Som forælder tror man det måske ikke, men i det øjeblik børn har en mobiltelefon, begynder de at have oplevelser online, som for mange børns vedkommende sætter sig spor. Børnene oplever ting, de ikke er forberedt på, er vidner til en hård tone eller kommer måske selv til at skrive noget, de senere fortryder.
Børn gør ting, selvom de ved, de ikke må, når de er online. Det gør langt hovedparten, faktisk.
Nogle ved et tilfælde, andre helt bevidst, nogle for lige at prøve det af, andre fordi det skete og så er der ingen vej tilbage. Fælles for dem alle, er, at det, børn gør på sociale medier, giver dem oplevelser, som de står alene med.
Måske har I regler om sociale medier, måske har I talt om det, der løbende omtales i medierne. Måske kunne I slet ikke forestille jer, at det er nødvendigt at tale endnu mere om det.
Men baseret på flere hundrede interviews med børn i alle aldre, tegner der sig et tydeligt billede af, at de fleste børn oplever ting, som de ikke rigtig kan lide at dele med nogen.
Særligt seks ting tør mange børn ikke fortælle deres forældre – og det kan derfor være rigtigt godt at være opmærksom på som mor eller far:
1. Har profiler på sociale medier, de ikke må være på
”Jeg har Snapchat, selv om min mor og far synes, det er for tidligt. Så når jeg er sammen med dem, skjuler jeg bare app’en.”
De fleste børn har profiler på sociale medier, som de enten ikke må være på eller ikke har talt med deres forældre om. Det er meget normalt, at børn meget gerne vil være med på sociale medier og derfor er på, selvom de ikke må. Det tager få minutter at oprette en profil, så snart barnet har en smartphone, og selv om de måske kun har lov at være på Instagram, kan de også have profiler på Facebook, Snapchat og eksempelvis Ask.fm.
Hvis de har fået lov at have en profil på et eller flere sociale medier under forudsætning af, at forældrene får koden til de sociale medier og kan kigge med bagom, har mange børn to profiler for at kunne have hemmeligheder. I nogle klasser har alle børn to profiler.
Når forældre ikke kender til deres liv på sociale medier, er det meget svært at tale om de ting, de oplever.
2. Har skrevet grimt til andre/har gjort noget bevidst, der gjorde andre kede af det
”Jeg kom engang til at skrive ”Spurgt” til en af mine fodboldkammerater, og så kom vi op at skændes på Instagram.”
Næsten alle børn har på et eller andet tidspunkt gjort noget, som de vidste ville gøre en anden ked af det, eller som de senere har fundet ud af, var dumt. Mange har skrevet direkte grimt til andre, nogle har bare skrevet dårligt om andre i eksempelvis en fælleschat. Det sker både på sms, Instagram, Facebook, Musical.ly og Snapchat. Især på Snapchat tror børn, at de grimme beskeder forsvinder igen, og derfor føler de sig mere sikre, når de sender en hård besked afsted.
3. Har delt private ting
”Jeg så godt de nøgenbilleder, og jeg delte dem videre uden at tænke over det.”
De fleste børn har delt ting, der er helt private:
Private beskeder. Når børn skriver sammen om andre, sker det meget ofte, at de beskeder senere bliver brugt imod hinanden. Dvs. at når Laura og Cecilie skriver om Anna, så er der stor sandsynlighed for, at en af dem senere deler de fortrolige beskeder med Anna eller i en fælleschat på sociale medier.
Billeder. Børn helt ned til 8 års alderen deler billeder af dem selv af mere privat karakter. De sender dem ofte til nære venner, venner som de kender godt. Men enkelte gange også til naboens datters gode veninde. Det er langt fra nøgenbilleder, når de er så små, men så er det måske billeder i undertrøje eller undertøj eller billeder, hvor de er på vej i bad.
Billeder af andre. Børn deler billeder af hinanden på kryds og tværs. Af dem selv, men i høj grad også af andre. Det kan være billeder, de har modtaget på sms, Snapchat eller andre sociale medier, og det kan være af nære venner såvel som at personer, de ikke kender. Men også billeder, de selv tager, uanset hvor de er.
Billeder af andre/nøgenbilleder: Spørger du unge i fortroligt forum, har mange set og delt nøgenbilleder med andre. Det gælder børn i alderen 12 år og op.
4. Haft kontakt til fremmede/ven med fremmede
”Jeg siger altid ‘ja’ til ”venner,” hvis jeg kan se, de er ven med nogle, jeg kender. Også selv om jeg ikke kender dem.”
Allerede fra børn er helt små, bruger de apps på iPads og telefoner, hvor der er mulighed for at spille og være i kontakt med andre. Mange tænker slet ikke over det, men det sker uhyre ofte, at de chatter med folk, de ikke kender.
Når de starter på sociale medier, har mange ikke nødvendigvis styr på privatindstillingerne, og så kontaktes de måske af fremmede. Hvis de derimod har styr på privatindstillingerne, kan de modtage anmodninger fra fremmede. Det er normalt, at børn og unge godkender nye venner uden at tale med mor og far først og lader sig lede af, at den fremmede måske er ven med et par af de andre venner.
Halvdelen af børnene oplever at få beskeder fra fremmede, beskeder, som mange svarer på. Enten med en smiley eller et ”hej” retur.
5. Været vidne til hård tone og hård mobning
”Jeg har set en, der skrev om en andens mor, at hun var så klam, at hun fortjente at dø.”
Der er meget tale om de hårde grupper med hård mobning på Facebook. Men kommentarer, der nedgør andre kan også være hverdagstone på Instagram. Kommentarer, som børn ikke nødvendigvis kan afkode, men som de ser. Det samme gælder i chats og fora, hvor de er en gruppe samlet.
6. Tæller likes og går meget op i det
”Mine forældre ville virkelig blive sure, hvis de vidste, hvor vigtigt det er for mig med likes.”
Børn går meget mere op i likes, end de tør fortælle forældrene. De udtrykker, at de måske godt kan se, at det er forkert, men likes viser dem, om de er inde i varmen eller ej. Deres behov for likes betyder også, at de hele tiden prøver sig selv af med billeder, hvor de skal fremstå perfekte.
Lykke Møller Kristensen er en af Danmarks førende eksperter i børn og sociale medier. Gennem de seneste år har hun interviewet flere hundrede børn for at afdække, hvordan de oplever livet online. På NOPA giver hun os de kommende måneder et enestående indblik i børnenes verden, og gør os som forældre klogere på, hvad de oplever, og hvordan vi bedst mulig kan støtte vores børn. Hun er desuden forfatter til bogen “Børn og sociale medier”, rådgiver skoler og lærere og bliver ofte brugt som ekspert på bl.a. TV2. Læs mere på http://boernogsocialemedier.dk/
