Her er fem grundsten, der skaber fortrolige relationer mellem forældre og barn

Noget af det vigtigste i en forældre/barn-relation er at skabe et trygt rum, hvor man kan tale om tingene og hvor børnene tør sige ting, som de ikke nødvendigvis har lyst til at sige til andre. Men det kræver omtanke fra os forældre at skabe fortrolige relationer – derfor har vi her set nærmere på de fem grundsten, som skaber dem.

 

Nøglen er en følelse af, at “min mor/far forstår mig”

Hvis vi vil have en tryg og tæt kommunikation med vores børn, kræver det, at de har en grundlæggende følelse af, at vi forstår dem. Hvis ikke børn mærker, at vi kan sætte os i deres sted, lytter og tager dem alvorligt, så vil det smitte negativt af på vores relation til børnene. Hvem gider at tale med en, som ikke forstår en?

Forståelse handler ikke nødvendigvis om at give børn ret eller om at blåstemple deres adfærd (det er f.eks. forkert at slå sin lillebror), men om at give børnene plads til at forholde sig til deres egen oplevelse, følelser og reaktioner, for det er i sidste ende nøglen til, at børnene kan forstå sig selv og dermed også styre sig selv. Nedenfor har du fem grundsten som du kan bruge i praksis:

 

1. Undgå at benægte eller afvise følelser og oplevelser

Der er nok ikke nogen forældre, der bevidst ønsker at afvise deres børns følelser. Men i praksis kan vi alligevel komme til det, ganske enkelt fordi vi ikke tænker over det.

Forestil dig eksempelvis, at du har dit barn med hos lægen for at blive vaccineret. Det, der intuitivt falder os ind at sige, er, “det er helt okay” (underforstået, at det hele nok skal gå). Set fra barnets perspektiv er det bare alt andet end okay, at en fremmed vil stikke en nål i armen på en, og den følelse er reel. Så hvad siger vi så? Vi kunne f.eks. sige “det føles ikke okay, men det bliver det.”

I praksis handler det altså om at undgå at tale børnenes oplevelser ned ved at sige ting som “sådan skal du ikke have det”, “der er ikke noget at være bange for”, “rolig nu”, “der er ikke nogen grund til at blive så vred”, “du skal ikke være ked af det” osv.

For børnene er deres følelser 100 procent ægte – og når de mærker, at vi anerkender det, så føler de sig forstået: “Jeg ved godt, at du rigtig gerne vil have den is, men jeg kommer ikke til at ændre mening. Det er dog helt ok, at du er skuffet, og jeg er lige her og trøster dig indtil du er glad igen.”

Nogle gange kan det også virke rigtig godt at give børnene det, de ønsker i “fantasi”: “Jeg ville også ønske, at det var fredag, så vi kunne få slik.” På den måde holder du fast i grænserne, men uden at tale følelserne ned.

 

2. Tal ikke henover hovedet på børnene

Det er vigtigt, at børn oplever, at vi tager dem alvorligt, for hvis ikke vi gør det – og viser børnene, at vi gør det – så kan der meget let opstå et “forståelses-gab” i mellem forældre og børn.

Konkret er det derfor godt at lade være med at tale henover hovedet på børn med bemærkninger som “det er bare en fase”, “nå han er vist sulten”, “du er godt nok træt”, fordi det faktisk minimerer børnenes følelser.

Det kan sagtens være, at det er rigtigt, hvad vi siger, og at børnene vitterligt er i en fase, men det virker typisk bedre at hjælpe dem med at komme igennem den frem for at “bortforklare” deres adfærd med den: “Kom du med mig, så hjælper jeg dig lige med at finde ro” eller “lad os finde noget mad sammen.”

 

3. Lyt til kritik

Fortrolighed kræver, at vi viser oprigtig interesse i børnene og lytter – også når de forholder sig til os som forældre og er kritiske over for noget, vi gør.

Det er et sundhedstegn, når børn er så trygge eller investerede i relationen, at de tør sig til os, hvad de gerne vil have, at vi gør anderledes – så lyt og tag ved lære. Hvis de tør være kritiske over for os, så er det nok fordi de plejer at føle, at vi forstår dem. Og det betyder, at det vil blive ved med at komme til os.

 

4. Lad børnene opleve svære følelser

Dette kan faktisk være en større udfordring end som så – især hvis børnene oplever svære følelser. Kommer vores børn hjem og er virkelig skuffede over, at de har fået en lavere karakter, end de håbede, eller fortæller de, at de har følt sig udenfor, så er det helt intuitivt for os at tænke “det er synd”. Det kan ubevidst få os til at dulme børnenes følelser (“det skal nok gå over” eller “det skal du ikke bekymre dig om”).

Men det er faktisk vigtigt, at børn føler sig frie til at udtrykke deres følelser, for det lærer dem nogle helt centrale ting:

1) Følelser går over

2) Følelser er ikke farlige (“uanset hvor overvældende en given følelse er i situationen, så er jeg større end den”) og

3) Følelser kan man lære noget af (“de giver mig information om, hvad der betyder noget for mig og er vigtigt for mig”).

Når børn oplever svære ting – og vi gerne vil vise dem forståelse – er det bedste vi kan gøre at stille spørgsmål og få dem til at fortælle. På den måde får børnene nemlig mulighed for at forholde sig til deres følelser og lære, hvordan de kommer igennem dem.

 

5. Husk, at der er forskel på børns intentioner og reaktioner

Ofte er børnenes reaktioner det nemmeste og mest oplagte at forholde sig til. Vi reagerer på, at børnene slår, svarer igen eller ikke hører efter ved sige ting som “lad være med det”. Men det kan meget nemt få børnene reaktioner til at accelerere yderligere og skabe endnu dårligere kommunikation.

Børn kan tit have nogle helt andre bevæggrunde, end deres reaktioner umiddelbart viser – og det kan vi med fordel vise dem, at vi godt ved. Konkret handler det om at sætte grænser SAMTIDIG MED, at vi viser tiltro til børnenes intentioner: “Jeg ved, at du ved, man ikke må slå, så hvad sker der?” eller “lad os lige prøve en gang til – jeg ved, at du sagtens kan sige det på en bedre måde”.

På den måde bevarer I fortroligheden og undgår at skabe to fronter, hvilket over tid opbygger jeres relation og lærer børnene, at man godt kan tale videre sammen, selvom man er kommet til at træde ved siden af.

Kilder: PhD Susan David, “Emotional Agility”, professor Dan Siegel og Mary Hartzell, “Parenting from the Inside Out”, professor Daniel Siegel og PhD Tina Payne Bryson, “The Whole-Brain Child” og “No-Drama Discipline” og Laurence Steinberg, “The 10 Basic Principles of Good Parenting – One of America’s Leading Experts Tells You What You Need to Know”. 

InspirationSkolebørnHer er fem grundsten, der skaber fortrolige relationer mellem forældre og barn
Sofie Münster
Sofie Münsterhttp://www.nordicparenting.dk
Psykolog og stifter af NOPA. Forfatter til bestsellerne "Klog er noget, man øver sig på" fra 2016 og “Kærlighed er ikke nok” fra 2017. Fast på Go' Morgen Danmark på TV2. Sofie er selv mor til tre piger.

Mest læste lige nu