Her er tre ting, som forældre med stærke relationer til deres børn, gør rigtigt

Der er nok ikke noget, der er vigtigere for forældre, end at deres børn har det godt. Det starter naturligvis med, at børnene oplever kærlighed og tryghed både hjemme og de andre steder, de kommer, men det gør det ikke alene. Børnene har også brug for at kunne mærke sig selv og lære, hvad der gør dem glade, og omvendt, hvad de kan gøre, når de oplever, at de ikke er det. Og her spiller relationen mellem forældre og barn en helt særlig rolle, viser forskning.

At have det godt, er altså ikke det samme som, at børnene altid er glade. De bliver kede af det som alle andre og oplever frygt og bekymringer, men børn, som grundlæggende har det godt, er relativt bedre til at komme igennem de svære situationer. Det er ikke noget børn lærer fra den ene dag til den anden, men kan især opbygges i relationen mellem forælder og barn.

 

Relationer er nøglen til at have det godt

Studier af lykke og glæde viser, at stærke relationer er omdrejningspunktet for, at vi som mennesker har det godt. Og for børn er relationen mellem forældre og barn – ikke så overraskende – særligt betydningsfuld.

Det handler naturligvis om, at børn mærker kærlighed og tryghed, men det handler også om at have voksne omkring sig, som hjælper dem med at forstå og fortolke de ting, børnene oplever. Hvad skal man fx gøre, når man føler sig udenfor, hvad gør man, når der er kammerater, som man har det svært med, er det normalt at føle sig anderledes, hvordan får man mod til at være sig selv, hvad gør man, når man er kommet til at gøre nogen kede af det osv.

Gennem vores relation til børnene, kan vi give dem en følelse af at være kompetente – at de kan mærke, at de kan handle og agere i deres eget liv, og på den måde skaber vi de bedst mulige forudsætninger for, at de kan have det godt.

Men hvordan gør man det i praksis?

Nedenfor følger tre vigtige fokusområder for os som forældre, som går igen på tværs af studier.

 

1. Hav helt styr på, hvad der sker i dine børns liv

Når forskere undersøger hvilke indikatorer, som bedst forudsiger, hvor glade, mentalt sunde og velfungerende vores børn er, så er graden af, hvor involverede vi forældre er i vores børns liv, en de faktorer, som er mest præcise. Dette gør sig gældende uanset, om børnene er helt små eller om de er teenagere.

Dyb og vedvarende involvering drejer sig om noget så grundlæggende som at vide, hvad der sker i deres liv og hvad de er optagede af. Ingen oplevelser er for små til at dele, og vi har som deres forældre interesse for det hele. Det er ikke altid, at børn fortæller af sig selv, men hvis man bruger tid sammen på at lege, lave mad, hygge, gå tur med hunden osv., så kommer børn typisk i tanke om, hvad de har oplevet eller tænker på og deler det med os – også de ting, som er svære og som nager dem.

Tid er nok den vigtigste forudsætning for at kunne være involveret, for så får børnene lejlighed til at dele deres liv med os, når det passer dem, og det øger sandsynligheden for, at vi får lov til at få et indblik i alle de ting, der foregår. Det kan lyde lidt banalt, men sidste år viste en dansk undersøgelse eksempelvis, at en del danske børn faktisk gerne vil tale endnu mere med deres forældre.

 

2. Tal om tingene

Måden vi taler med børn om deres følelse på er et tilbagevendende tema på NOPA, fordi det på en og samme tid er enormt vigtigt og enormt svært. Følelser er dem, der gør, at børn kan mærke glæde, men det er samtidig ofte også dem, der hindrer børnene i at have det godt. Derfor er det rigtig vigtigt, at børn lærer at forholde sig til dem.

Det kan vi især gøre ved at undgå at benægte, minimere eller afvise børns følelser. Det er ikke noget, vi gør bevidst, men vi kan komme til det, når vi siger ting som “sådan skal du ikke have det”, “der er ikke noget at være bange for”, “rolig nu”, “der er ikke nogen grund til at blive så vred”, “du skal ikke være ked af det” osv.

For børnene er deres følelser 100 procent ægte – og hvis vi hjælper børnene med at forstå, hvorfor de føler, som de gør, så dæmper det ofte deres negative følelser. Når børn er nervøse, kan vi eksempelvis fortælle dem, at det er helt naturligt, for det er kroppens måde at vise, at den ved, at der skal ske noget vigtigt (i stedet for fx at sige “der er ikke noget at være nervøs for”). Og når børn er bange, kan vi fortælle dem, at sådan kan man sagtens få det, når man skal prøve noget, man ikke har prøvet før. Herefter kan du bede barnet om at sætte ord på, hvad det forestiller sig kan komme til at ske.

Husk også at stille en masse spørgsmål. Det hjælper børnene til at se flere nuancer, så de ikke bliver fastlåste i deres tankemønstre (fx “jeg har ikke nogen venner” eller “jeg har ingen at lege med”). Det er ikke sikkert, at børnene svarer, men bliv endelig ved med at spørge, for det sætter helt sikkert tanker i gang og træner deres evne til at reflektere.

 

3. Hjælp børnene med at føle sig kompetente

Når børn føler sig kompetente, oplever de, at de kan handle og agere. Det er det modsatte af at føle sig magtesløs, og det er noget vi kan hjælpe børn med at udvikle ved at give dem plads til at gøre sig egne erfaringer og ved at være åbne om, hvad vi forventer.

En række studier har eksempelvis vist, at børn er gladere i familier, hvor forældre tør stille krav. Når vi forventer noget af børn, viser vi dem nemlig, at vi ser muligheder i dem, og så begynder børnene også at se muligheder i sig selv. Det styrker deres selvfølelse og tro på egne evner.

Men en del nyere forskning viser samtidig også, at det er lige så vigtigt, hvordan vi gør det. Har vi høje forventninger til børns resultater og præstationer, så risikerer det at virke stik mod hensigten, når børnene ikke lykkes, for så føler de, at de skuffer deres forældre.

Har vi derimod forventninger til børns proces og indsats, så virker det ofte positivt. I praksis handler det om fx at forvente, at børn gør sig umage, at de prøver igen, når noget ikke lykkes, at de spørger om hjælp, når noget er svært, at de har en positiv indstilling, at de øver sig, at de hjælper andre osv. Alt det, der handler om deres handlinger.

På den måde tilegner børnene sig nemlig med tiden konstruktive strategier, som de kan bruge, når noget er svært. De får handlemuligheder, og netop det er nøglen til at føle sig kompetent. Med tiden smitter det positivt af på børnenes grundlæggende velbefindende, fordi de har tiltro til, at de kan komme igennem selv svære eller udfordrende situationer. De udvikler sig til at blive personer, som tænker “dét her, det kan jeg godt klare”.

Kilder: Artiklen baserer sig på forskning fra professor ved Stanford University, Carol Dweck, “Mindset: How You Can Fulfil Your Potential” (London: Constable and Robinson, 2012); Carol Dweck, “Carol Dweck Revisits the ‘Growth Mindset’”, Education Week, 22. september 2015, Temple University: “Child development: The right kind of early praise predicts positive attitudes toward effort” (februar 2013), professor Daniel J. Siegel “Pocket Guide to Interpersonal Neurobiology”, Norton, professor Laurence Steinberg, “The 10 Basic Principles of Good Parenting – One of America’s Leading Experts Tells You What You Need to Know” og PhD Susan David, “Emotional Agility”, Life.

InspirationOpdragelseHer er tre ting, som forældre med stærke relationer til deres børn,...
Sofie Münster
Sofie Münsterhttp://www.nordicparenting.dk
Psykolog og stifter af NOPA. Forfatter til bestsellerne "Klog er noget, man øver sig på" fra 2016 og “Kærlighed er ikke nok” fra 2017. Fast på Go' Morgen Danmark på TV2. Sofie er selv mor til tre piger.

Mest læste lige nu