De seneste år har vi haft massivt fokus på, hvordan vores børn kan blive dygtigere i skolen. Det skal vi fortsat have. Men én ting må vi aldrig glemme: Det er lige så vigtigt at lære vores børn, hvordan man er en god ven. Det, der binder os sammen som mennesker, er nemlig ikke det, vi kan, men derimod det vi er for hinanden. En ny undersøgelse viser imidlertid, at hver femte barn mere eller mindre ofte er ensom – og det vidner om, at vi slet ikke har gjort nok på dette område. Her får du 8 konkrete ideer til, hvordan vi alle kan bidrage til at skabe stærke fællesskaber i familien, klassen og på sportsbanen.
20 procent af danske skoleelever siger, at de meget tit, tit eller en gang imellem føler sig ensomme i skolen. Samtidig viser forskning, at antallet af 15-årige piger, som føler sig ensomme, er fordoblet siden 2010.
Tusindvis af børn føler sig altså mutters alene, selvom de er sammen med både voksne og andre børn hver eneste dag. Det er ikke en følelse nogen børn skal have – og det er et fælles opgave at gøre noget ved det.
Igennem længere tid har vi haft fokus på mobning i skolen. Det er virkelig godt, og det skal vi blive ved med. Men fokusset på hvad børnene ikke må gøre over for andre er ikke nok – hvis fællesskabet skal fungere, og hvis alle skal være med, skal vi også vise vores børn, hvad det er godt at gøre for andre. Børn kan ikke selv regne ud, hvad der er det rigtige. Derfor har de brug for voksne, der viser dem det.
Her finder du nogle forslag til, hvordan du kan tage snakken med dine børn om, hvad en god ven helt konkret gør. Det er en af de få samtaler, som hverken kan tages for tidligt eller gentages nok gange. Stærke fællesskaber ikke er noget, vi køber, og det er heller ikke noget, vi får forærende. Det er noget vi skal skabe sammen, og jo før vores børn lærer det, desto stærkere sociale bånd får de.
En god ven…
…er det for alle. Man skal ikke kun være noget for ens nærmeste venner eller for dem, man kommer bedst ud af det med. En god ven er opmærksom på at behandle alle ordentligt og ud fra de samme standarder. Lær børnene at stille sig selv spørgsmålet: “Hvad ville jeg have gjort, hvis det var min bedste ven?” og fortæl dem, at sådan skal de behandle alle – også dem de måske ikke føler sig tættest på. Tal også meget gerne med dine børn om, hvad de selv bliver glade for, at andre børn gør for dem, og fortæl, at de skal gøre det samme for andre.
…er varm og venlig. Det slår aldrig fejl at være rar mod andre. Lær dine børn små rutiner som at sige ‘god morgen’ til alle børnene i klassen, at smile og få øjenkontakt, at vise interesse for andre ved fx at spørge dem, hvordan deres weekend har været og i det hele taget at være opmærksom på, hvordan andre børn har det.
…synes ikke, at noget er de andres problem – det er vores problem. Det letteste er at vende det blinde øje til, når andre har problemer eller vanskeligheder. Især hvis det ikke har noget med en selv at gøre. Men en god ven føler et ansvar for at hjælpe og tænker på andre. Mange gange ved børnene måske ikke, hvad de skal gøre, når noget er gået i fisk for en klassekammerat, men der er ét spørgsmål, som børnene altid kan stille: “Har du brug for noget?”
…siger ‘pyt’. Konflikter og modgang er en uundgåelig del af hverdagen som skolebarn. Det skal håndteres, men det skal ikke overdrives. Derfor er det vigtigt, at børnene lærer at tage fat på konflikterne, når de opstår, og at de er tilgivende og kommer videre. Ligesom os voksne, har de faktisk i langt de fleste situationer bedst gavn af bare at sige “pyt med det – vi skal videre”.
…siger sin mening – og lytter til andres. En god ven er god til at sætte grænser og respekterer, når andre gør det samme. Lær derfor dit barn at sige fra på en ordentlig måde: uden drama og anklager, men ved i almindeligt toneleje at sige “jeg oplever sådan og sådan, når du gør sådan og sådan – jeg vil gerne høre, hvordan du oplever det, så vi kan finde en løsning, som er god for os begge…”
…taler pænt om andre bag deres ryg. De fleste børn ved heldigvis godt, at det er forkert at bagtale andre. Men det er mindst lige så vigtigt, at de samtidig lærer at tale positivt om hinanden. Det nemmeste i verden er at udpege fejl ved andre og at have travlt med, hvad de gør. Derfor er det en god ide aktivt at træne dine børn i at sige noget pænt. Hvis dit barn kommer hjem og brokker sig vedvarende over en eller flere af sine klassekammerater, kan du fx spørge: “Hvad kan du sige af gode ting om…?”. Hvis børnene ikke kan komme på noget, kan du sige: “Det synes jeg, at du skal øve dig på at lægge mærke til. Jeg spørger dig igen i næste uge.” Derudover er det vigtigt, at det er krystalklart for børnene, at man også er med til at bagtale, selvom man kun lytter uden at sige noget. Lær dem i stedet at sige fra over for det: “Jeg synes kun, at vi skal tale om …, hvis vi har noget pænt at sige.”
…er det altid. En “dårlig dag” er ikke en grund til at behandle andre dårligt. Og det er også vigtigt at holde fast i at gøre det rigtige, selvom man måske ikke føler, at de andre børn gør det. Lad derfor altid beskeden være den samme: “Selvom du måske ikke altid føler for det, så skal du altid være en god ven over for andre – også dem som du ikke synes, at de er det over for dig.”
Opdatering, den 8. februar 2016:
Den oprindelige artikel havde kun 7 punkter. Men fornylig blev jeg kontaktet af en lærer fra Skorpeskolen, der sammen med sin 6. klasse har brugt listen som en del af et trivselsforløb i klassen. De havde en rigtig god snak om punkterne, men var i klassen enige om, at der faktisk manglede et 8. punkt på listen – så det har de simpelthen sendt til mig.
Det bedste vi kan gøre for vores børn, er at lade dem tage viden til sig, reflektere, tage stilling og bidrage. De bliver stærkere, vi bliver klogere – og af respekt for deres fremragende arbejde, har jeg valgt at opdatere artiklen med deres bidrag i en helt uredigeret form.
…giver plads til andre. En person skal ikke bare fylde det hele og være centrum, men skal give plads. Hvis man fx har rigtig meget, man gerne vil fortælle, men som måske er ligegyldigt eller ikke vigtigt her og nu, og de bryder ind i nogens samtale, så fylder man for meget. Også hvis man kun taler om sig selv hele tiden, og glemmer andre også skal have plads til at fortælle. Man fylder også for meget, hvis man afbryder andres samtaler for at fortælle om noget, der kun handler om en selv, og glemmer at andre også har behov for at blive hørt. Man kan fx på en sød måde sige: “Jeg føler, at du nogen gange kun snakker meget om dig selv og fylder lidt for meget. Måske du kan tale om noget andet også?”.
Kilder: Undervisningsministeriets undersøgelse af børns trivsel i folkeskolen, 2015 og Skolebørnsundersøgelsen 2014, Statens Institut for Folkesundhed.
