Mange konfliktsituationer opstår, når børn reagerer anderledes, end vi umiddelbart forventede. Enten bliver de pludseligt helt rigide og nægter små ting som at tage sko på eller at spise deres aftensmad. Ellers også reagerer de kraftigt ved at blive meget vred eller kede af det over selv små ting.
Det er fuldstændigt naturligt, at en del børn oplever mange og STORE følelser. Deres hjerner er ikke nær så udviklede som voksnes. Det betyder helt konkret, at de områder af hjernen, som skal hjælpe børnene med at finde ro, se det større perspektiv og regulere deres egen adfærd først udvikler sig gradvist op i gennem barndommen. Faktisk er disse områder først helt færdigudviklede, når børnene er 25 år og voksne.
Men selvom børn ikke på nogen måde kan forventes at reagere ligesom voksne, så kan forældre faktisk gøre en del for, at deres børn udvikler disse områder af hjernen og dermed bliver bedre til at rumme og håndtere store følelser. Det er naturligvis ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden, men over tid kan vi ruste vores børn, så de bliver i stand til at forholde sig til deres følelser og reaktioner.
Nedenfor har vi derfor samlet fem konkrete råd, der dulmer børns store følelser og skaber ro, når det hele brænder lidt på.
1. Vis, at følelserne er helt ok
Dette råd kan måske lyde lidt unødvendigt, men ofte kan vi som voksne – helt utilsigtet – komme til enten at afvise eller minimere børns følelser. Det sker, når vi fx trøstende siger “der er ikke nogen grund til at blive så ked af det” eller “tag nu bare de sko på, som jeg siger”.
Men det sker også, når vi selv kommer til at reagere på børnenes følelser. Vi kan fx blive irriterede og sige ting som “slap af” eller “tag dig nu sammen”.
Børn bliver imidlertid ikke bedre til at forholde sig til deres følelser af at få at vide, at der ikke er nogen grund til at have dem eller af at mærke, at vi bliver vrede eller irriterede, når de kommer.
Fortæl derfor dig selv i situationen, at det er helt naturligt, at dit barn reagerer, og husk på, at dit barn kun gør det, fordi han eller hun ikke ved, hvordan man ellers skal reagere.
Hold herefter fokus på at skabe ro, så følelserne bliver dulmet. Nogle gange kan det være nok, at vi stopper op og viser, at vi lægger mærke til børnenes reaktioner (“jeg kan godt se, at det her slet ikke var, hvad du havde forventet”). Hvis reaktionen allerede er kraftig eller rigid, kan det ofte være godt at lade være med at sige en masse. Brug kærtegn og vis, at følelserne ikke får dig til at miste fatningen. Så snart der er ro på, kan I samle den op igen (læs mere om dette i punkt 3 og 4).
2. Lad være med at få ondt af dit barn
En anden typisk forældrereaktion kan være at få ondt af børnene, når de oplever stærke følelser. Men det er faktisk med til at forstærke følelserne og gøre dem endnu værre: “Hvis mor/far synes, at det er synd for mig, så er det nok synd for mig”.
Det virker langt bedre, hvis man så vidt muligt forholder sig neutral og undgår både at tale dem ned (punkt 1) eller tale dem op (dette punkt). Det kan du gøre ved at holde fokus på at prøve at forstå, hvorfor dit barn reagerer som det gør og til det formål kan du bruge punkt 3.
3. Hjælp dit barn med at sætte ord på, hvis han eller hun selv har svært ved det
Mange børn har enormt svært ved at forstå, hvorfor de føler og reagerer, som de gør. Og ofte mangler de ord til at beskrive det, fordi deres sprog endnu ikke er udviklet til det.
I sådanne situationer kan det virker rigtig godt, hvis du som forælder forsøger at sætte ord på de ting, som du ser: “Det ser ud som om, at du er ked er det. Var det fordi ….” eller “du bliver sur over, at du ikke får lov til at bestemme, hvilke sko du skal have på”.
På den måde får du klart signaleret til dit barn, at du ser ham eller hende og mange gange kan denne form for forståelse være nok til at få kontakt til børnene og få skabt ro.
Det kan også være, at det viser sig, at du helt misforstår situationen og slet ikke forstår, hvad dit barn reagerer på, men det gør ingenting, for det giver børnene muligheder for at sige “nej, sådan var det slet ikke” og så er samtalen i gang. Følg op og spørg “hvordan var det så?”
4. Følelserne må ikke få dig til at ændre grænserne
Forståelse er ikke det samme som at give børn ret eller at deres reaktioner skal have lov til at ændre på de grænser, vi sætter. Børn har brug for at mærke, at det er de voksne, der bestemmer, og at vi tør tage styringen – også selvom de er kede af det.
Derfor er det vigtigt, at store følelser ikke giver anledning til ændrede regler eller krav. Hvis du en gang har sagt, at man skal bære sin tallerken over, så er det sådan det er. Vær derfor ikke bange for at stå fast og sige “jeg vil have, at…”, men gør det roligt og trygt, så dit barn kan mærke at uanset, hvordan han eller hun reagerer, så bevarer du fatningen og har styr på situationen.
Det tager tid – sådan er det med opdragelse, og det kan ikke altid lade sig gøre. Men som ideal er det godt at efterstræbe.
5. Prøv om du kan finde ud, hvad der konkret udløser de store følelser
Når situationen er ovre, kan det være en god ide at overveje, om der er nogle særlige omstændigheder, som især påvirker dit barn. Det kan eksempelvis være træthed eller sult. Er det tilfældet, så kan det være en god ide at komme dem lidt i forkøbet. Det er naturligvis meget lettere sagt end gjort, men hvis dit barn med tiden selv kan lære fx at bede om mad i stedet for at blive for sulten, så vil det spare mange konflikter.
Men det kræver, at du som forælder italesætter situationen, så dit barn med tiden forstår sammenhængen: “Nogle gange kan man næsten blive helt ked af det, fordi man er sulten” eller “jeg kan også godt blive i dårligt humør, når jeg er træt, og så har jeg brug for at slappe af”.
Kilder: Artiklen trækker på viden fra professor Daniel Siegel og Dr. Tina Payne Brysons,“The Whole-Brain Child” og “No-Drama Discipline” samt Adele Faber og Elaine Mazlish: How To Talk So Kids Will Listen & Listen So Kids Will Talk, Scribner.
