Hvornår er babyer egentlig klar til deres eget værelse? Hvad hvis de græder, når de skal sove? Og hvad gør man, når de vågner om natten og har svært ved at falde i søvn igen? Det svarer Sofie Münster på i NOPA’s brevkasse.
NOPA’s brevkasse
Hej Sofie
Jeg har set dig i Go morgen Danmark og du virker så kompetent så derfor skriver jeg til dig.
Jeg har en datter på 10 mdr som er glad, nysgerrig og trives. Hun spiser godt og vejer 10 kg. Hun kravler og møver sig rundt over det hele.
Hun bliver ammet ved aftenputning og en gang om morgenen.
Mit første spørgsmål lyder på hvornår det ville være et godt tidspunkt for hende at flytte ind på hendes eget værelse? Hun starter i vuggestue her 1. Okt så tænker at det nok ikke skal være samtidig.
Andet spørgsmål: Min kæreste og jeg er lidt uenige om hvorvidt børn må græde sig selv i søvn, jeg synes ikke fordi hun skal ikke føle sig forladt men kan godt gå med til lidt gråd hvis vi er ved hende. Jeg mener at forskningen går lidt i begge retninger? Jeg synes hurtigt jeg fremstår som pylremor hvis du forstår? Det drejer sig om aftenputning.
Spørgsmål 3: Hun har det m at vågne kl 3 om natten og er derefter svær at få til at sove igen. Det skal li siges at det var i august hun blev afvænnet fra brystmælk om natten. Nogle tips og tanker. Hun sover pt i sin egen seng på vores værelse men er ofte kommet over i vores seng senere om natten.
Tusind tak for hjælpen!
Sofie Münster svarer
Der er næsten ikke noget emne, som fylder mere blandt nybagte forældre end putning og søvn, så tusind tak for dine rigtige gode spørgsmål.
Dit første spørgsmål er, hvornår børn er klar til at sove på deres eget værelse?
Der findes ikke noget endegyldigt svar på det spørgsmål, for det vil naturligvis altid afhænge af det enkelte barn. Generelt bør børnene dog sove hos forældrene det første halve år, men hvornår barnet herefter er klar til eget værelse afhænger af flere forhold.
Typisk er det dog et godt tidspunkt, når børnene er begyndt at sove nogenlunde igennem og har en fast døgnrytme. Men igen: Det er helt op til den enkelte familie. Nogle forældre er tryggest ved at have børnene i soveværelset i længere tid, andre sætter en alarm på børnene eller har en åben dør og oplever, at børnene sover bedre, når de ligger på deres eget værelse.
Tager vi derimod et forskningsperspektiv på spørgsmålet, så var der faktisk et studie, som blev offentliggjort sidste år, som viser, at børn sover bedre på deres eget værelse end sammen med deres forældre. Forskerne anbefaler på den baggrund, at børn sover sammen med deres forældre det første halve år, så de kan udvikle nærhed og tilknytning, og at børnene fra 6 månedersalderen sover på eget værelse.
10 måneders alderen kan altså sagtens være et rigtig fint tidspunkt. Uanset hvornår I vælger at gøre det, er der dog nogle ting, som det er godt at overveje inden:
Gør det på et tidspunkt, hvor der er ro på. Det kan være en stor omvæltning at sove i et nyt rum og måske endda også i en ny seng. Derfor kan det være en god ide at planlægge det lidt i forvejen, så det ikke ramler sammen med start på arbejde (hvor man som forælder naturligt vil være mere træt) eller start i vuggestue, som du også selv nævner.
Når I gør det, så hold så vidt mulig fast i beslutningen. Hvis I som forældre vælger, at det er tid til at sove på eget værelse, så er det en rigtig god ide at holde fast i beslutningen og ikke flytte sengen frem og tilbage. Det er bedre at hjælpe børnene med skiftet og støtte dem i det (læs mere under spørgsmål 2) end at skabe uforudsigelighed ved at skifte frem og tilbage.
Planlæg lidt ekstra tid til putningen i overgangsfasen. Det er helt almindeligt, at det kan tage lidt længere tid at putte børnene i nye omgivelser, så det kan være en god ide at planlægge efter det om aftenen.
Dit andet spørgsmål er, om børn på omkring 10 måneder skal have lov at græde sig selv i søvn?
Dette er jo et særdeles omdiskuteret emne, men alligevel vælger jeg at svare relativt klart: Nej, jeg mener ikke, at babyer skal ligge alene og græde sig selv i søvn. Jeg er med andre ord enig med dig.
Lad mig uddybe: Du har fuldstændig ret i, at forskning viser forskellige resultater afhængige af, hvad man undersøger.
Når det er sagt, så er gråden det eneste sprog en baby har. Det er på den måde en baby kan udtrykke sine behov og fortælle os, om de er sultne, trætte, har brug for tryghed fra mor og far osv. Det er min klare overbevisning, at vi skal lytte til de signaler og vise børnene, at vi er der og hjælper dem. Det er for mig at se ikke at pylre, men at lytte til den måde barnet kan give udtryk for sine behov på.
Det er selvfølgelig ikke det samme som, at babyer ikke må græde eller kan blive utilfredse, når de skal sove. Det er svært at undgå, så hvad kan man så gøre?
Der er faktisk relativt solid dokumentation for, at det virker godt, hvis man allerede fra en tidlig alder etablerer “bliv-klar-til-at-sove” rutiner, så barnet lærer at afkode nogle bestemte miljømæssige signaler som tegn på, at det er tid til at sove og lærer at reagerer psykologisk på dem.
Det starter med, at man vælger et fast puttetidspunkt. Herefter skaber man nogle faste putteritualer. Det kan være at give børnene et bad og blive gjort klar til at sove, at synge de samme vuggeviser for dem eller at skrue ned for lyset i huset. Nøglen er, at man gør det samme, på den samme måde i den samme rækkefølge, for så vil babyen hurtigt begynde at se disse signaler som tegn på, at det snart er tid til at sove (læs i øvrigt mere i denne artikel: “Hvad gør man, når det lige pludselig tager flere timer at få børnene i seng hver aften?”)
Samtidig ser det ud til at have en betydning, om vi som forældre er følelsesmæssigt til stede i den kritiske periode, hvor børnene skal puttes. Det betyder konkret, at babyer har brug for, at vi er responsive og forstående over for deres følelsesmæssige behov. Faktisk har et studie fra 2010 vist, at jo mere responsive mødrene (det var dem og ikke fædrene, man undersøgte) var, når de puttede deres børn, des bedre sov deres babyer. Følelsen af at være tryg og sikker gav med andre ord børnene en grundlæggende bedre søvn, måske fordi følelsen af tryghed holdt ved også ind i natten.
Det betyder i praksis, at når I er i gang med at putte jeres datter og hun begynder at græde og måske sætter sig op i sengen, så sørg for på samme rolige måde hver eneste gang at lægge hende ned igen, ae hende på ryggen og måske synge for hende eller tysse hende roligt. Det kan også være, at I foretrækker at holde hende på armen og vugge hende stille og roligt. Der skal ikke ske så meget (ikke en masse snak, uro eller skift). Det vigtigeste er at vise hende, at hun ikke er alene SAMTIDIG med, at I holder fast i, at det er tid til at sove.
Jeg ved godt, at det kan være frustrerende, hvis det tager meget lang tid, men det skal nok blive bedre med tiden.
Dit tredje spørgsmål spørgsmål handler om, hvad man kan gøre, når ens baby vågner om natten og har svært ved at sove igen?
Det er helt normalt, at børn vågner om natten. Det kan være ret opslidende for os som forældre, og selvom vi måske gerne vil have, at børnene sover i deres egen seng, så ender de i vores seng, for at alle parter kan få bare lidt søvn. Og det er faktisk netop dette dilemma, der gør det svært at svare på dit spørgsmål, men lad mig prøve:
Det er klart, at hvis I ofte tager jeres datter med over i jeres seng, så vænner hun sig til det. Hvis I er helt ok med det, så er det jo helt fint at gøre det, for det gør det formentlig nemmere for jeres datter at falde i søvn igen og dermed også for jer.
Hvis I omvendt ikke har lyst til, at hun skal vænne sig til at sove i jeres seng, så er I nok nødt til at “bide lidt i det sure æble” i en periode og stå op og hjælpe hende med at falde i søvn i sin egen seng igen (som beskrevet under spørgsmål 2) eller at flytte hende tilbage så snart hun sover. Det kræver dog en vis selvdisciplin, som det unægteligt kan være svært at mobilisere midt om natten.
Jeg tror, at det vigtigste er, at I bliver enige om, hvad der er den bedste løsning for jer og så følger den ret slavisk i en periode. Og husk altid på ét simpelt råd: Selvom det måske ikke virker sådan i situationen, så er det altid bedst at lære børnene de vaner, som man ønsker på den lange bane, og ikke kun fokusere på, hvad der er nemmest her og nu.
Held og lykke med det hele!
Yderligere kilder: Tara Haelle og Emily Willingham, “The Informed Parent – A Science-Based Resource for Your Child’s First Four Years”, Tarcher Perigee 2016, Harvey Karp, “The Happiest Baby on the Block”, Bantam 2015, John Medina, “Brain Rules for Baby”, Pear Press 2014 og Lynne Murray, “The Psychology of Babies”, Robinson 2014.
