Alle børn vil gerne have noget nyt. Det nye, seje legetøj, en fed telefon, nyt tøj, huller i ørerne eller et segboard i stedet for en cykel.
Og alle os med børn i huset er nok også en enkelt gang eller to blevet konfronteret med spørgsmålet “hvorfor må jeg ikke få … ligesom alle de andre?”
Børns fokus på ting kan godt være frustrerende, men det er vigtigt at huske på, at børn ikke nødvendigvis spørger, fordi de gerne vil have meget. De spørger, fordi de gerne vil have det samme som de andre.
Børns forhold til ting er altså nært knyttet til deres følelse af at passe ind – og det er især noget, som mange børn mærker i juletiden, hvor de taler om gaver og ønsker med deres kammerater.
Det kan vi som voksne tænke er forkert, for børn skal jo ikke føle, at de passer ind på grund af de ting, de har, men for de personer, de er. Men den ballast kommer ikke af sig selv – det er noget man har brug for sine forældres hjælp til at lære. Her ser vi derfor nærmere på, hvad det gode svar er, når børn spørger, hvorfor de ikke har de samme ting som andre.
Hvis man har meget legetøj må man være rig
I udgangspunktet kan børn godt have et lidt skævt forhold til penge og økonomi. Mange børn vil eksempelvis tro, at deres kammerater er “rige”, hvis de har meget legetøj og omvendt “fattige”, hvis de ikke har så meget. De tænker ikke på, at barnet med meget legetøj måske bare har nogle meget generøse bedsteforældre eller er heldig at have en masse søskende, det kan arve fra.
Men det er ikke kun børnene, det kan være svært for.
Snakken om penge kan også hurtigt blive lidt akavet for os voksne – og skal man egentlig overhovedet tale om penge foran børn?
Det er et følsomt emne, så når ens børn spørger, hvad vi tjener, svarer vi “det behøver du ikke at vide”. Og når de plager om at få den nye iPhone 7 eller gerne vil på skiferie, svarer vi nærmest helt automatisk “det har vi ikke råd til” eller “så dyr en telefon skal du ikke have”.
I hverdagen er der nok særligt to ord, som dominerer vores svar, når børnene plager i supermarkedet eller vil have nyt legetøj: “Ikke nu”. Og så er den lige som lukket.
Eller er den?
Nej, ikke hvis man er barn.
Hvis børn skal lære at forholde sig til ting og udvikle et sundt forhold til dem, har de brug for, at vi som voksne tager snakken og hjælper dem med at forstå de prioriteringer og argumenter, der ligger bag. Ikke fordi det skal forhandles, men fordi samtalen udvikler børns forståelse for penge på den lange bane.
Samtalen om penge er også en samtale om værdier
Den amerikanske økonomiskribent ved New York Times, Ron Lieber, har skrevet en hel bog om, hvordan man kan tale med børn om penge på en fornuftig måde.
For det godt at tale om penge med børn. Samtalen om penge er nemlig også en samtale om værdier.
Om at der ikke er noget forkert i hverken at have lidt eller have meget, så længe man sætter pris på det, man har, er generøs over for andre, og bruger det klogt på de ting, som gør en gladest.
Penge bliver dog kun koblet til værdier, hvis vi som forældre tager samtalen med børnene – og i den sammenhæng er der særligt ét svar, som virker.
Svar dette
I gennem mere end 10 år har Ron Lieber forsket i børns forhold til penge, og han er nået frem til, at der er et svar, som virker uanset, hvilket pengespørgsmål børnene stiller. Det er følgende:
“Fortæl mig, hvorfor du spørger”.
På overfladen virker det måske overraskende, at dét er så godt et svar, men det bringer netop fokus væk fra den konkrete ting og hen på børnene og de bagvedliggende årsager til, at de spørger. Det kan være, at de svarer, at de gerne vil have det, fordi alle de andre har det, men det kan også være, at de oprigtigt bare ønsker sig det her stykke legetøj, fordi det er helt fantastisk at lege med.
Hvis vi derimod bare svarer “ja, det må du” eller “nej, det må du ikke”, så får vi aldrig de mere værdibaserede snakke med børnene om det, der ligger bag deres ønsker. Det kan være, at de har svært ved at være en af de eneste, der ikke har huller i ørerne eller har egen telefon – eller at de føler, at de andre ser ned på dem, når de ikke har det.
Det kan også være, at I kan få en mere grundlæggende snak om, hvad der skal til for, at barnet kan få det han/hun ønsker sig, eller at I ganske enkelt bare prioriterer anderledes i jeres familie.
Spørgsmålet skal naturligvis ikke stilles anklagende eller bebrejdende, men nysgerrigt, så børnene kan mærke, at vi interesserer os for dem og deres overvejelser. Det er forunderligt, hvilke svar, tanker og bekymringer vi som voksne får adgang til, hvis bare vi spørger.
Og det lige netop her, hvor det er allermest konkret og nærværende for børnene, at vi over tid kan lære dem, at ting ganske rigtigt koster penge, men at det ikke er dem, der giver dem værdi som mennesker.
Kilder: Ron Lieber, “The Opposite of Spoiled – Raising Kids Who Are Grounded, Generous, and Smart About Money”, Harper, Ann Lehmann Erichsen, “Plus på kontoen – syv smutveje til en sjovere økonomi”, Gyldendal Business og Jessica Mikeska, Robert L. Harrison, Les Carlson, “A meta-analysis of parental style and consumer socialization of children”, Journal of Consumer Psychology, 2016.
Finans Danmark står bag Uddannelseskampagnen Pengeuge, der skal lære danske børn om penge og økonomi. I samarbejde med Pengeuge bringer NOPA derfor en række artikler, der sætter fokus på, hvordan forældre helt konkret kan give deres børn økonomisk forståelse. NOPA er eneansvarlig for indholdet.
