Nogle børn har en ret kort lunte. De kan være i strålende humør det ene øjeblik og være rasende og vrede det næste. Andre børn har en lav frustrationstolerance, hvilket kan få dem til at blive meget kede af det eller frustrerede, hvis tingene ikke helt udspiller sig, som de forventede.
Vi plejer at kalde denne type børn for “temperamentsfulde”, og det er faktisk helt normalt – og fuldstændigt naturligt – at mange børn kan have svært ved at styre deres reaktioner eller følelser.
Men hvordan hjælper man bedst sine lidt temperamentsfulde børn, så de kan lære at finde ro på en god måde? Og måske vigtigst: Hvordan giver man dem nogle gode strategier, som de kan bruge til at udtrykke sig i stedet for at råbe, skrige eller slå?
Sådan kan du hjælpe dit barn med at falde til ro
Raserianfald er en af de mindre behagelige dele af forældreskab. Uanset om de udspiller sig offentligt eller derhjemme er det drænende, når børn ligger på gulvet og sparker i vildskab eller stikker i et højt hyl.
Som forælder kan man være fristet til at ignorere det for at vise børnene, at det ikke virker – eller man kan finde sig selv nærmest lige så arrig i et forsøg på at “matche” børnenes reaktion.
Men hvis vi ser nærmere på, hvad der sker inde i børnenes hjerner, så kan det være en stor hjælp, hvis du forholder dig til, hvorfor dit barn reagerer, og lader det guide din reaktion.
I udgangspunktet handler det om at skelne mellem to typer af reaktioner hos dit barn:
1. Er det en bevidst reaktion?
Nogle gange vælger børn at reagere kraftigt. De træffer simpelthen en bevidst beslutning om at trykke på knapperne og teste grænserne, indtil de får, hvad de gerne vil have.
Du ved, at det sker, hvis dit barn helt bevidst – og i et snuptag – kan vælge at stoppe det igen, hvis det opnår det, det gerne vil. De er egentlig i “kontrol” (selvom det ikke ser sådan ud), og arbejder ud fra nogle strategier, og du kan se, at dit barn egentlig har ret godt styr på sig selv.
Når dette sker, bruger børnene de mere avancerede områder af hjernen, hvor de kan tænke, reflektere og træffe aktive beslutninger.
I disse situationer er der faktisk kun et svar, som virker, og det er at sætte en tydelig grænse. I et roligt toneleje kan du eksempelvis sige: “Jeg forstår godt, at du går meget op i [det barnet vil have], men jeg kan ikke lide, når du [råber/skriger/osv.]. Når du opfører dig på denne måde er der absolut ingen chance for, at du får det.”
Der kan også være god grund til at vise børnene, at deres adfærd kan få konsekvenser. Det kan fx være, at turen til legepladsen ryger, hvis ikke barnet vender sit humør (læs mere om “gode” konsekvenser her).
Denne tilgang “afmonterer” med tiden de uhensigtsmæssige strategier, og lærer barnet, hvordan man kommunikerer mere respektfuldt.
2. Er det en ubevidst reaktion?
Det er derimod en helt anden situation, når børn reelt mister kontrollen og reagerer i afmagt. Det er det, der sker, når de overmandes af situationen, og simpelthen ikke kan forstå, hvordan vi kan give dem den gule kop, når nu de ville have den blå. Deres krop fyldes med “stresshormoner”, og børnene er nærmest ikke i stand til at aktivere deres “avancerede hjerne”.
Sådanne ubevidste reaktioner har brug for et helt andet svar fra os som forældre. Her virker det at give omsorg og trøst. Faktisk bør du kun have én ting for øje, og det er, hvordan du kan lære dit barn at finde ro.
Ro er nemlig forudsætningen for, at dit barn – med tiden – kan lære at reagere på en anden måde, hvor det bliver i stand til at stoppe og trække vejret. For nogle børn kan denne læringsproces tage rigtig lang tid.
Temperamentsfulde børn har absolut ingen gavn af, at vi skælder dem ud eller bliver vrede på dem over deres reaktioner. Det gør det faktisk bare værre. Det hjælper heller ikke at tale om konsekvenser eller at tale om, hvad der er hensigtsmæssig adfærd, for de informationer kan børnenes hjerner slet ikke håndtere og bearbejde, når de er oppe at køre.
Selvom det er svært, så er det altså vigtigt, at du altid møder dit barns raserianfald med den ro, du gerne vil lære dit barn også at have.
Men hvordan gør man det?
Sådan hjælper du dit barn med at finde ro
Det er forskelligt fra barn til barn, hvad der virker. Nogen vil gerne trøstes, andre er meget afvisende. Men grundlæggende har børn brug for at mærke, at vi hjælper dem – og at deres temperament ikke gør jer til modstandere. Vis i stedet dit barn, at du er der for det, også selvom det ikke viser sig fra sin bedste side.
Hold gerne igen med at sige en masse, brug kærtegn hvis muligt, og hvis du kan fjerne dit barn fysisk fra situationen (fx føre dit barn ind i et andet rum), så plejer det at gøre det nemmere for børnene at give slip, fordi de kommer væk fra det, der har tricket dem (få mere inspiration her).
Så snart der er ro på kan du følge op med at tale situationen igennem.
Sådan kan du tale med børnene
Start med at samle op på situationen, og spørg roligt “ville du gerne have haft den blå kop?”. Tilbyd barnet ord, der kan forklare, hvorfor koppen var vigtig for barnet. Anerkend meget gerne, at det betyder noget at vælge sin egen kop, men hold også fast i, at det ikke altid er muligt.
Vær hele tiden opmærksom på dine egne følelser og reaktion, så dit barn kan spejle sig i din ro og bruge dig som rollemodel for, hvordan han eller hun skal lære at reagere.
Når du taler med dine børn på denne måde, hjælper du dem til at leve sig ind i egen adfærd, så de kan prøve at forstå de følelser, tanker og intentioner, der ligger bag. Det skaber indre ro, og giver børnene de bedst mulige betingelser for at kunne se egne handlemuligheder og bruge dem i forhold til de følelser, de mærker.
Med tiden giver denne simple strategi børn to helt centrale ting: For det første at finde ro, og for det andet får de en bevidsthed om egne handlemønstre, som gør dem i stand til at lære at handle anderledes og mindre temperamentsfuldt og kraftigt. Det er virkningsfuldt både for små børn og for større børn.
Kilder: Artiklen tager udgangspunkt i Dr. Daniel Siegel og PhD Tina Payne Brysons hjerneforskning, bl.a. bøgerne “The Whole-Brain Child” og “No-Drama Discipline”.
