De seneste år har vi talt meget om børn, der føler sig pressede i skolen. At karakterræs og præstationsangst helt fortrænger den grundlæggende glæde ved at lære og blive klogere. To ud af fem børn siger, at de er bange for at blive gjort til grin af deres venner i klassen. Og knap en fjerdedel af danske skolebørn siger, at de enten aldrig, sjældent eller kun en gang imellem føler sig trygge i skolen.
Det er en barsk virkelighed, som vi har grund til at gøre noget ved.
Der er mange årsager til at børn bliver utrygge. En af de mest almindelige er, når de ikke føler, at de kan leve op til den standard, der gælder. De bliver bange for at falde igennem og for at blive afvist af både jævnaldrende og de voksne omkring dem. En grundlæggende frygt for at blive bedømt og ikke være god nok.
Vi kan ikke fjerne alle de situationer, hvor vores børn skal vurderes af nogle andre. De skal lære at gå til eksamen, holde en fremlæggelse og sige deres mening. De skal lære at levere en præstation, selvom de føler sig pressede. Det at kunne præstere er på godt og ondt en del af det liv, de går i skole for at blive parate til. Når de søger ind på en uddannelse, når de skal til jobsamtale, og selv når de skal på date, skal de kunne håndtere, at der er noget på spil, og at resultatet ikke er givet på forhånd. De skal lære, at det pres, der hører med, hjælper dem til at gøre deres bedste.
Men det skal ikke være deres hverdag.
Deres hverdag skal være noget helt andet. Vores børn går ikke i skole for at blive bedømt, men for at lære noget. På en helt almindelig mandag i marts skal alle børn – uanset hvor meget de forstod af sidste uges undervisning – kunne møde op og være nysgerrige, turde tale om deres undren og have modet til at stille “dumme spørgsmål” og begå de fejl, der skal til for at lære noget nyt.
Den førende forskning i børns læring viser, at børn der vænnes til, at der er fokus på deres præstationer, føler et pres for altid at “se kloge ud” (sommetider næsten for enhver pris). I praksis har det den ret uhensigtsmæssige konsekvens, at de undgår udfordringer, der indebærer en risiko for at falde igennem, at de bliver mere fokuserede på at bevise sig selv end på at blive bedre, at de bliver bange for at begå fejl, at de føler sig truet af andres succes, og at de let bliver defensive og får lyst til at give op uden kamp.
Vænner vi derimod vores børn til, at det vigtigste, de kan fokusere på, er at blive klogere og dygtigere – uanset hvor meget de allerede ved og kan – så får de i langt højere grad mod på at kaste sig ud i udfordringer. De bliver langt bedre til at kæmpe for de ting, der betyder noget for dem, selvom de oplever nederlag, og de finder andre børns succes inspirerende, og forsøger at finde ud af, hvad de kan lære af dem.
Et misforstået fokus på præstationer må aldrig tage livet af nysgerrighed og vores børns muligheder for at blive klogere. I skolen skal man ikke være perfekt. I skolen skal energien bruges på at dyrke det, man ikke kan endnu. Det største problem for vores børn er ikke, at de ikke er verdens dygtigste. Deres største problem er, at mange er blevet bange for det, der skal til for at blive det:
At indrømme, når der er noget, de ikke forstår, så læreren kan forklare det en ekstra gang
At række hånden op, selvom de ikke er helt sikre på svaret
At bede om ekstra hjælp, når noget bare ikke giver mening
At turde gøre deres bedste på trods af, at de risikerer at falde igennem
At gå til det der er svært som en mulighed for at blive klogere
At flytte målstregen, når der er noget, de kan i forvejen, så de lærer noget alligevel
Det her er kernen af problemet i skolen – og det er her, vi bør sætte ind.
Selvfølgelig har vores børns klasselærer en unik mulighed for at holde dem op på en adfærd, der skaber et trygt miljø i klassen, hvor alle tør spille ind – uanset om de har forstået stoffet helt eller halvt. Men det er vores børn. Og det er deres klasse. Derfor kræver det her noget af os allesammen.
Vi kan lære vores børn at være trygge ved at være på spil – og vi kan lære dem, hvordan de skaber rum til også bare at være nysgerrige, lærende børn. At det ikke alene er helt ok, hvis de har flere spørgsmål end svar, men at det faktisk er hele pointen i, at vi sender dem hjemmefra hver morgen. Og vi kan lære dem, at en god klasse er en, der respekterer, at alle børn er forskellige. At det, der binder dem sammen, er, at de alle har svært ved noget. Og at de vokser ved at løfte hinanden.
Alt det starter med de samtaler, vi har derhjemme. Derfor får I her 10 konkrete forslag til, hvordan I kan hjælpe jeres børn til at få en klasse, hvor der er mere fokus på nysgerrighed end på at bevise sig selv.
Det kan I gøre derhjemme
1. Tal mere om processen end om resultatet
Børn bliver trygge ved at fejle og prøve sig frem, hvis de oplever, at vi er mere optagede af processen end af det resultat, de opnår: “Jeg lagde mærke til, hvordan du blev ved, selvom det var virkelig svært – hvordan gjorde du det?” eller “flot – gjorde du noget andet, end du plejer?”.
2. Fokuser på det, der skal til for at komme videre
Når det ikke lige går så godt for børnene, som de håbede, er det godt, hvis vi hjælper dem med at fokusere på det, der skal til for at komme videre, så de undgår at blive låst fast i noget, der ikke virker: “Fortæl mig, hvad du har gjort indtil videre, så kan vi tale om, hvad du kan prøve i stedet” eller “meningen er ikke, at du skal kunne alting på én gang, men at du samler det op skridt for skridt – hvad kan du prøve at gøre anderledes?”
3. Det er godt, når noget er svært
Mange børn har det med at føle sig “kloge”, når de har nemt ved ting og omvendt “dumme”, når de har svært ved noget. Hjælp dem med at bløde disse forestillinger op ved at sige: “Når man har nemt ved noget, er det typisk fordi, man kan det i forvejen. Væn dig til at tænke: Svært er bedre end nemt. Så lærer du mere.”
4. Gør ting sammen, som I ikke kan finde ud af
Det er beundringsværdigt, når børn griber udfordringer og kæmper, selvom der ikke er nogen garanti for et godt resultat. Gør derfor gerne et nummer ud af at prøve nye ting sammen, som er svære: spil, lege, forlystelser, udfordringer osv. Og husk at sige ‘ja’, når dine børn spørger om du vil prøve noget, du ikke aner, hvordan man gør.
5. Fortæl om dine egne fejltagelser
Fortæl dine børn, hvad du selv har lært af de fejl, du begår i hverdagen, så børnene kan se, at fejltagelser er noget, man bliver bedre af, og at nederlag er en naturlig del af det at være menneske.
Det kan du lære dit barn at gøre i klassen
Vores børn har en enorm indflydelse på hinanden, og hvis bare de er nogle stykker, har de en unik mulighed for at forandre det miljø, der er i deres klasse. Hvis klassen går sammen om at sætte en standard, som får alle til at vokse, gavner det det både indlæring og trivsel for alle. Her følger nogle klassiske situationer, hvor vi kan lære vores børn at bidrage:
1. Når nogen bliver flove over at svare forkert kan de sige: “Jeg har også skullet øve mig meget for at lære det.”
2. Når nogen ved en masse om et emne kan de sige: “Det er vildt sejt, at du går så meget op i det.”
3. Når nogen er fuldstændigt hægtet af kan de sige: “Jeg vil gerne hjælpe dig, hvis du er med på at give den en skalle.”
4. Når nogen griner af andre kan de sige: ‘Det er ikke noget at grine af. Har du aldrig selv prøvet at svare forkert?’”
5. Når de selv har svært ved noget kan de sige: “Jeg har ikke forstået det endnu, men jeg vil gerne gøre, hvad der skal til for at lære det – er der nogen, der vil hjælpe?”
