Ros er et af de mest anvendte værktøjer blandt forældre, men de fleste af os gør det uden at tænke ret meget over det. Helt intuitivt fortæller vi vores børn, at de er dygtige eller har gjort noget fantastisk, fordi gerne vil vise dem, at vi tror på dem og er stolte af dem.
Skal man tro et nyt studie, er ros dog noget, vi med fordel kan give lidt mere opmærksomhed.
I hvert fald viser det sig, at ikke al ros virker efter hensigten, for hvor nogle former for ros bygger børn op og giver dem større tro på sig selv, så er der andre – og det er her det bliver interessant – der ligefrem giver børn mindre tro på egne evner og får dem til at klare sig dårligere i skolen, end de ellers ville.
Det store spørgsmål må derfor være, hvilken ros virker?
Børn tror ikke på alt, hvad vi siger
Hvis forældre gerne vil styrke deres børns motivation, mod på at gribe udfordringer og deres generelle tro på, at de kan lykkes, så er ros formentlig et af de mest effektive steder at sætte ind. Det gælder både for små børn og for skolebørn.
Når børn (og voksne, for den sags skyld) bliver bedømt, har de nemlig “antennerne ude”. De forholder sig meget aktivt til andre menneskers vurderinger og opfattelser af dem, og det betyder, at børn i særlig grad tager de signaler, vi sender, til sig.
Det er dog ikke altid, at børn opfatter rosen på samme måde, som vi tænker.
I et netop offentliggjort studie i forskningstidsskriftet Social Psychological and Personality Science dokumenterer forskere nemlig, at overvældende ros, hvor vi bruger lidt for store ord (“fantastisk”, “vildt flot”, “hvor er du dygtig”, “du er godt nok klog” osv.) eller på en anden måde får børnenes præstationer til at lyde mere unikke eller ekstraordinære, end de egentlig er, kan påvirke børns selvfølelse og skoleresultater negativt.
Effekterne af for stor ros er faktisk lige så negative som effekterne af at få for lidt ros.
337 børn fra 3.-5. klassetrin og deres forældre har deltaget i studiet, som er udført af en sydkoreansk forskergruppe.
Forklaringen på de negative virkninger er, at børnene ganske enkelt ikke tror på deres forældre, når de blev rost for meget, hvilket kan svække børnenes selvbillede og gøre dem bange for, at de ikke lever op til forventningerne.
Forestil dig eksempelvis, at dit barn har skrevet en dansk stil, som du siger er fantastisk, men som barnet “kun” fået karakteren 7 for. Er det en skuffelse? Nej, tænker du nok, men det kan du ikke være sikker på, at dit barn også tænker.
Sammenfatter vi de seneste års forskning, tyder det på, at børn vil have, at vi siger det, vi mener. Når vi roser ærligt, styrker det nemlig både børns tro på sig selv og giver dem bedre resultater i skolen. Nedenfor får du tre konkrete råd til, hvordan du kan gøre det i det daglige:
1. Ros gerne ofte, men gør det ærligt
Dette kan udtrykkes ret enkelt: Lad være med at overdrive din ros (heller ikke selvom dit barn har svært ved noget). Sig det hellere, som det er på en optimistisk måde: “Jeg kan se, at du er blevet bedre til XX, YY, ZZ – hvordan gjorde du det?”, “du har da brugt tid på at øve dig – er du ikke stolt af det?” eller “har du selv lagt mærke til, hvordan du er blevet bedre til …?”
Nøglen er, at du bruger din ros til at vise dit barn, at du SER ham eller hende. Det virker nemlig langt bedre på børn, end når vi bare automatisk udbryder “hvor er det flot” eller “det er da imponerende”.
Det kan desuden være en god ide at spørge ind til, hvad dit barn ville gøre, hvis han/hun brugte endnu mere tid på opgaven. Det peger fremad og giver børnene en følelse af, at de faktisk kan lære endnu mere.
2. Overvej, om det nogle gange er passende at udskifte ros med interesse
Til tider kan det faktisk være en decideret fordel at udskifte ros med engageret interesse. På den måde vænner vi nemlig børnene til at bedømme sig selv (“hvad er det, der gør mig stolt”, “hvornår synes jeg selv, at jeg gjort det godt” osv.), og vi undgår, at de føler, at deres tegning eller opgave først har en værdi, når det er blevet bedømt af andre.
Du kan fx spørge “wow, hvordan gjorde du det?” eller “gjorde du noget anderledes, end du plejer?” for på den måde at få børnene i gang med at fortælle.
Dette er en af de vigtigste nøgler til at få børn til at føle sig kompetente som mennesker.
3. Hold fokus på dine børns indsats frem for deres resultater
Prøv om du kan vænne dig til at fremhæve dit barns indsats, handlinger og strategier frem for at fokusere på dit barns resultater. På den måde viser du nemlig, at det er hans eller hendes indsats (fx at han/hun øvede sig, gjorde sig umage osv.), som er det vigtige og ikke præstationerne.
Som tommelfingerregel er det godt at undgå formuleringer som “hvor er du dygtig”, “du er så klog…” og “det har du da vist talent for…”, for i stedet sige ting som: “Jeg lagde mærke til, hvordan du holdt humøret højt/arbejdede hårdt/blev ved med at prøve/valgte den svære opgave/gjorde dig umage/bad om hjælp/osv.”
Kilder: Hae In Lee, Young-Hoon Kim, Pelin Kesebir, Da Eun Han Understanding, “When Parental Praise Leads to Optimal Child Outcomes. Role of Perceived Praise Accuracy”, Social Psychological and Personality Science, Carol Dweck, “Mindset: How You Can Fulfil Your Potential” (London: Constable and Robinson, 2012); Carol Dweck, “Carol Dweck Revisits the ‘Growth Mindset’”, Education Week, 22. september 2015, Temple University: “Child development: The right kind of early praise predicts positive attitudes toward effort” (februar 2013).
