Børn har altid været utrygge ved at gå til eksamen. Frygten for at klappen går ned og den totale ydmygelse ved det grønne bord er en velkendt årsag til søvnløse nætter i dagene op til. Men det er nyt, at børnene også siger, at de er bange for deres kammerater.
En ny trivselsundersøgelse viser fra Undervisningsministeriet, at to ud af fem børn er bange for at blive gjort til grin foran deres venner. Det svarer til, at op mod 10 børn i hver eneste skoleklasse i Danmark har prøvet at gå rundt med en knude i maven, når de er sammen i klassen, når de dyrker sport eller når de er til fest.
40 procent af danske skoleelever svarer, at de altid, for det meste eller en gang imellem, er bange for at blive til grin. Det viser nye tal fra Undervisningsministeriets undersøgelse af børns trivsel i folkeskolen. En trist sandhed, som ikke kun går ud over, hvordan det enkelte barn trives – den går også ud over deres muligheder for at lære, det de skal.
Hvis børn skal have det godt med at lære skal de være trygge ved processen: De skal turde begå fejl, svare forkert, og have modet til at forsøge sig frem – også selvom de risikerer at ramme helt ved siden af.
Men børn, der frygter deres kammeraters latterliggørelse, vil ganske naturligt beskytte sig selv ved at være tilbageholdende med eksempelvis at række fingeren op eller bidrage med ideer i gruppearbejdet. Det kan også være, at de kun vil give udtryk for deres mening, når de er sikre på, at den er populær og de vil måske endda blive så forsigtige med at engagere sig i gruppearbejde og timerne, at de lærer meget mindre end deres mere frygtløse kammerater.
Frygten for at blive til grin kan også påvirke børnene socialt, fordi den truer deres grundlæggende følelse af, at også de har noget at bidrage med. I stedet for at turde være sig selv og dele deres egne tanker og perspektiver, vil de i stedet forsøge at være som “de andre” og tilpasse deres holdninger til det, der kan accepteres af flertallet. Det bliver ganske enkelt så vigtigt for dem at undgå kritik, at de helt undgår at have en mening eller bidrage med deres ideer – i grelle tilfælde så meget, at de nærmest kun tør gå i et med tapetet.
Det helt store problem opstår, hvis det at grine af hinandens fejl bliver normalt i en klasse. Det bliver meget hurtigt en negativ spiral, hvor stemningen kan være virkeligt hård for enhver, der stikker bare en lille smule ud. Og det rammer alle – også dem, der ellers er de første til at grine af de andre.
Den klassedynamik er der dog også et fantastisk potential i. For hvis alle er enige om, at der skal være plads til alle, og at ingen skal være bange for at blive gjort til grin, vil det skabe bedre betingelser for alt. Undervisning, venskaber, trivsel, kreativitet.
Det er op til os
Hvis vores børn skal turde stå ved hvem de er, vove sig derud hvor det bliver svært og virkelig være helt trygge i deres klasse, kræver det noget af alle os voksne omkring dem. Den form for tryghed er ikke noget en enkelt lærer eller forælder kan skabe alene – det er kun noget, vi kan skabe sammen.
Børnenes lærere har selvsagt et stort ansvar for at sætte en standard for, at klassen skal være et trygt rum, hvor det er ok at “spørge dumt”, og hvor man kan svare forkert uden at blive latterliggjort.
Men tænk, hvilken forskel det ville gøre, hvis alle os forældre samtidig løftede vores del ved at tage den direkte snak med vores egne børn om, hvordan de kan bidrage til at skabe plads til alle i klassen. Og det er faktisk ligeså meget for deres egen skyld. Alle børn oplever nemlig at være på udebane en gang imellem, også dem, der endnu ikke har turdet indrømme det.
Her finder du konkret inspiration til, hvordan du kan tage snakken med dit barn om, at klassen skal være et trygt rum, hvor der er plads til alle.
Sådan skaber vi plads til alle
1. Find ud af om også dit barn kender frygten for at blive grint af
Du kan starte med at spørge: “Er du nogensinde bange for, at de andre griner af dig i skolen?”
Hvis dit barn svarer ja, kan du sige: “Sådan skal du ikke have det – og hvis nogen gør det, skal du sige fra over for det. Det kræver mod, men du skal sige til personen, at det ikke var rart, og at du blev ked af det. Hvis ikke det hjælper, skal du sige det til en lærer.
Hvis dit barn svarer nej, kan du sige: “Det er jeg glad for. Der er rigtig mange, der ikke har det som dig. Derfor er det vigtigt, at du ikke selv griner af andre, hvis ikke de synes, at det er sjovt. Hvis du skulle komme til at gøre det, skal du gå hen og sige undskyld. Og hvis nogle af de andre gør det, skal du sige fra over for det, også selvom det ikke har noget med dig at gøre.”
2. Kommer dit barn også nogen gange til at grine?
Det er vigtigt at huske, at det her på ingen måde handler om at bebrejde børnene eller om at de skal “sættes på plads”. Vi kommer alle til en gang imellem at gøre noget, vi godt ved er forkert.
Det handler derimod om, at vi som forældre hjælper dem med at tænke over deres egne impulser, så de får mulighed for at gøre noget andet. Du kan eksempelvis spørge: “Er du nogle gange kommet til at grine af andre, selvom de måske ikke synes, at det var sjovt?”
Hvis dit barn svarer ja, kan du sige: “Ok. Jeg kommer også nogle gange til at gøre noget forkert. Men det kan få vedkommende til at blive bange for at sige noget i klassen en anden gang, så det er vigtigt, at du siger undskyld til vedkommende, når det er sket, og at du øver dig på ikke at gøre det fremover. Det er aldrig sjovt at blive grint af. Der skal være plads til alle i klassen – og det er også dit ansvar, at det er ok at sige noget dumt.”
Hvis dit barn svarer nej, kan du sige: “Ok. Det gør mig rigtig stolt. Det er altid ok at grine med sine kammerater, bare aldrig af dem. Hvis du oplever, at der er nogen i klassen der gør det, så er det rigtigt vigtigt, at du hjælper med at sige fra over for det, også selvom det ikke har noget med dig at gøre. Du kan fx sige: ‘Det er ikke sjovt at blive grint af. Har du aldrig selv prøvet at svare forkert?'”
3. Tag altid ansvar
Jo flere børn, der er med til at tage ansvar for klassefællesskabet, des stærkere bliver det. Derfor er det vigtigt, at børnene ved, at de kan være med til at sætte en positiv standard, og at de er opmærksomme på, hvorfor det er vigtigt.
Det kan du fx løbende minde dit barn om det ved at sige: “Man skal altid sige fra, når andre oplever noget, som gør dem kede af det – også selvom det ikke har noget med dig at gøre. Hvis du oplever, at der er nogen i klassen, som har det svært eller som føler sig udenfor, så kan du sørge for at invitere dem med i frikvartererne og spørge, om der noget, de har brug for.”
