Tjekliste: Sådan kan du hjælpe dit barn med sin usikkerhed

Det er menneskeligt at tvivle. Men selvom det er normalt, kan det godt være en svær følelse, og for os som forældre er det ikke altid let at se, hvad det konkret er, som gør vores børn usikre. Nogen børn føler sig eksempelvis utilstrækkelige, når de oplever, at andre kan mere end dem, mens andre børn har svært ved at fejle eller opleve nederlag. Her får du derfor et lille værktøj, som du kan bruge til at blive bedre til at forstå dit barns usikkerhed, for når vi først ved, hvad der udløser det, er det langt lettere at hjælpe og støtte børnene.

Hvornår oplever dit barn usikkerhed?

Nedenfor er en række forskellige situationer, som mange børn oplever. Hvilke nogen passer bedst på dit barn? Skrive gerne tallene ned – nedenfor kan du nemlig læse mere om, hvordan oplevelserne kan påvirke børnenes usikkerhed.

1. Hører du nogle gange dit barn sige, at han eller hun ikke er lige så klog som de andre børn?

2. Hører du ofte, at dit barn sige, at de skal ting i børnehaven/skolen, som ikke lige er noget for ham eller hende?

3. Tænker dit barn tit, at han eller hun ikke har brug for det, man skal lære i børnehaven/skolen?

4. Vil dit barn gerne være som andre børn?

5. Er dit barn utryg ved at sige sin mening?

6. Bliver dit barn lidt flov, når han eller hun kommer til at sige noget forkert?

7. Kan dit barn bedst lide de fag/aktiviteter, han eller hun har lettest ved?

8. Kan dit barn godt blive frustreret eller give op, når en opgave er svær?

9. Bliver dit barn sur, når han eller hun taber?

10. Bliver dit barn utilfreds med sig selv, hvis han eller hun ikke får høje karakterer i alle fag?

11. Kan dit nogle gange blive lidt misundelig, når andre er bedre til noget?

12. Kommer dit barn nogle gange til at sige noget grimt om andre bag deres ryg?

13. Kommer dit barn nogle gange til at lyve lidt?

 

Hvordan kan du forstå dit barns usikkerhed?

De første udsagn 1-5 kan være udtryk for, at børnene helst undgår at være i spil. De ønsker ikke at stikke næsen for meget frem, men foretrækker at være som de andre, så de føler, at de passer ind i gruppen. Når de skal lære noget, kan denne adfærd blive en hindring, fordi børnene opstiller uhensigtsmæssige begrænsninger for sig selv. De tror, at de kan mindre, end de i virkeligheden kan. Udadtil kan de virke ligeglade eller stille og forsigtige, men uanset hvordan de udtrykker det, så kan denne type usikkerhed føre til, at børnene er mere tilbageholdende over for udfordringer og derfor ikke får udfoldet deres potentiale.

Børn, der oplever denne form for usikkerhed, kan have brug for hjælpe til at prøve at gøre ting, selvom det måske er svært eller ender “galt”. Sørg for at opfordre dit barn til at prøve sig selv af – og gør det gerne sammen. Og husk altid at rose ham eller hende for processen, for det gør børnene mindre usikre på den længere bane.

De næste udsagn 6-11 dækker typisk over en trang til gerne at ville være perfekt eller ville være den bedste. Det er på godt og ondt en lidt klassisk vindermentalitet. Barnet har ikke noget imod udfordringer og griber dem gerne, men vil helst være i front, når det gør det. Fejl er irriterende sten på vejen, og barnet vil helst opretholde et indtryk af, at det har styr på det. Det kaster sig gerne ud i at lære nyt, men det kan blive skuffet og ked af det, når det ikke lever op til sine egne forventninger. Her kommer usikkerheden altså typisk til udtryk, når tingene ikke lykkes.

Hvis du kan genkende dit barn i ovenstående beskrivelse, er det ofte rigtig godt at have fokus på, hvordan han eller hun kan blive mere tryg ved at fejle (det kan du få helt konkret råd til her), for det vil sandsynligvis reducere barnets usikkerhed på den længere bane.

De sidste to udsagn 12-13 er tegn på, at usikkerheden fører til, at barnet kommer til at handle forkert. Andre eksempler på det er at snyde i spil eller at tage æren for andres arbejde. Det er et udtryk for, at barnet agerer uden filter for på forskellige måder at kompensere for, at det ikke føler, at det lever op til det, det gerne vil. Det gør det vanskeligt for barnet, fordi han eller hun måske får skabt en lidt “falsk” virkelighed, hvor barnet ikke har en fornemmelse for, hvad det kan – og ikke mindst for, hvad det ikke kan og derfor har brug for at øve sig på.

Vi kan hjælpe børn, der oplever denne form for usikkerhed ved særligt at have fokus på to ting: Hjælp dem med at forstå deres egen adfærd og følelser, for det er nøglen til at de lærer at handle anderledes (det kan du læse mere meget om her). Og så husk at anerkende hver gang barnet gør “det rigtige” (fx når han eller hun taler pænt om andre), for det forstærker den positive adfærd, og giver børnene en fornemmelse af, at de faktisk godt kan finde ud af at gøre det, vi beder dem om.

Kilder: Sofie Münster, “Klog er noget, man øver sig på”, Politikens Forlag.

InspirationSociale kompetencerTjekliste: Sådan kan du hjælpe dit barn med sin usikkerhed
Sofie Münster
Sofie Münsterhttp://www.nordicparenting.dk
Psykolog og stifter af NOPA. Forfatter til bestsellerne "Klog er noget, man øver sig på" fra 2016 og “Kærlighed er ikke nok” fra 2017. Fast på Go' Morgen Danmark på TV2. Sofie er selv mor til tre piger.

Mest læste lige nu