Skoleåret lakker så småt mod enden og derfor er det sæson for både test, årskarakterer og inden længe eksaminer for de større børn. Det kan måske få nogle forældre til at motivere børnene med en ekstra belønning ved at give fx karakterpenge eller præmier, men det kan være en god ide at genoverveje brugen af belønningerne, for det kan svække børnenes motivation på den lange bane.
Derfor er det en god ide at undgå belønning
Selvom det kan virke harmløst at give børn karakterpenge eller præmier, når de præsterer godt, så er det et veldokumenteret fænomen, at belønning ofte ikke virker. Faktisk tværtimod. En lang række psykologiske forsøg dokumenterer, at belønning ikke bare kan svække børns motivation, den ligefrem forringer deres kreativitet, giver dem mindre lyst til at lære og får dem ofte til at præstere ringere, end de ellers ville. Frem for at fokusere på glæden ved at lære og blive klogere begynder børnene nemlig at fokusere på de kortsigtede gevinster og den nemme vej til høje karakterer. Forskere har således bl.a. observeret, at belønning øger risikoen for, at børnene begynder at snyde, kigge efter andre og generelt søger genvejene og alle de lette løsninger.
På overfladen er penge og præmier en ganske uskyldig anerkendelse af børns præstationer, men ved at belønne dem risikerer vi at gå på kompromis med at lære dem noget, der er langt større og vigtigere, nemlig at det altid er fantastisk at blive klogere – også selvom der ikke er nogen, der bestikker os til det.
Men hvis ikke man skal belønne, hvad kan man så gøre? Nedenfor kan du finde fire helt konkrete råd til, hvordan du kan hjælpe dine børn med at få et sundt forhold til test og karakterer. Rådene tager udgangspunkt i Sofie Münsters seneste bog “Kærlighed er ikke nok”.
1. Fokuser på det, børnene har lært – og gerne vil lære
Test og karakterer får automatisk børn til at fokusere på deres resultater, men det er langtfra altid befordrende for deres grundlæggende glæde ved at lære. Forskning viser faktisk, at for meget fokus på præstationer kan få børn til at føle et pres for altid at klare sig godt, hvilket går ud over deres motivation og mod til at prøve sig selv af i læringssituationer. Når børn bliver bedømt, kan det derfor være godt at fokusere på, hvilke nyttige erfaringer de – uanset resultatet – kan tage med sig videre fra situationen: Hvad har du lært? Er der noget, du føler, du er blevet bedre til? Gjorde du noget anderledes, end du plejer? Hvad vil du gerne øve dig på fremadrettet? Osv. Grundlæggende handler det egentlig bare om at flytte fokus væk fra præstationen for i stedet at hjælpe børnene med at reflektere over deres indsats og proces.
2. Tal ikke testen ned – udvid i stedet børnenes perspektiv
Når børn er utrygge ved at skulle testes, eller de ikke opnår det resultat, som de håbede, kan det for forældre være fristende at tale hele situationen lidt ned: ”Det er ikke vigtigt med den test”, ”jeg synes, at det er for meget med alle de test og karakterer i skolen” eller ”du skal ikke bekymre dig om testen – den tester alligevel ikke, hvad du i virkeligheden kan”. Men det hjælper ikke børnene, at vi taler testene ned, og vores modstand ændrer ikke ved, at det er noget, de skal igennem. Derfor virker det langt bedre, hvis vi i stedet hjælper dem med at forholde sig til dem på en konstruktiv måde:
3. Tænk over, hvordan du fordeler opmærksomheden mellem sejre og nederlag
Når vores børn lykkes med noget, kan mange af os have en tendens til at blive begejstrede og give det en masse opmærksomhed. Når børnene omvendt ikke føler, at de lykkes, siger mange af os ”pyt med det” og forsøger at få børnene til at komme hurtigt videre. Men hvis sejre er noget, der får en masse opmærksomhed, mens nederlag er noget, man hurtigt skal videre fra, hvad er så det mest rigtige? Mange børn vil nok konkludere, at det er sejrene. Derfor kan vi med fordel tænke over, hvordan vi fordeler opmærksomheden mellem vores børns succeser og fiaskoer.
4. Vær opmærksom på, om dine reaktioner afspejler dine værdier
Studier har vist, at en del forældre reagerer på deres børns fejltagelser ved at synes, at det er synd for dem, selvom de, når de bliver spurgt, siger, at de synes, at det er helt o.k., at deres børn fejler. Det sker formentlig helt ubevidst, men det kan være en god ide at tænke over, hvordan vi som forældre rent faktisk reagerer, når vores børn kommer hjem og fx er skuffede over en bedømmelse eller karakter.