Gratis webinar om mistrivsel for fagpersoner
Her får du 45 minutters smagsprøve på vores tilgang, værktøjer og formatet for vores onlineundervisning
Det er det moderne trivselssyn, der ligger under alle vores aktiviteter.
Webinaret nedenfor giver dig et vindue ind i den tænkning omkring mistrivsel og arbejdet med familier og børn, der går igen i alle uddannelsesaktiviteterne i NOPA Pro. Du hører både mere om det moderne trivselssyn, vores meget populære onlinekursus for fagpersoner “Mistrivslens fællesnævner” og om vores 1- og 2-årige uddannelser og certificeringer.
Læs mere om vores muligheder for fagpersoner her:
Online kursusforløb “Mistrivslens fællesnævner”
Fire dages masterclass i forældreterapi
1-årig uddannelse som forældre- og trivselsrådgiver
2-årig specialistuddannelse som familie-, forældre- og parterapeut
Vores uddannelsers teoretiske og metodiske fundament
Vores teoretiske fundament er den nyere tilknytningsteori og mentaliseringsteorien. Det betyder kort fortalt, at vi ser trivsel som noget, der formes i relationer, og at udfordringer derfor er udtryk for tilpasninger til en manglende følelsesmæssig forbindelse. Du kan læse mere om NOPA Pros faglige afsæt og det moderne trivselssyn her.
Vores metodiske udgangspunkt er eklektisk, men med den grundlæggende præmis, at de metoder, vi anvender, alle er teoretisk beslægtede, og dermed hviler på det samme grundlag, nemlig erkendelsen af, at vi kan skabe mere langsigtede forbedringer af menneskers trivsel ved at forene arbejdet med det intrapsykiske med det interpersonelle.
NOPA Pro er et psykologfagligt uddannelsessted. Det betyder helt konkret, at vi har fokus på at undervise dig i metoder, der er forankret i international forskning. Det betyder også, at vi har fagligheden til at undervise dig i nogle af de mere komplekse psykologiske problemstillinger, som familier kan gemme på: Diagnoser, traumer, tilknytningsbrud, udviklingspsykologiske problemstillinger eller psykopatologi.
Vores uddannelser er tilrettelagt ud fra en ambition om, at vores studerende skal blive de bedste på området. Det betyder, at både det du lærer, og måden du lærer det på, er forankret i vores viden om, hvad der skal til for at skabe effektive forandringer i mennesker.
Du kan altså forvente, at vi kan argumentere for de valg, vi har truffet i tilrettelæggelsen af din uddannelse. Du kan også forvente, at den teori, der indgår på uddannelserne, er fra førende forskere på internationale universiteter – og du kan forvente, at den er formidlet på samme lettilgængelige, konkrete og anvendelige måde, som du kender fra resten af Sofie Münsters arbejde.
Der er ingen tvivl om, at både mentaliseringsteori og de nyere bidrag til tilknytningsteorien er svært stof. Derfor udgøres det primære læsestof på uddannelsen af “skræddersyede” manualer skrevet af psykolog Sofie Münster, som på kompetent og letforståelig vis formidler den nyeste forskning på området. For studerende med en særlig faglig interesse, vil der for hvert modul endvidere være anbefalinger til primær litteratur, dvs. artikler i videnskabelige tidsskrifter eller nogle af hovedværkerne på området, som man kan læse, hvis man vil dykke helt ned i forskningen bag. På den måde sikrer vi, at du hele tiden får integreret din viden om teorien og de psykologiske mekanismer i det praktiske arbejde.
Hør tilgangen i brug
I podcasten "Forældreterapi" kommer du med helt ind i Sofies terapirum, hvor du kan høre, hvordan hun i praksis arbejder med forældre, par- og familieterapiens værktøjer og teorier. Du møder otte forskellige familier med hver deres udfordringer.
Sofie Münster
Sofie Münster er psykolog med speciale i arbejdet med børn, forældre og familier. Hun er stifter af Nordic Parenting, og driver en terapeutisk klinik i indre København, hvor hun arbejder med familier og par, ligesom hun er fast psykolog på en behandlingsskole for traumatiserede og udsatte familier.
Nordic Parenting står bag NOPA Pro, der tilbyder efteruddannelse og supervision af professionelle. Nordic Parenting er en formidlingsvirksomhed, der gennem tre bestsellere, online forældrekurser, mediesamarbejder, sociale medier, podcasts, og hundredvis af letforståelige guides og artikler, arbejder for at udbrede konkret viden og værktøjer, der forbedrer kontakten mellem børn og forældre.
Har du spørgsmål?
Nordic Parenting
NOPA er stiftet af Sofie Münster som platform for hendes arbejde med at udbrede viden og værktøjer, der forbedrer kontakten mellem børn og forældre. Vi har base i Kronprinsensgade i København K, hvor vi både driver en terapeutisk klinik med speciale i familieproblematikker, og NOPA Pro, som er et psykologfagligt uddannelsessted, der tilbyder kurser og længere uddannelsesforløb i de mest veldokumenterede forskningsbaserede metoder inden for familier, børn og trivsel.
© Nordic Parenting 2024
Kronprinsensgade 10, 1. sal, 1114 KBH K
Aktiviteterne i NOPA
Alt det med småt