USA’s (lige om lidt) nye præsident Donald Trump har en tendens til at tale nedsættende og hadefuldt om kvinder, handikappede, latinamerikanere og en lang række andre minoriteter. Det vækker naturligvis stærke holdninger hos mange.
Men uanset hvad vi måtte mene om ham, er det – af flere årsager – vigtigt, at vi ikke lader os synke ned til et lavt niveau, når vi taler med vores børn om USA’s nye præsident.
Der er nok mest af alt brug for at leve efter Michelle Obamas fantastiske råd fra en tale i sommer: “When they go low, we go high”. For hvis ikke vi viser vores børn, at der altid er håb endnu, hvem skulle så?
Grundlæggende er det godt at huske på:
1. Børn, tager det, vi siger, bogstaveligt
Alle taler om Donald Trump, og det er så godt som umuligt at være skolebarn og ikke vide, at USA har valgt end noget anden type præsident end tidligere. Men hvordan skal man forholde sig til det, og hvad har børnene brug for at vide?
Noget af det vigtigste at huske, er, at børn tager det, vi siger, bogstaveligt. Jeg spurgte min 10-årige datter, hvad hun tænker om Trump og hun svarer lidt tilbageholdende “jeg er faktisk lidt bange for ham”. “Hvorfor?” spørger jeg. “Fordi alle børn taler om, at han kan finde på at starte 3. verdenskrig”.
Jeg tror ikke min datter er alene (og det har en del lærere faktisk skrevet til os of bekræftet). Det er ganske enkelt den type forestillinger og billeder, som børn går med, og hvis vi først begynder at bruge ord som f.eks. “farlig”, “sindssyg” eller “vanvittig” om ham (som rigtig mange voksne fx har skrevet på fx Facebook), så risikerer vi faktisk, at børnene bliver endnu mere bange (“hvis mine forældre siger, at han er farlig, så er det nok, fordi han er det og kan finde på, at…”).
2. Spørg børnene, hvad de ved, om Donald Trump
Trump har helt sikkert været en figur, som mange børn har talt om de seneste måneder. Min datter mente eksempelvis også, at vi skulle huske at købe en masse Oreos, fordi Oreos vil blive lukket, når han bliver præsident (fordi han efter sigende ikke kan lide Oreos).
Nogle af historierne vil helt sikkert være myter, men desværre vil alle nok ikke være det. Spørg ind til børnene (hvad ved du, hvad snakkede I om i skolen, hvad tænker du om det osv.) og få børnene til at sætte deres egne ord på.
3. Fortæl børnene, HVORFOR du er uenig med Trump
Børn har selvfølgelig godt af at vide, hvad vi som voksne mener, så vores holdninger er bestemt ikke nogen, der skal skjules.
Men det bedste vi kan gøre, er, at holde fokus på HVORFOR vi er uenige.
Fortæl børnene om, hvorfor du mener, det er vigtigt at kæmpe for ligestilling, hvorfor du synes det er forkert at gøre nar ad andre, hvorfor du synes, mennesker skal have lov til at tro på den religion, de vil, og hvorfor du føler, at homoseksuelle har ret til at blive gift med hinanden, osv.
Og husk nu ikke at tale nedsættende om alle de millioner af mennesker, der har stemt på Trump. De er ikke “sindssyge” eller “dumme”. De mener noget andet, og de har stemt efter det, de tror på. Demokrati hviler på uenigheder og debat – men vores børn kommer ikke til at lære at stå ved deres egne holdninger, hvis de oplever, at vi fordømmer andres. Lær dem i stedet betydningen af at involvere sig, give sine holdninger til kende og diskutere frem for blot at se passivt til fra sidelinjen.
4. Børn har brug for at vide, at det nok skal gå
Fortæl også gerne børnene, at man ikke behøver at være enig med alt, hvad Trump siger, selvom man har stemt på ham.
Mange har måske stemt på ham, fordi de føler sig frustreret over den økonomiske situation i USA og ikke føler, at det kommer dem til gode, når det går bedre i USA, og at de bare gerne vil have nogen til at “ryste posen” i, hvad de oplever er et fastlåst politisk system.
Det er også godt for børn at vide, at uanset hvor mangtfuld en position præsidentembedet er, så er amerikanske præsidenter ikke eneherskere. Der er mange mennesker, der påvirker beslutningerne, og det betyder, at selvom om man er præsident, så kan man ikke bestemme alting alene.
I sidste ende er det vigtigste budskab til børnene nok, at det hele nok skal gå.
Artiklen er opdateret den 19. januar 2017.
