Igennem mange år har forskere fremhævet betydningen af, at forældre opstiller faste rammer for børn, men hvorfor egentlig? Det korte svar er, fordi det er den enkleste og mest effektive vej til at lære børn, hvad der er rigtigt og forkert.
I stedet for at sige en masse (som børnene ofte slet ikke forstår) kan vi gennem faste rammer helt konkret vise vores børn, at der er noget, der gælder. At det ikke er ligemeget, hvordan man taler til andre, at man holder bordskik, at det er vigtigt at spise sundt, at man skal passe på sig selv i trafikken osv.
Og det betaler sig.
I hvert fald viser utallige studier, at børn, der kan kende forskel på “rigtigt” og “forkert”, og som har lært at navigere efter værdier og normer, vokser op og bliver både gladere, sundere og faktisk også rigere som voksne. Det har man blandt set i såkaldt “longitudinale studier”, hvor man følger de samme mennesker fra barndommen og frem til de bliver voksne.
Det er noget forældre kan udvikle hos deres børn fra de er helt små og op igennem deres skoletid. Men hvad ER egentlig en fast ramme? Og hvordan ser det konkret ud i hverdagen for børn i forskellige aldre?
Hvad kendetegner velfungerende faste rammer?
Velfungerende faste rammer er nogen, der skaber nogle rutiner i hverdagen, som passer til børnenes udvikling og temperament, og som de voksne kan se sig selv i. Det duer eksempelvis ikke, hvis man skaber en putterutine, som tager en time med tovtrækkerier, hvis man på den længere bane kun ønsker at bruge et kvarter.
På mange måder handler det altså om, at man som forældre en gang for alle beslutter sig for, hvad det er for nogle værdier og normer, som skal gælde i hverdagen, og som børnene med tiden skal vænne sig til at navigere efter. Det er naturligvis ikke alt, der skal skemalægges, men børn har brug for, at vi som forældre tager stilling i de situationer, som er vigtige.
Det kan være særdeles hårdt arbejde at etablere dem, men på den længere bane er det noget af det bedste, man kan gøre, for det minimerer antallet af konflikter og skaber mere tid til glade og hyggelige stunder i familien.
Det er også denne form for “ydre strukturer”, der over tid giver børn en “indre målestok”, som de kan træffe valg ud fra i stedet for blot at gøre det, der falder dem ind eller det, der er populært blandt kammeraterne. Børnene bliver med andre ord værdistyrede i stedet for impulsstyrede.
Men hvor skal man starte og med hvad?
For at det skal være let at gå til, har vi på NOPA lavet nogle helt konkrete inspirationsark, som passer til børn i forskellige aldre (du kan hente dem som pdf nederst). Vi har udvalgt de rutiner i hverdagen, hvor du vil opleve størst effekt. Tag fat i de spørgsmål, som er relevante hjemme hos jer og tilføj endelig nogen, hvis der er noget, I synes mangler.
Du kan også hente dem som pdf her, så du kan printe dem: Hvordan skaber du trygge faste rammer i hverdagen? (linket åbner i et nyt vindue)
Og husk altid, at der ikke findes nogen rigtige og forkerte svar – kun de svar, som er rigtige i jeres familie.
Artiklen er opdateret den 4. marts 2017.
Kilder: Forskningen på betydningen af faste rammer er samlet og opsummeret i PhD Lenard Saxs bog “The Collapse of Parenting. How We Hurt Our Kids When We Treat Them Like Grown-Ups”, Basic Books. Derudover trækker artiklen på følgende forskning: Laurence Steinberg, Nina S. Mounts Susie D. Lamborn og Sanford M. Dornbusch, “Authoritative Parenting and Adolescent Adjustment Across Varied Ecological Niches”, Journal of Research on Adolescence, Laurence Steinberg, “Presidential Address: We Know Some Things: Parent-Adolescent Relationships in Retrospect and Prospect”, Journal of Research on Adolescenc og Laurence Steinberg, “The 10 Basic Principles of Good Parenting – One of America’s Leading Experts Tells You What You Need to Know”.
