Her er fire tips, der gør dig til en tryg og naturlig autoritet

For mange forældre fylder dette spørgsmål nok en del: Hvordan kan vi være moderne autoriteter, der får sat de nødvendige grænser, men uden at børnene begynder at trække følehornene til sig af frygt for at gøre mor eller far sur? Læs med her og få konkret inspiration til, hvordan du kan blive en stærk autoritet som dit barn føler sig tryg ved.

 

Opdragelse handler om at børn tager ved lære

Hvis man skal udtrykke det helt enkelt, så handler opdragelse grundlæggende om at hjælpe børn med at få skabt en masse sunde vaner. De skal have lært en bestemt adfærd (fx at lade være med at plage i supermarkedet, at undlade at stikke i et hyl, når de ikke får deres vilje eller at gøre, hvad der bliver sagt, når det bliver sagt), og det gør de ved langsomt at vænne sig til, hvad det er for en adfærd, som deres mor og far forventer af dem.

Opdragelse er altså en læringsproces for både børn og voksne. Børnene skal have lært, hvad det er for en konkret adfærd, som det er godt at have – og vi voksne skal have lært, hvordan vi bedst mulig kan hjælp vores børn derhen, hvor de skal være.

Hvis vi skælder børn ud, så underminerer vi faktisk børnenes læringsproces, fordi vores reaktion påvirker børnene på en måde, som lukker ned for de områder af hjernen, som børnene bruger, når de skal lære noget. I stedet overvældes børnene af en masse negative følelser, som får dem til at vende opmærksomheden indad, og som gør, at de hverken hører eller forstår, hvad vi siger.

Men hvis det ikke virker at skælde ud, hvad virker så?

Nedenfor får du fire grundlæggende tips (eller principper, om man vil), som giver dig mulighed for at blive en stærk autoritet over for dit barn, uden at du kompromitterer jeres relation.

Forvent ikke hurtige løsninger. Opdragelse tager tid. Men hvis du benytter dig af teknikkerne, så vil det over tid styrke din autoritet over for dit barn.

 

1. Vær venlig…

Effektiv opdragelse handler om at opbygge gode og tætte relationer til vores børn. Vi skal skabe et rum, hvor der er plads til at fejle og hvor der er mulighed for at tale om tingene. Det kræver, at børnene har en grundlæggende tillid til os. De skal ikke være bange for, om vi bliver sure eller skælder dem ud, for så vil de trække følehornene til sig.

Prøv derfor så vidt muligt altid at være venlig, smilende og rolig, så du ikke får dit barns forsvarsparader op. Det kræver tilvænning. Kan du mærke, at du er ved at blive vred, så tag den tid til at trække vejret og få ro på.

Det betyder ikke, at vi voksne ikke skal vise følelser. Men der er mange måder at vise dem på – og ligesom vi foretrækker, at børnene bruger ord frem for raseri, så virker det også langt bedre, hvis vi sætter ord på frem for at råbe. Børnene spejler vores reaktioner, og jo tryggere et rum vi kan skabe, desto flere følelser og tanker vil børnene dele med os (se mere i punkt 4).

 

2. …men stå fast på grænserne

Dette princip er det vigtigste og det sværeste, for mange gange opdager vi måske slet ikke, at vi egentlig slækker lidt på vores grænser.

Vi siger, at børnene selv skal tage sandaler på, men når de ikke vil, hjælper vi dem måske alligevel lidt (vi siger fx “kom nu her” og tager så sandalerne frem for at prøve at motivere børnene til at komme i gang). Eller vi siger, at man skal tale ordentligt, men giver alligevel nogen gange efter, når børnene råber eller græder.

Sådanne situationer skaber utydelige og forvirrende grænser, og de underminerer vores autoritet, fordi børnene ikke ved, om de kan regne med det, vi siger (nogle dage mener vi det ene, andre dage mener vi noget andet).

Men lad det være sagt helt klart: Det er ekstremt svært at stå fuldstændigt fast, fordi vi (som skrevet) ofte ikke tænker over, at vi egentlig filer lidt på grænserne. Vi bliver fanget i situationerne og kommer til at fokusere på det forkerte. Et klassisk eksempel er, at vi kommer til at diskutere med børnene, om de skal have femte glas vand efter de er lagt i seng frem for at stå fast på vores grænse om, at når man har fået vand en gang, skal man lægge sig til at sove.

Det betyder dog heldigvis ikke, at det er umuligt. Det kræver dog, at du vænner dig til at fokusere mindre på de konkrete situationer og mere på, hvad det er for en specifik adfærd, du gerne vil se hos dit barn.

Eksempelvis kan du beslutte dig for, at dit barn skal lære ikke at græde, når han eller hun ikke får sin vilje eller bliver utilfreds. Hver gang dit barn græder frem for at bruge ord (uanset hvilken situation det er), siger du det samme (på samme venlige måde): “Tal med din rolige stemme” eller “træk vejret og prøv så at sige det du gerne vil”.

For at komme i gang, kan du sætte dig ned og tænke over, hvad det er for en adfærd hos dit barn, som du gerne vil gøre noget ved.

Beslut dig herefter for, hvilken adfærd du vil lære barnet først og prøv så i en periode at være fuldstændigt tydelig. Hver gang barnet gør det, han eller hun ikke skal, så siger du det samme. Du forholder dig slet ikke til den konkrete situation, men står bare fast på, hvilken adfærd du gerne vil se hos dit barn (brug herefter råd 3 og 4).

 

3. Fortæl dit barn på forhånd, hvad du vil gøre, hvis han eller hun ikke hører efter

Det virker rigtig godt, hvis børnene på forhånd ved, hvad du vil gøre, hvis de ikke hører efter. Det giver dig mulighed for at være tydelig omkring dine grænser og samtidig vise, at du står fast og ikke ændrer din reaktion undervejs.

Har du eksempelvis et barn, som står ud af sengen, når han eller hun er lagt i seng, så kan du i forbindelse med sengelægningen sige: “Hvis du står ud af sengen, tager jeg dig i hånden og følger dig tilbage”.

Herefter holder du fast i at gøre det og intet andet. Du begynder ikke at bruge lange forklaringer, du gør bare, hvad du på forhånd har sagt, du ville gøre. De første aftener vil det måske føre til skrig og skrål, men hvis du står fast på at minde barnet om, hvad der kommer til at ske, og du sørger for at holde fast i at gøre det, så vil dit barn med tiden begynde at respektere grænsen.

 

4. Tal altid situationerne igennem med børnene

Tal altid alle de situationer igennem, hvor dit barn ikke har opført sig, som du gerne vil have (også selvom situationerne ikke er endt i konflikt). Du skal hverken blive bebrejdende eller give barnet dårlig samvittighed, men det handler om at hjælpe dit barn med at lære af situationen.

Samtalen kan foregå lige efter, men det kan også sagtens være, at I først får talt om det om aftenen. Tidspunktet er ikke vigtigt, så længe du sørger for at få gjort det klart for dit barn, hvad du har brug for, at han eller hun gør anderledes.

Du kan fx sige: “Jeg har lige brug for at tale med dig om… Det er vigtigt, at du øver dig på, at … for herhjemme (taler vi ordentligt/gør vi, hvad de voksne siger/hjælper til osv.). Lad os tale om, hvordan jeg kan hjælpe dig med det…”

Hvis dit barn gerne vil dele sin oplevelse af situationen, så lyt endelig til den, men stå fast på, hvordan du gerne vil have: “Jeg lytter til, hvad du siger, og jeg kan godt høre, at det er svært, og det er derfor, at vi øver det”.

Du skal endelig ikke blive bange for at sige, hvordan du gerne vil have det. Du er autoriteten, og når du tør vise det, bliver dit barn tryg. Og med din venlige facon (som beskrevet i punkt 1) sikrer du dig, at dit barn ikke føler, at han eller hun er alene om det. I gør det sammen og taler om det undervejs.

Disse fire tips opbygger over tid din relation til dit barn samtidig med, at du klart viser ham eller hende, hvad du forventer. På sigt gør det dig til en autoritet, som dit barn har lyst til at lytte til og tale med ganske frivilligt.

Artiklen er opdateret den 18. marts 2017. 

InspirationOpdragelseHer er fire tips, der gør dig til en tryg og naturlig...
Sofie Münster
Sofie Münsterhttp://www.nordicparenting.dk
Psykolog og stifter af NOPA. Forfatter til bestsellerne "Klog er noget, man øver sig på" fra 2016 og “Kærlighed er ikke nok” fra 2017. Fast på Go' Morgen Danmark på TV2. Sofie er selv mor til tre piger.

Mest læste lige nu