Det er nok ikke noget, du tænker så meget over i det daglige midt i madpakkesmøring og legeaftaler. Men faktisk ved vi i dag rigtig meget om, hvorfor nogle børn trives bedre end andre. En del har selvfølgelig at gøre med omstændighederne rundt om barnet – deres sociale forhold, børnehave, skolegang osv.
Men en stor del har også at gøre med noget inde i børnene selv, og handler om, hvordan vi som forældre lærer dem at forholde sig til modgang. Det viser Sofie Münster i den nye bog “Kærlighed er ikke nok”, der er hendes opfølger på bestselleren “Klog er noget, man øver sig på”. Her bliver det undersøgt, hvad vi egentlig ved om de børn, som trives bedst og er gladest – og i denne artikel kan du på baggrund af bogen blive klogere på nogle af de vigtigste nye studier (du kan læse meget mere om bogen, læse et gratis uddrag og bestille den med rabat her).
Glade børn forholder sig anderledes til modgang
Især én New Zealandsk undersøgelse har givet os de hidtil mest solide forskningsresultater. Den hedder “Dunedin-undersøgelsen”, og er til dato verdens største studie af mennesker. Den viser, at børn, der kan tolerere frustrationer, som ikke konstant bliver afledt, og som kan rumme sårbare og svære følelser klarer sig markant bedre i livet som voksne.
De har en slags “indre målestok” (et begreb lånt af professor Per Schultz Jørgensen), som hjælper dem i ganske almindelige, men ofte også ret svære hverdagssituationer. Som når et lille barn er nødt til at kæmpe en hård kamp med at prøve at binde snørebåndene, når et lidt større barn føler sig holdt uden for i frikvarteret eller når det rigtig store skolebarn bliver skuffet over en karakter.
Hver eneste dag oplever børn den slags udfordringer, og her har de brug for en “indre stemme”, som hjælper dem til at klare situationen og komme godt ud på den anden side. Noget, der kan beskrives som en tiltro til egne evner, og som i sidste ende ser ud til gøre børn til langt gladere, tryggere og mere afbalancerede mennesker.
Det er ikke nødvendigvis noget børnene er født med, men er derimod snarere en evne, som formes og styrkes gennem opdragelsen – og det er lige netop her, at curling risikerer at komme i vejen.
Forventninger og grænser giver børn styrke
Børn har brug for at mærke, at deres forældre tør forvente noget af dem og tør sætte grænser for dem. Det lærer dem nemlig, at tingene ikke altid kan være på deres måde, de lærer at gå på kompromis og at tolerere frustrationer, når de er nødt til at gøre noget, som de måske ikke har lyst til eller synes er svært. Det er netop derfor forventninger og grænser opbygger børnenes karakterstyrke.
I praksis handler det for forældre om at turde stille krav: Som når et 4-årigt barn får at vide, at han selv skal tage tøj på, selvom det er både svært og kedeligt. Eller når et 6-årigt barn skal lægge iPad’en væk og hjælpe til med at dække bord.
Og så handler det om at stå ved noget: Som når et 3-årigt barn plager og plager, men stadig ikke får lov til at få slik. Eller når et 13-årigt barn svarer igen, og man selv får lyst til at råbe tilbage, men alligevel holder fast i sine egne standarder om at tale i et roligt toneleje.
Denne form for struktur i hverdagen gør børn trygge, fordi den giver dem noget at tro på. Der er nogle bestemte værdier, normer og regler, der er vigtigere end andre.
Det starter som et ydre krav, men bliver over tid en del af børnenes eget værdisæt. Hvad der startede som en grænse om, at man ikke må afbryde, bliver således over tid inderliggjort, som en værdi om at vise hensyn til andre.
På papiret lyder det enkelt, men i realiteten kræver det en enorm tydelighed og vedholdenhed fra os som forældre. Det duer ikke at være eftergivende, at gøre der for børnene eller at reglerne skifter fra dag til dag. Men hvordan gør man det så?
Sådan undgår du curling i praksis
Nogle forældre er bange for, at grænser og forventninger kan skabe en distance mellem voksen og barn. Og det kan det da også gøre, hvis de bliver sat på en uhensigtsmæssig måde. Der er eksempelvis ikke nogen grund til at skælde børn ud eller at blive vred, hvis børnene kommer til at træde ved siden af. Det er en del af den proces, hvor de øver sig på at gøre kravene til en del af, hvem de er.
Krav virker således bedst, når de sættes på en rolig og omsorgsfuld måde, hvor vi som voksne har modet til at stå fast, og overskuddet til at hjælpe vores børn igennem den skuffelse eller kamp det måtte medføre.
Faste læsere af NOPA vil vide, at vi meget ofte skriver om, hvordan man kan kommunikere med børn på den måde i praksis (senest i denne artikel) – og her vil vi derfor i stedet fokusere på, hvilke konkrete krav det kan være relevant at stille for børn i forskellige aldre, for hvor skal man egentlig starte og med hvad?
For at det skal være let at gå til, har vi lavet nogle helt konkrete inspirationsark, som passer til børn i forskellige aldre (du kan hente dem som pdf nederst). Vi har udvalgt de rutiner i hverdagen, hvor du vil opleve størst effekt. Tag fat i de spørgsmål, som er relevante hjemme hos jer og tilføj endelig nogen, hvis der er noget, I synes mangler.
Der findes naturligvis ikke nogen rigtige og forkerte svar – målet er blot at inspirere til, at I kan finde de svar, som er rigtige i jeres familie.
Du kan også hente dem som pdf her, så du kan printe dem: Hvordan skaber du trygge faste rammer i hverdagen? (linket åbner i et nyt vindue)
Kilder: Dunedin-undersøgelsen: T. Moffit et al., ”A Gradient of Self-Control Predicts Health, Wealth, and Public Safety,” Proceedings of the National Academy of Sciences (2011), http://www.pnas.org/content/early/2011/01/20/1010076108. Artiklen trækker på forskning præsenteret i bogen “Klog er noget, man øver sig på” af Sofie Münster (Politikens Forlag) og på forskning præsenteret af Per Schultz Jørgensen i bøgerne “Styk dit barns karakter” og “Robuste børn” (den udkommer den 27. februar – glæd jer :-)). Forskningen på betydningen af faste rammer er samlet og opsummeret i PhD Lenard Saxs bog “The Collapse of Parenting. How We Hurt Our Kids When We Treat Them Like Grown-Ups”, Basic Books. Derudover trækker artiklen på følgende forskning: Laurence Steinberg, Nina S. Mounts Susie D. Lamborn og Sanford M. Dornbusch, “Authoritative Parenting and Adolescent Adjustment Across Varied Ecological Niches”, Journal of Research on Adolescence, Laurence Steinberg, “Presidential Address: We Know Some Things: Parent-Adolescent Relationships in Retrospect and Prospect”, Journal of Research on Adolescenc og Laurence Steinberg, “The 10 Basic Principles of Good Parenting – One of America’s Leading Experts Tells You What You Need to Know”.
