Der er ikke noget mere naturligt for os som forældre end at anerkende vores børn og vise dem, at vi beundrer dem som mennesker. Men mange års forskning har vist, at det er vigtigt, hvordan vi gør det.
Ros på den “forkerte måde” risikerer nemlig at virke stik mod hensigten. Læs med her og se hvordan helt ny hollandsk forskning gør os endnu klogere på, hvordan vi gennem anerkendelse kan bygge vores børn op – og få helt konkret inspiration til, hvordan du kan tage den viden til dig i det daglige.
Nopa har tidligere skrevet om ros, og om hvordan det gør en enorm forskel for børn, om vi roser dem for deres evner (”wow, det er et virkelig flot resultat … du må være meget klog”), eller om vi roser dem for deres indsats (“wow, det er et virkeligt flot resultat … du må have arbejdet meget hårdt”). Sidstnævnte giver børnene mod på udfordringer og motiverer dem, mens førstnævnte ubevidst får børnene til at søge færre udfordringer og vælge de lette opgaver.
På den korte bane kan det sagtens have positive virkninger, når vi roser børnene for deres evner, men en række studier tyder nu på, at det på den lidt længere bane kan give bagslag, når børnene oplever nederlag, vanskeligheder eller skuffede forventninger.
Hver gang vi anerkender børnene for deres evner og resultater, vænner vi dem nemlig til, at vores fokus er på deres præstationer, og det kan medføre, at børnene føler et pres for altid at “se kloge og dygtige ud” (sommetider næsten for enhver pris). Det gør dem altså en bjørnetjeneste, fordi det gør dem sårbare, og kan give dem en følelse af at være forkerte eller utilstrækkelig, når de klarer sig mindre godt eller har svært ved at lære noget. Vi har jo – ganske vist ubevidst og utilsigtet – gennem vores ros vist dem, at det er, når de er gode, vi beundrer dem.
I et nyt hollandsk studie har forskerne kigget nærmere på os forældre, og det ser ud til, at vi har en tendens til især at rose vores børn for deres evner, når de tvivler på sig selv. Måske fordi vi gerne vil vise dem, at vi synes, at de er fantastiske, når de ikke selv kan se det.
De hollandske forskere dokumenterer også, at det er godt at være opmærksomme på, om vi bruger “forstørret” ros (“det er en virkelig flot tegning” i stedet for bare “det er en flot tegning”). Deres forskning tyder nemlig på, at “overdreven” ros kan få børnene til at tvivle relativt mere på sig selv, når børnene bliver sat over for opgaver, som de ikke føler sig særligt gode til.
Samler vi de seneste års forskningsresultater, ser to ting ud til at være vigtige, hvis vi vil anerkende vores børn, så det virker:
1. Ros børnene for deres proces, tilgang og handlinger – alt det, de gør
2. Brug den ros, der er passende
Nedenfor har du en masse eksempler fra forskerne med inspiration til, hvordan du kan anerkende dine børns handlinger og indsats i forskellige situationer, og hvordan du samtidig kan hjælpe dem videre. Det er altsammen eksempler, som holder fokus på børnenes proces, og dermed undgår vi, at de føler sig presset til at præstere.
Når børnene oplever fremskridt
Det er da en svær opgave, du har arbejdet på et stykke tid. Hvad gjorde du for at komme videre?
Det er dejligt at se, hvordan dit arbejde udvikler sig
Jeg kan se forskellen i dit arbejde fra … til den her … Du har helt tydeligt lært noget…
Jeg har lagt mærke til, hvordan du bevarede den gode indstilling/blev ved, selvom det var svært/prøver dig frem – det lærer du en masse af
Man kan se på dit resultat, at du har gjort en masse for det og arbejdet hårdt
Når børnene oplever, at de ikke kan, selvom de prøver hårdt
Jeg beundrer, at du bliver ved – det vil vise sig, at det betaler sig både nu, og når du kaster dig ud i andre svære ting
Ok, så du har ikke klaret dig så godt, som du gerne vil. Lad os se på det her, som en mulighed for at lære noget nyt
Hvad har du gjort for at forberede dig? Er der noget du kan gøre anderledes næste gang.
Jeg forventer, at du begår nogle fejl undervejs – det er sådan vi sammen finder ud af, hvordan jeg bedst kan hjælpe dig videre
Det kan godt være, at det er svært, men du udvikler dig på… (nævn gerne konkrete områder)
Hvis det var nemt, ville du ikke lære noget som helst nyt – så det er godt, at det er svært
Det er svært, men du kan godt – lad os bryde opgaven ned i små bidder…
Når børnene har arbejdet hårdt – og får succes
Jeg er stolt af, at du ikke gav op, men blev ved med at kæmpe – og se lige, hvad det førte med sig…
Sejt, hvordan gjorde du det?
Jeg kan se, hvordan du nød at lære…
Tillykke – du har haft en god proces i dag (fx ift. at styre sine tid, planlægge opgaven, bevare en god indstilling osv.)
Hvilke beslutninger traf du undervejs, som hjalp dig med at få succes?
Prøv lige at stoppe op og tænk på, hvor udfordrende det her var for dig i begyndelsen – og hvor langt du er kommet nu…
Hvad vil du gøre næste gang du står over for en udfordring som denne?
Når børnene får succes – uden at have arbejdet hårdt
Det er super, at du har lært det. Nu skal vi fundet noget, som er lidt sværere, så du kan udvikle dig
Du er vist klar til noget, der er sværere – lad os finde noget nyt og spændende, du kan gå i krig med
Hvilken ny udfordring vil du kaste dig over nu? Det er ikke meningen, at du skal kede dig, fordi du ikke udfordrer dig selv nok – hvad siger du til, at vi hæver barren og gør det endnu sværere?
Artiklen er opdateret den 25. oktober 2016.
Kilder: Eddie Brummelman, Jennifer Crocker og Brad J. Bushman, “The Praise Paradox: When and Why Praise Backfires in Children With Low Self-Esteem”, Child Development Perspectives, Melissa L. Kamins og Carol S. Dweck, “Person Versus Process Praise and Criticism: Implications for Contingent Self-Worth and Coping”, Developmental Psychology og Mindset Works: Growth Mindset Feedback. Egne artikler/bøger: “Klog er noget, man øver sig på” og “Ny viden: Sådan roser du, så det virker”.
