Børn og forældre er ikke lige, men det er ikke det samme som, at børn ikke skal tages alvorligt. Når de mærker, at vi lytter og at deres meninger og holdninger har en værdi, så får børnene det ganske enkelt bedre både i familien og med sig selv.
Men hvordan ser det ud i praksis?
Vi har set nærmere på forskningen og kommer her med deres bud på, hvad der kendetegner forældre, der er gode til at lytte uden at give efter.
Børn vil gerne have, at voksne tager dem alvorligt
Når forskere undersøger, hvilke børn, der har det bedst, er noget af det, der kendetegner børnene, at de vokser op i hjem, hvor de får opbakning til at udvikle deres egne meninger og grundlæggende oplever, at de bliver respekteret og taget alvorligt.
I undersøgelser kaldes dette ofte for udvikling af børnene “autonomi”, og det dækker over børns behov for at udvikle en stærke indre kerne (“hvad er mig og hvad er ikke mig”), som gør dem i stand til at træffe deres egne valg, og lærer dem at stole på de værdier, der er det rigtige for dem.
Det kræver, at vi som forældre tager børnene alvorligt, for når vi gør det, begynder børnene også med tiden at tage sig selv alvorligt. Nedenfor har du fem konkrete bud på, hvordan det ofte ser ud i praksis hos forældre:
1. Tager sin autoritet på sig
Det kan måske virke lidt paradoksalt, men en vigtig del af det at tage børn alvorligt handler faktisk om at erkende, at børn og voksne ikke er lige. Som forældre er det vigtigt, at vi går foran som nogenlunde gode eksempler, og at vi står fast på, at vi behandler vores børn, som vi ønsker, at de behandler andre – også selvom de ikke behandler os på den måde.
Når vi udviser respekt for vores børn, lærer vi dem nemlig at respektere andre.
I praksis betyder det, at vi så vidt muligt ikke lader vores reaktioner løbe af med os (og hvis vi kommer til det, så vi indrømmer det – læs mere i punkt 4). Netop fordi børn og forældre ikke er lige, er der særlige krav til os som forældre. Vi er nødt til at være opmærksomme på, at vores adfærd danner forbillede. Derfor: Bevar roen, tal ordentligt og selvom det kan være rigtig svært, så er det en god ide at prøve at undgå at give efter for reaktioner, som du vil fortryde bagefter.
2. Undlader at tale henover hovedet på børnene
Uden at vi tænker over det, kan vi som forældre komme til at tale henover hovedet på børn med bemærkninger som “jeg gider ikke at diskutere det”, “du bliver klogere, når du bliver ældre”, “det er bare en fase”, “nå, han er vist bare sulten”, “hun er overtræt” osv.
Der er naturligvis ikke altid plads til debat eller diskussioner – og nogle gange er børnene vitterligt “i en fase”, men der er bedre måder at sige det på end ovenstående eksempler. Når vi “affejer” børnenes oplevelse eller ikke vil høre deres argumenter, risikerer vi nemlig at de oplever, at vi er ligeglade med deres holdninger.
Derfor virker det langt bedre at sige ting som: “Lige nu skal det gå lidt hurtigt, men jeg vil gerne tale med dig om det igen senere”, “jeg ved godt, at du ikke er enig. Lad os tale om det igen, når vi begge har fået tænkt os lidt om” eller “jeg kan se, at det er svært for dig lige nu – lad mig hjælpe dig”.
3. Sætter ord på rationalet bag grænser og regler
Børn skal naturligvis gøre, som deres forældre siger, men det er ikke det samme som, at børnene ikke skal forstå, hvorfor reglerne er som de er.
“Fordi jeg siger det” er ikke en brugbar forklaring på, hvorfor dit børnehavebarn skal holde dig i hånden, når I går over gaden. Det er “fordi du er lav og dem inde i bilerne ikke kan se dig” derimod.
Børn har ikke nær så mange erfaringer som os voksne, så det der virker indlysende for os, er det ikke nødvendigvis for børn. Men når børn forstår, hvorfor reglerne er som de er, så øger det markant sandsynligheden for, at de adlyder dem.
Det er godt at vise børn, at vi tager dem alvorligt nok til at fortælle dem, hvorfor tingene skal være, som de skal.
4. Lytter til børnenes meninger og holdninger
Kun når børn opfordres til at stole på deres egne holdninger og værdier, kan de opdage, hvad der er deres egen motivation og drømme i livet. Det gør sig også gældende, når børn skal lære at kende forskel på “rigtigt” og “forkert”.
I et studie har man eksempelvis spurgt et stort antal 13-årige børn om deres forældres opdragelsesstil. Og her viste det sig, at der var en direkte sammenhæng i mellem hvor meget forældrene prøvede at “styre” børnenes adfærd og tanker og børnenes forhold til det at lyve: De børn, som havde forældre, der var mere åbne over for børnenes meninger, og som begrundede regler og grænser over for børnene, havde ganske enkelt en markant større sandsynlighed for at fortælle sandheden. De børn var også bedre til at forholde sig til, hvad omkostningen er for andre, når man lyver.
Når vi opfordrer børn til at have deres egne meninger, udvikler de deres egen dømmekraft, og det får børnene til at træffe bedre beslutninger og valg.
For os forældre handler det om oprigtigt at være glade, når børnene tør mene noget andet end os, når de har en anden smag end os, og når de i det hele taget viser mod til at være anderledes end os.
5. Tager børnenes kritik til sig og indrømmer egne fejl
Det er et sundhedstegn, når børn er så trygge eller investerede i relationen til os forældre, at de tør sige til os, hvad de gerne vil have, at vi gør anderledes – så lyt og tag ved lære. Hvis de tør være kritiske over for os, så er det nok fordi de plejer at føle, at vi forstår dem og tager dem alvorligt.
Når I har haft en konflikt eller har været uenige om noget er det også godt at vise børnene, at vi tager ved lære. Tal situationen igennem og spørg nysgerrigt, om der er noget du kan gøre på en anden måde. Det betyder ikke, at vi underminerer vores egen autoritet. Tværtimod så viser vi børnene, at vi tager deres oplevelser så alvorligt, så vi også er interesserede i at lære af dem.
Og husk nu altid at indrømme det, hvis du er kommet til at reagere på en anden måde over for dit barn ind du egentlig ønsker: “Jeg er ked af at jeg kom til at råbe ad dig. Herhjemme vil jeg gerne have, at vi taler ordentligt til hinanden, og det gælder selvfølgelig også mig. Det øver jeg mig på”.
Kilder: PhD Susan David, “Emotional Agility”, professor Dan Siegel og Mary Hartzell, “Parenting from the Inside Out”, Laurence Steinberg, “The 10 Basic Principles of Good Parenting – One of America’s Leading Experts Tells You What You Need to Know”, Laurence Steinberg, Nina S. Mounts Susie D. Lamborn og Sanford M. Dornbusch, “Authoritative Parenting and Adolescent Adjustment Across Varied Ecological Niches”, Journal of Research on Adolescence, Laurence Steinberg, “Presidential Address: We Know Some Things: Parent-Adolescent Relationships in Retrospect and Prospect”, Journal of Research on Adolescence.
