Store følelser er faktisk mere almindelige hos børn, end man måske umiddelbart skulle tro. Men i og med de har så begrænsede erfaringer – de har jo kun levet i få år – så opleves mange ting for første gang, hvilket både kan være skræmmende, uhyggeligt, utrygt og frustrerende. Vi ved som voksne, at det ikke er farligt at sove i mørke, men det ved børnene ikke nødvendigvis, og derfor bliver de bange. Og vi ved også, at verden går videre, selvom man fik den forkerte kop, men det kan være svært at forstå, når man er lille.
Store følelser er forvirrende – de overvælder børn på tidspunkter, hvor de måske slet ikke forventer det, og det kan være svært at give slip igen. Det kan være, at de reagerer kraftigt, slå, bliver meget vrede eller lignende.
Som princip virker det godt at huske på, at alle følelser kan accepteres. Børn har brug for at opleve, at uanset hvor “besværlige” eller “irriterende” de er, så er de gode nok til deres mor og far. Men børn har også brug for lære at regulere deres følelser.
“Klog på følelser”
Den bedste vej til at hjælpe børn med at komme godt igennem deres følelser er ved at hjælpe dem med at regulere deres følelser.
Man kan sige, at man hjælper børnene til at blive “kloge på deres følelser”, så de forstår, hvad de føler, hvorfor de føler sådan og hvordan andre føler. Det er en slags “indre fornemmelse”, som alle børn kan øve sig på i løbet af deres barndom, og som gør dem i stand til at mærke deres følelser uden, at de får lov til at “overtage” børnene. Det handler om at børn tør dele alle deres følelser, og at de kan komme videre fra dem igen.
Og det er kun noget børn kan lære med hjælp fra deres forældre.
I Sofie Münsters nye bog “Den bedste start på livet”, bliver det undersøgt, hvad barnets tilknytning til dets forældre betyder for barnets liv. Og faktisk er der ikke noget, der har så stor betydning for barnets videre udvikling, end kvaliteten af relationen mellem barn og forælder. Det gælder især barnets følelsesmæssige udvikling og følelsesregulering. Studier viser eksempelvis, at børnene trives bedre, har en højere selvfølelse og er bedre til at løse problemer og håndtere modgang og stress.
I praksis kan det dog være udfordrende, fordi børns store følelser nogle gange kan føre til konflikter mellem forældre og barn. Det sker eksempelvis når vrede eller frustration får børnene til at råbe, slå, løbe væk eller på anden måde være urimelige.
I “Den bedste start på livet” er hovedtemaet derfor, hvordan forældre kan knytte det stærkeste bånd til deres børn – også når følelserne brager derudaf eller der er konflikter og sammenstød. Nedenfor kan du finde fire enkle skridt fra bogen, som du kan benytte, når dit barn bliver overvældet af store følelser. Målet er at hjælpe børnene igennem følelserne ved, at de lærer at forstå dem, men uden at det behøver at føre til sammenstød.
1. Drop de lange forklaringer
I nogle situationer kan børns kraftige reaktioner skabe tvivl om man nu også gør og forventer det rigtige (var det for meget at bede ham om det? eller måske hun er for træt til at klare det i dag?), og det kan få én til at føle, at man er nødt til at forklare børnene, hvorfor det er en god ide. Men selvom det selvfølgelig er sympatisk, at vi gerne vil have, at børnene skal forstå baggrunden for de krav, vi stiller, så er det ikke altid særlig hensigtsmæssigt, især ikke for mindre børn. Børn har nemlig en ret begrænset arbejdshukommelse, hvilket i praksis betyder, at de ret hurtigt får svært ved at overskue meget information.
Forestil dig eksempelvis, at du henter dit barn fra børnehaven eller SFO’en, og han eller hun gerne vil have en legeaftale, men du siger nej. Det går nemt nok, hvis dit barn accepterer det – problemet opstår, hvis dit barn bliver skuffet og ender med at blive vred eller plage om at få dig til at lave beslutningen om.
Du tænker måske umiddelbart, at du gerne vil berolige (og måske endda overbevise) dit barn om, at det er den rigtige beslutning, så du forklarer, hvorfor situationen er nødt til at være, som den er: ”Det er sent, skat, du kan ikke nå at have en legeaftale i dag, vi skal både nå at købe ind og lave mad, og jeg har desuden også haft en lang dag, så jeg er ret træt”. En fin forklaring, som dog rammer helt ved siden af pointen. Det er jo ikke beslutningen, der er noget i vejen med, men derimod barnet, som har brug for at blive mødt i sin følelse for at kunne acceptere den: ”Jeg kan godt forstå, hvis du er skuffet over, at det ikke kan blive i dag. Jeg vil gerne trøste dig”.
Generelt er problemet med lange forklaringer altså, at de afsporer vores oprindelige beslutning, og det skaber forvirring for børnene. Når vi begynder at forklare en masse, virker det som om, at det er meningen, at barnet skal være enig med os. Men børn har lov til at mene noget andet, og den uenighed kan vi som forældre med fordel øve os på at være i. Nærhed opstår, når børn mærker, at de har lov til at have det som de har det, uden at vi forsøger at få dem til at have det på en anden måde
Derfor har de brug for at blive mødt i de vanskelige følelser, som vores beslutninger måtte medføre. Når man bliver taget alvorligt, bliver det nemlig mindre vigtigt at få ret (i “Den bedste start på livet” kan du finde en helt konkret metode til, hvordan man kan sætte grænser for børn uden at gå på kompromis med deres behov – men du kan også bruge nedenstående tips).
2. Lyt før du selv taler
Det er i udgangspunktet forvirrende og svært for børn at fortælle om deres følelser – og det bliver endnu sværere, hvis vi som voksne kommenterer (“det er hvad der sker, når…”), stiller spørgsmål (“er du sikker på, at du ikke har…?”) eller giver gode råd (“det plejer at være en god ide, at…”).
Derfor virker det langt bedre, hvis vi starter med at lytte og fx sige ting som “mmm…”, “nå”, “arh…” osv. Ord som disse er – kombineret med en omsorgsfuld indstilling – en invitation til børn om at gå på opdagelse i deres tanker og følelser, og måske endda selv komme med forslag til løsninger.
Det handler om at trøste uden så mange ord, så børnene kan få ro på deres system igen.
Når eller hvis børnene ikke har mere at sige, kan du komme på banen som beskrevet i næste punkt.
3. Sæt ord på, hvad børnene oplever
Når børnene er færdige med at fortælle (hvis de havde noget at sige), virker det ofte godt at sætte helt simple ord på de følelser, som de lige har beskrevet: “Det er da også rigtig frustrerende”, “det kan man godt blive ked af”, “det var da også en sjov leg”, “det er da også irriterende, når man ikke kan finde sine ting” osv.
Hvis dit barn er grænseoverskridende (fx råber eller svarer igen) over for dig, så virker det stadig rigtig godt at sætte ord på, men her kan det være en fordel at sige det lidt mere fast: “Jeg ved, at du vred, men jeg vil ikke slås”.
Umiddelbart skulle man måske tro, at det at sætte ord på følelserne forstærker dem, men det modsatte gør sig som oftest gældende: Når børn får ord for det, de oplever, føler de, at der er nogen, som forstår og anerkender det, der sker inde i dem. Det føles typisk enormt trygt.
Til slut kan du med fordel runde af ved at bruge det sidste skridt:
4. Giv børnene deres ønsker i “fantasi”
Dette punkt er et simpelt, men virkelig virkningsfuldt tip. Mange gange kan vi jo sagtens forstå, hvorfor børnene er vrede eller skuffede, men vi ender med at sende det modsatte signal, fordi vi kommer med logiske forklaringer på, hvorfor børnene ikke kan få det, de gerne vil have. Vi siger ting som “vi har ikke tid i dag”, “vi skal ikke have slik i dag” eller “der er ikke flere figenstænger.”
Men i sådanne situationer virker det særdeles godt i stedet at give børnene deres ønsker i “fantasi”: “Jeg ville ønske vi havde mere tid, så vi kunne nå det”, “jeg ville også ønske, at det var fredag, så vi kunne få slik” eller “jeg ville ønske, at jeg kunne trylle nogle flere figenstænger frem.”
På denne måde holder vi nemlig fast i vores grænse, men uden at børnene oplever, at vi ikke har lyttet til deres ønsker. Ofte kan denne form for forståelse være nok til, at børn føler, at virkeligheden er lidt nemmere at bære, og det hjælper dem med at håndtere de store følelser.
