Tre enkle familievaner, der giver hjælpsomme børn

De fleste forældre vil gerne opdrage hjælpesomme og givende børn. Men det er ikke altid det nemmeste i praksis. “Hvad får jeg for det?” eller “hvorfor mig?” lyder svaret, selvom det eneste man bad om, var noget så simpelt, som at gå ud med affaldet.

Men det er faktisk muligt at styrke børnenes hjælpsomhed. Skal man tro et stigende antal studier, kan måden, vi beder børnene om hjælp på, i hvert fald have stor betydning for deres motivation for at gøre det.

Læs med her og bliv klogere, hvor stor betydning pligter har for børns udvikling – og se hvorfor vi som forældre måske skal gå til dem på en anden måde, end vi plejer.

 

Pligter styrker børns udvikling

Det er godt for børn at tømme opvaskemaskinen eller at dække bordet. En nyere forskningsgennemgang viser i hvert fald, at det styrker både børns sociale og adfærdsmæssige udvikling, når de hjælper til derhjemme. I såkaldt “longitudinale studier”, hvor man følger børn gennem en længere årrække, kan forskere eksempelvis se, at børn, der har pligter, klarer sig bedre som voksne, er mentalt sundere og har et bedre velbefindende.

Og det er også godt, hvis pligterne starter tidligt. Børn, der hjælper til allerede fra 3-4 års alderen, har nemlig større sandsynlighed for at have gode relationer, er mere selvstændige og klarer sig bedre i skolen sammenlignet med børn, der først starter med pligter, når de er større.

Det betyder selvfølgelig ikke, at hele barndommen skal skemalægges med pligter. Det handler om at finde en fornuftig balance.

Ifølge danske forskere kan både et meget højt niveau af pligter og et meget lavt niveau være problematisk. For mange pligter kan overbebyrde barnet, mens for få omvendt kan betyde, at barnet ikke inddrages i familiens aktiviteter og dermed oplever ikke at kunne bidrage til familielivet.

I Danmark er det mest de store børn, som hjælper til derhjemme – dog ikke altid med et smil på læben.

 

Mange danske børn hjælper til – men ikke altid uden konflikt

Et studie fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd fra 2014 viser, at omkring 60 procent af 7-årige børn hjælper til flere gange om ugen med husarbejde (som det kaldes). Det tal stiger dog med alderen. Godt 70 procent af de 11-årige og 15-årige hjælper til flere gange om ugen. Der er nogenlunde lige mange piger og drenge, som har pligter.

Arbejdet udføres dog ikke altid uden brok eller diskussion. Sidste år viste en undersøgelse fra Psykiatrifonden, at knap en fjerdedel af danske forældre siger, at de skændes med deres børn over oprydning, og en femtedel oplever konflikter over, at børnene ikke hjælper til med de huslige pligter.

Men hvordan får man egentlig børn til at hjælpe uden en masse diskussioner eller nøleri? En række nye studier gør os muligvis klogere på det spørgsmål.

 

Bed børnene om hjælp på denne måde

Egentlig er det lidt et paradoks. Vi forældre kan have svært ved at få vores børn til at hjælpe til uden brok, men samtidig viser et stigende antal studier, at børn har et iboende ønske om at hjælpe andre. Nopa har eksempelvis tidligere fortalt om forsøg, hvordan børn helt ned 1-2 års alderen samler ting op, som voksne har tabt, selvom der ikke er nogen, der bedt dem om det.

Børn vil altså gerne hjælpe, men hvorfor så ikke, når vi spørger dem? Forskere er begyndt at spekulere i, at svaret på det spørgsmål handler om måden, vi spørger på. Børn vil nemlig hellere hjælpe, hvis de føler, at de gør noget for nogen andre frem for blot at udføre en opgave. Her er derfor to principper som det ifølge eksperterne er værd at prøve i stedet for at spørge “vil du…?”.

 

1. Pligter skal være “vi” i stedet for “du” og “jeg”

En traditionel tilgang til pligter vil typisk være, at vi forældre giver børnene ansvar for bestemte opgaver. De skal dække bord eller rydde op på deres værelse op.

Men det ser ud til faktisk at have stor betydning, om vi fokuserer på børnenes individuelle opgaver, eller om vi fokuserer på familien som helhed. Gør vi det sidstnævnte er børnene mere villige til at hjælpe, og vi styrker i højere grad deres empati og familiens fællesskab.

I praksis handler det om at give børnene pligter, som I gør sammen (“fordi vi er en familie og vi hjælper hinanden”). I stedet for at dele opgaverne op i mellem jer (“jeg laver mad, du dækker bord”), så gør tingene sammen (“alle bliver ved, indtil vi er færdige”). Pligter skal være et “vi” (“vi gør det sammen”) frem for et “du” og “jeg”.

Når alle arbejder side om side bliver det et samarbejde, og selvom det måske virker som en lille detalje, så ser fordelene ud til at være store: Børnene bliver mere hensynsfulde, empatiske og samarbejdet skaber positive interaktioner mellem voksne og børn, hvilket styrker relationerne i familien.

Heldigvis er der mange ting, man kan gøre sammen: Madlavning, oprydning, indkøb, rengøring, havearbejde, gåture med hunden osv.

 

2. Hold penge ude af ligningen

En anden god nøgleregel er ikke at blande penge ind i pligterne. Børnene kan sagtens få lommepenge, for det lærer dem vigtige ting om økonomi og budgetter – men lad det være årsagen og ikke pligterne. Hvis først der er penge involveret, risikerer vi nemlig, at børnene begynder at fokusere på dem frem for opgaven: “Gider jeg bruge min tid på det?”, “er 100 kr. nok?”, “hvad får jeg for det?” eller “nej, det er fint – jeg behøver ikke rigtig pengene i dag.”

Det bliver med andre ord en valgmulighed ikke at hjælpe, for man kan jo bare sige “nej tak” til pengene. Pligter skal handle om at gøre noget for hinanden, for så styrker vi børnenes hjælpsomhed og mindsker risikoen for konflikter.

InspirationSociale kompetencerTre enkle familievaner, der giver hjælpsomme børn
Sofie Münster
Sofie Münsterhttp://www.nordicparenting.dk
Psykolog og stifter af NOPA. Forfatter til bestsellerne "Klog er noget, man øver sig på" fra 2016 og “Kærlighed er ikke nok” fra 2017. Fast på Go' Morgen Danmark på TV2. Sofie er selv mor til tre piger.

Mest læste lige nu