“Jeg kan ikke”. Usikkerhed og følelsen af ikke at kunne slå til kan mange gange være en stor hindring for børn. Men nogle gange kan det faktisk være de helt små ting, som gør forskellen i forhold til, om børn bevarer troen eller om de omvendt mister den.
Det er naturligt, at børn nogle gange tvivler på sig selv
Alle forældre har hørt deres børn sige sætninger som “jeg kan ikke det her”, “jeg kan ikke lære det”, “det er ikke noget for mig” eller “det nytter ikke noget”. Og de fleste har nok også hørt sig selv svare “jo, selvfølgelig kan du det”, “det skal nok gå” eller “op på hesten igen”.
Vi vil gerne vise vores børn, at de godt kan, og at vi tror på dem, men faktisk virker den tilgang ofte stik mod hensigten.
“Kan ikke”-følelsen er nemlig ganske naturlig, når man lærer noget, fordi man begår fejl, siger noget forkert og bliver udfordret. I bogen “Kærlighed er ikke nok”, Sofie Münsters opfølger på bestselleren “Klog er noget, man øver sig på”, bliver det undersøgt, hvad vi egentlig ved om de børn, som trives bedst og er gladest – og uanset om vi vil være ved det eller ej, så viser forskning, at børns forhold til udfordringer har en enorm betydning for, hvordan de har det med sig selv og livet. Børn med gå-på-mod og troen på, at de kan klare det, selvom de bliver lidt usikre, har det simpelthen bedre (du kan læse meget mere om bogen, hente et uddrag og bestille den med 20 procent rabat her).
Der er altså ikke noget forkert i, at børn nogle gange tvivler på sig selv. Det bliver først et problem, hvis børnene tror, at det er forkert, for så vil det få dem til at trække sig fra de udfordringer, som giver dem den følelse, og det vil betyde, at de lærer mindre, end de ellers ville.
Har børnene omvendt lært, at det er helt normalt at tvivle på sig selv, når man forsøger at lære noget nyt, så vil det forstærke deres tro på, at det nytter noget at blive ved, og på den måde kan usikkerheden faktisk blive en drivkraft for børn.
For dig som forælder betyder det, at du i stedet for at påtage dig den umulige opgave at fjerne dine børns følelse af tvivl med fordel kan vise dem, at usikkerheden er en naturlig del af det at lære noget. Her følger tre konkrete råd til, hvordan du kan gøre det i praksis.
1. Svar dette – hver gang
I “Kærlighed er ikke nok” kan du finde stribevis af ny forskning og viden om, hvordan du giver dine børn troen på, at de kan. Allerede nu kan du imidlertid få et af rådene fra bogen. Det stammer fra en af verdens førende motivationsforskere, professor Carol Dweck fra Stanford University. Èt bestemt ord har nemlig ifølge hende vist sig at have stor betydning, når børn føler sig usikre.
Hver gang du hører dit barn sige: “jeg kan ikke”, prøv da at svare: “Du kan ikke – endnu“ eller “du har bare ikke lært det – endnu”.
Det kan måske lyde lidt fjollet, at ordet “endnu” skulle have så stor en betydning, men det har det, for det viser børnene, at det ikke er en blindgyde, når der er noget, man ikke kan. Det er ens indsats, der afgør, om man lærer det. En skole i Chicago har sågar taget ordet ‘endnu’ så meget til sig, at de har udskiftet karakteren ‘dumpet’ med karakteren ‘ikke endnu’, hvilket har vist sig at give børnene større tro på, at det nytter noget at blive ved med at kæmpe. Langt flere børn genindleverer deres opgaver – og de bruger mere tid på deres opgaver, end de plejede at gøre. Hvorfor? Fordi “dumpet” er en lukket bog, mens der i “ikke endnu” altid er plads til et kapitel mere.
”Ikke endnu” kan bruges i nærmest alle de situationer, hvor der er et gab imellem det, børnene kan, og det, de gerne vil kunne. Når de er bange for noget, kan du eksempelvis sige: ”Du tør bare ikke klappe hunde – endnu”. Og når der er noget, de ikke vil kaste sig ud i, kan du svare: ”Du vil bare ikke have hovedet under vand – endnu”. På den måde holder du nemlig fast i altid at anerkende dit barns oplevelse (som jo er reel), samtidig med at du klart signalerer, at du tror på, at det kan ændre sig.
2. Hjælp dit barn med at komme videre ved at stille spørgsmål
Usikkerhed har det med at få børn til at gå i stå eller give op – og som forældre kan vi være hurtige til at træde til og hjælpe dem videre. Men prøv om du i stedet kan få børnene til hjælpe sig selv videre ved at spørge ind til deres indsats og handlemuligheder.
Prøv fx med spørgsmål som:
Fortæl mig, hvad har du prøvet indtil nu?
Der skal vist flere forsøg til – kunne du prøve at gøre noget andet?
Hvad gjorde du sidste gang du stod i en situation, hvor du troede, at du ikke kunne, men hvor du alligevel blev ved med at prøve? [hav gerne et eksempel klar, hvis ikke barnet selv kan komme på noget fx fra computerspil, sport eller lignende]
Hvad skal der til for, at du kan gøre det samme lige nu?
3. Fortæl, at det er godt, når noget er svært
Rund gerne samtalen af med at slå fast, at svært er bedre end nemt: “Når noget føles svært, er det fordi din hjerne er i gang med at blive klogere. Alt det, du føler er nemt, er typisk kun nemt, fordi du kan det i forvejen, så derfor lærer du faktisk meget mere, når du oplever, at det er svært.”
Artiklen er opdateret den 20. oktober 2017.
Kilder: “Kærlighed er ikke nok”, Sofie Münster, Politikens Forlag 2017. Den konkrete viden om betydningen af ordet ‘endnu’ stammer fra en keynote, som professor ved Stanford University, Carol Dweck, holdt på en konference i Malmö den 3. september 2014.
