, at der var barsel til gode til mig,” fortæller Casper, der er politimand og far til tre piger.
Men derfra tog han alt den barsel han kunne – 14 uger, med hver af sine tre piger. Og han har aldrig fortrudt sit valg.
”Det mest fantastiske er, at man kommer så tæt på sine børn fra start. Det kræver tid, og man lærer noget om sig selv, når man står og skal passe en lille baby,” siger han.
Og selvom Casper er vant til et vist pres på jobbet som politimand, så var det intet i forhold til den utilstrækkelighed, han kunne føle de første gange, han var alene med sit første spædbarn.
”Så stod man der med en grædende baby, og anede ikke, hvad man skulle gøre. Vi havde en nabo-kone, der sommetider kom forbi, hvis jeg var alene med min datter. Jeg fattede ikke, hvad det var, hun kunne. Når hun tog min datter over, så holdt gråden bare op,” fortæller Casper.
Men han lærte det, og med sin datter nummer to, Karla gik det lettere og lige nu er han på 14 ugers barsel med parrets tredje datter Maya.
”Hun er 6 en halv måned og er begyndt at kommunikere med os. Det fede ved at være den, der går hjemme med hende er, at man lærer hende at kende. Man kan afkode hende. Jeg forstår, hvad hun vil, om hun er sulten eller om hun skal have en ny ble. Den slags kunne jeg slet ikke høre før jeg kom hjem og gå. Da var det bare lyde hun lavede. De gav ingen mening for mig,” fortæller Casper.
Hvilken betydning den tidligere kommunikation imellem de to, får, har han ikke tænkt over. Men der er forskel på, om det er mor eller far, der tager sig af omsorgen, mener han.
”Min tanke er, at det vil få betydning. Hun vil jo ikke kunne huske det som sådan. Hun er jo lille. Men hun vil kunne mærke det. Det at komme tæt på et andet menneske, at være tæt på sin far. Det er jeg slet ikke i tvivl om,” siger han.
Casper er selv i en periode vokset op med sin far. Men han har ikke kunnet bruge faren som erfaringskilde til at passe et spædbarn. Måske mest fordi faren i dag bor et stykke væk fra Caspers familie.
”Min far udviklede sig til at blive en omsorgsperson, måske mere af nød end af lyst. Men det betød, at jeg altid har været tæt på min far. Men det er ikke noget, vi rigtig har talt om efterfølgende,” siger han.
Alt, hvad han ved, har han selv skullet erfare, eller han har måttet spørge sin kæreste.
”Min kæreste ved alt om parabener og bleer og den slags. Hun er fantastisk med børnene. Kvinder er mega seje. Kvinder kan selv når de kun har sovet to timer på et døgn, stadig finde overskud til at tale pænt sit barn og nusse det i søvn. Det er imponerende,” siger Casper.
Han gad godt at være med i en fædregruppe, og han spurgte sundhedsplejersken.
”Det har man ikke, sagde sundhedsplejersken, og de kunne heller ikke hjælpe med at lave en. Så min kæreste går i sin mødregruppe, selvom det teknisk set er mig, der er på barsel. Det er ærgerligt. Fædregrupper er ikke kun noget tøser gør. Det er lige så meget venskaberne og netværket, man får efterfølgende,” fortæller han.
I det hele taget, har han aldrig oplevet, at mænd havde svært ved at tale om børn og børneopdragelse, hverken i vennekredsen eller på politistationen blandt kollegerne.
”Det er slet ikke sådan mere. Vi kan sagtens tale om børneopdragelse blandt kollegerne. Det er ikke tabubelagt at tale om opdragelse i politiet. Tvært imod. Altså man bliver til grin, hvis man begynder at bruge den der ’kvinderne-hjem-til-kødryderne-retorik’,” siger Casper.
Om han ville tage hele barslen med sit barn, hvis han kunne?
”Jeg ville da virkelig gerne tilbringe hele året med mit barn. Men jeg mener, at barnet skal være hos sin mor mens det ammer. Ellers er det forkert. Til gengæld er det med at være så meget så muligt sammen med sit barn derefter. Den største gevinst er, når man pludselig mærker på sit tre-årige barn, at man er lykkedes med i perioder at blive den næreste. Man er pludselig den, hun vil sidde ved siden af, når vi skal spise og den, der kan trøste. Det er en kæmpe gave,” siger Casper.
Hans bedste råd til andre fædre:
”Man er selv ansvarlig for at vinde sine børns tillid. Den kommer ikke af sig selv!”