Der er ikke noget mere irriterende eller opslidende end konflikter med børnene. Nogle gange opstår de, fordi vi selv har alt for kort lunte og reagerer unødvendigt hårdt eller utålmodigt. Andre gange får børnene et flip eller surmuler over selv de mindste detaljer.
God konflikthåndtering handler ikke om at undgå alle uenigheder eller kontroverser, men derimod om at lære børnene at udtrykke deres frustration på en ordentlig måde.
I denne artikel får du fem tips til at få dit barn til at samarbejde – og som du vil se, handler det både om børnenes reaktioner og om vores egne reaktioner som forældre.
1. Forvent ikke lyserøde skyer
I en familie er det umuligt altid at være enige om alting. Moderne opdragelse handler ikke om at opdrage børn til små lydige robotter – det er trods alt ikke militæret eller 1950. Derfor er det vigtigt, at vi som forældre afstemmer vores forventninger.
Det er helt normalt, at børn udfordrer deres forældre – og det behøver bestemt ikke betyde, at de ikke respekterer dig eller ved, at du er en autoritet. Når børn ikke hører efter, betyder det blot, at der er en grænse, de ikke har fået lært endnu. Det kan være virkelig godt at huske på i situationen, fordi det hjælper en til selv at bevare roen og forholde sig til situationen på en rationel og rolig måde.
2. Hvad har mit barn brug for lige nu?
Det spørgsmål er måske noget af det sidste, man tænker på (og synes er rimeligt at fokusere på), når man står midt i en tilspidset situation, men det er faktisk ofte det, der er brug for. Når først børnene er oppe at køre og oplever en masse stærke følelser, så er sandsynligheden for, at de hører, hvad vi siger nærmest lig nul. De har travlt med at vende opmærksomheden indad mod alle deres negative følelser.
Derfor hjælper det ingenting, hvis vi insisterer på at sætte vores grænser, for grænser jo kun noget værd, hvis de bliver hørt og forstået. Derimod hjælper det, hvis vi som det første fokuserer på, hvad der skal til for at få dæmpet barnets reaktion. Har han eller hun brug for at blive trøstet, at trække vejret dybt eller at opleve, at vi er der?
Dette handler på ingen måde om at give efter for børnene eller om at lade dem bestemme. Det handler om, at vi som voksne skaber en situation, hvor børnene rent faktisk har mulighed for at tage det, vi siger, til sig og at lære at respektere de grænser, vi sætter.
3. Grænser skal erfares, ikke forklares
Mange gange kan vi som forældre komme til at tale og forklare en masse, men jo mere vi taler, desto større er sandsynligheden for, at der er ting, dit barn ikke opfanger.
Husk derfor altid, at grænser ikke er noget, man kan forklare sig til – det er noget børnene selv skal erfare. Så snart barnet er faldet til ro, er det derfor en god ide at sætte grænsen i så kort og klart et sprog som muligt. Undgå gerne at udtrykke den som et spørgsmål (fx “kommer du og tager sko på?” eller “så er det vist tid til at tage sko på, okay?”), men sig i stedet: “Det er tid til at tage sko på”.
Og her kommer det VIGTIGSTE: Sørg for, at grænserne gælder hele tiden. Hvis du siger til dit barn, at man skal tale ordentligt til hinanden, nytter det ikke noget, hvis dit barn kan råbe og skrige ad dig, at “du skal XXX” og så opleve, at det virker. I de situationer er du nødt til at stå fast på grænsen: “Jeg vil gerne hjælpe dig, men kun hvis du spørger mig roligt”.
Hvis du har et barn, som ofte udfordrer grænserne, er det en god ide at blive helt skarp på, hvad det er dit barn helt konkret har svært ved (er det at gøre, hvad der bliver sagt, er det at styre sine reaktioner, er det at sætte sig selv til side osv.) og så formulere en helt klar grænse i forhold til den adfærd, fx “du må gerne være utilfreds, men du skal sige det på en rolig måde”.
Gentag det igen og igen – og sørg altid for, at det er den samme formulering, du bruger, så dit barn vænner sig til den og over tid tager den til sig.
4. Bevar roen og den gode tone
God konflikthåndtering handler om at lære børn at rumme deres frustrationer. De må gerne være uenige, men de skal lære at udtrykke sig uden at blive hidsige eller aggressive.
Det kan vi hjælpe dem med at lære hver eneste gang vi selv oplever en uoverensstemmelse med dem. Med vores egne reaktioner kan vi nemlig vise dem, hvordan man bør reagere ved, at vi selv udtrykker os roligt og i en god tone. Vores reaktioner danner forbillede for vores børns reaktioner – og er et af vores stærkeste opdragelsesværktøjer.
5. Hvad har du selv brug for?
I en travl hverdag kan mange af os komme til at glemme os selv, og det tærer på vores overskud. Vi tonser fra det ene til det andet, og det kan give os en relativt korte lunte.
Husk derfor, at når vi selv er ovenpå, så er der nemmere for os at komme igennem konflikterne med børnene uden totalt at tabe både hoved og ansigt.
Det sidste råd er derfor rettet mod dig som forælder: Husk, hvad du selv har brug for. Gør noget godt for dig selv. Sæt dig med avisen, spis noget mad, tag dig tid til nogle dybe vejrtrækninger, gå eller løb en tur eller giv blot dig selv 10 minutter med en kop kaffe til at give slip på situationen igen.
Og husk også, at ingen får mere overskud af at bebrejde sig selv, hvis en situation kørte af sporet. Brug hellere tiden og energien på at nulstille systemet og begynd så at se fremad. Rom blev ikke bygget på én dag.
Kilder: Artikler af ph.d. Andrea Nair: How To Do Parent-Child Relationship Repair, What To Do When A Child Won’t Listen og 3 Tips To Increasing A Child’s Frustration Tolerance og artikel af forfatter Alyson Schafer: How To Talk So Kids Will Listen.
