I Danmark er gode karakterer adgangsbilletten til de fleste uddannelser. Det betyder, at mange unge allerede fra en tidlig alder bekymrer sig om, hvorvidt de får et højt nok snit til at komme igennem nåleøjet på deres drømmeuddannelse, når de bliver større.
Men er karakterer overhovedet det rigtige mål at lære børn at jagte? Er det virkelig dem, der bedst forudsiger, hvordan børnene kommer til at klare sig på deres uddannelse?
Nej, det er det ikke. Langt fra, faktisk.
Det er meget ofte sådan, at to studerende med det samme karaktergennemsnit, ender med at klare sig meget forskelligt på deres uddannelse – så hvis ikke det er karaktererne, der bedst forudsiger, hvordan unge mennesker kommer godt igennem deres uddannelse, hvad gør så?
En række studier har de seneste år gjort os klogere på det spørgsmål – og det viser sig noget overraskende, at den faktor, som ser ud til at betyde mest, slet ikke har noget med skolen at gøre.
Fritidsinteresser betyder mere end karakterer
For knap 10 år siden offentliggjorde Columbia University resultaterne af et studie, som har fulgt 11.000 amerikanske børn i mere end ti år for at finde ud af, hvordan børns fritidsinteresser påvirker deres skole- og uddannelsesresultater som voksne.
Her er hvad forskerne fandt ud af: Det, at børn havde deltaget i aktiviteter uden for skolen over længere tid, forudsagde faktisk en lang række forhold for børnene som voksne.
Eksempelvis viste det sig, at de børn, som havde brugt mere end et år på en fritidsinteresse, mens de gik i high school (svarende til gymnasiet), fx ved at gå til sport, musik eller spejder, havde signifikant større sandsynlighed for at have gennemført deres videregående uddannelse ti år senere.
Det antal timer børn helligede sig deres fritidsinteresse forudsagde også, om børnene havde fået et job som voksne og hvor meget de tjente.
Men dette gjaldt kun for børn, som havde brugt mere end to år på den samme interesse.
Det betød så til gengæld ikke noget, om børnene havde dyrket fodbold, klaver, tegning eller noget helt fjerde.
Det, der gjorde forskellen, var derimod, at børnene havde lært at holde fast i noget ved at dyrke de interesser, de brændte for. Og så havde de lært, hvad der skulle til for at træne og blive bedre.
Amerikanerne har givet karaktertrækket sit eget navn
I USA er fænomenet blevet så kendt, at det nu har fået sit eget navn. De kalder det for grit (det samme ord, som man bruger om det støv, der kommer, når man knuser en klippe). Vi har endnu ikke noget ord for det på dansk, men grit er en kombination af engagement og vedholdenhed.
Det er noget alle børn kan opdyrke. Og det er der faktisk god grund til.
I et helt nyt studie har grit-forskningens moder, professor Angela Duckworth fra University of Pennsylvania, nemlig dokumenteret, at 69 procent af de børn, der lærte grit ved målrettet at dyrke en fritidsinteresse i mere end to år, er i stand til at blive hængende på deres videregående uddannelse.
Til sammenligning gælder det kun for 16 procent af dem, som slet ikke havde nogen fritidsinteresse som børn.
Skal man tro de seneste års forskning, er det altså langt bedre at fokusere på at lade børnene dyrke deres interesser i deres fritid end på kun at jagte 12-taller. Professor Duckworth har netop udgivet en ny bog om sin forskning, og her kommer hun med nogle ret overraskende råd til, hvordan forældre ruster børn til at forfølge deres drømme ved at lade dem tilegne sig grit.
Du kan læse meget mere om hendes forskning og få alle hendes konkrete råd her: Det er ikke skolen, men børns fritid, der lærer dem glæden ved at kæmpe for deres drømme.
Kilder: Angela Duckworth, “Grit – The Power of Passion and Perseverance” og Margo Gardner, Jodie Roth og Jeanne Brooks-Gunn, “Adolescents’ Participation in Organized Activities and Developmental Success 2 and 8 Years After High School: Do Sponsorship, Duration, and Intensity Matter?”, Developmental Psychology.
