Ingen forældre har lyst til at skælde ud. Det er ikke sikkert, at det altid kan undgås, men tre simple ting, som forældre kan gøre, reducerer risikoen markant, viser de seneste års hjerneforskning. Test dig selv her med forskernes metode og bliv klogere på dig selv og dine reaktioner.
Test dig selv
I løbet af de seneste år har forskere dokumenteret, at vi voksne faktisk har ret stor indflydelse på, hvordan vores børn reagerer. Når børn er vrede eller ikke opfører sig, som vi gerne vil have, vil vores måde at sige tingene på eller opdrage på, appellere til forskellige “dele” af deres hjerne, og det vil påvirke, hvordan børnene reagerer. Vi kan appellere til én del af hjernen og få én reaktion, og til en anden del og få en helt anden reaktion.
Nedenfor følger tre simple ting, som hjælper børnene til at aktivere de mere avancerede områder i hjernen – alt det, der gør dem i stand til at bevare roen, lytte, reflektere og sætte sin ind i andre menneskers oplevelse.
Det er ikke en facitliste, men det er en test, som kan sætte gang i refleksion og gøre dig klogere på dig selv som forælder. Hvor godt passer de tre ting på dig?
1. Hvor tydelig er du?
Når børn ved, hvad der gælder, så skaber det tryghed, ro og respekt for grænserne. Men det kan være meget svært i praksis. Man kan fx have en regel om, at man sidder sammen og spiser ved spisebordet, men betyder det så, at man ALDRIG må spise foran fjernsynet?
De er selvfølgelig forskelligt fra familie til familie, hvilke regler der gælder. Men hvis man vil undgå konflikter er det vigtigt, at man har gjort op med sig selv, hvilke regler, der er ufravigelige, og hvilke, der er afhænger af omstændighederne.
Nedenfor er derfor en liste med en masse eksempler på almindelig børneadfærd. Hvilke ting er ikke til diskussion hjemme hos jer og hvilke afhænger af omstændighederne? Du kan sagtens selv tilføje flere ting til listen.
Se TV mens man spiser
Være oppe efter sengetid
At få søde sager mere end en gang om ugen
Kalde andre navne (fx “du er dum”)
At nægte at dele (fx legetøj)
Lyve
Afbryde
Sove i forældres seng
Holde søskende uden for i en leg
Ikke spise grøntsager ved aftensmaden
Køre på cykel uden hjelm
Gå alene over til en ven
Vælge sit eget tøj
Ekstra tid på iPad/computer
At spise snacks mellem måltider
Spise andre steder end ved bordet (fx på værelset)
Hoppe/løbe indenfor
Tale grimt om andre
Springe over
Snyde i spil
Misse lektier
Komme for sent
Gå glip af sin fritidsinteresse uden god grund
Drikke sodavand
Står du altid fast på de ting, der er ufravigelige? Tager du nogen gange en magtkamp over ting, som faktisk afhænger af omstændighederne? Er det tydeligt nok for dine børn, hvad der gælder?
Listen hjælper dig til at blive klar over, hvornår du skal stå fast og hvornår du ikke skal tage kampen. Det handler ikke om at forhandle med børnene eller om ikke at turde sætte grænser, men om at få en klar bevidsthed om, hvad det er vigtigt i jeres opdragelse. Listen kan også være et ekstremt effektivt værktøj til at sikre, at I begge som forældre står for det samme og sætter de samme grænser.
2. Anerkender du dine børns følelser?
Se grundigt på nedenstående situationer og eksempler på svar. Hvilke svar passer bedst på dig? Husk at være ærlig 🙂
Når dit barn svarer igen:
1: “Du skal ikke tale til mig på den måde”
2: “Lad os lige prøve igen. Jeg ved, at du kan sige det på en mere respektfuld måde”
Når dit barn ikke kan få en legeaftale:
1: “Det er altså en lille ting at misse en legeaftale.”
2: “Jeg bebrejder dig ikke, at du er skuffet. Du ville rigtig gerne lege.”
Når dit barn er bange:
1: “Der er ikke noget at være bange for. Se der er ikke noget under sengen. Du kan sagtens lægge dig til at sove.”
2: “Det kan være skræmmende at have sådanne billeder i hovedet. Du kan prøve at ændre billedet. Forestil dig, at monsteret har balletskørt på.”
Når dit barn ikke vil hjem:
1: “Nej, vi kan ikke blive. Det er tid til at gå.”
2: “Selvfølgelig vil du gerne være her længere. Skal vi lave en ny aftale på …”
Når dit barn har overreageret:
1: “Nej, du hader ikke din bror”
2: “Jeg ved godt, at du lige nu føler dig meget vred på din bror, men lad os tale om, hvordan du kan sige det på en anden måde”
Havde du flest 1’ere eller 2’ere?
Det kan måske se ud som om, at der er meget lille forskel på udsagnene, men det kan faktisk gøre en stor forskel, hvad du vælger.
Alle de svar med nr. 1 er eksempler på, hvordan vi som forældre utilsigtet kan komme til at afvise børns følelser, hvilket ofte gør børnenes reaktioner værre.
Omvendt er svarene med nr. 2 eksempler på, hvordan vi kan anerkende børnenes følelser, så de føler sig forstået og taget alvorligt. En række forskningsforsøg har de seneste år vist, at det kan være en effektiv vej til at dæmpe børnenes følelser og på den måde undgå skældud og magtkampe.
3. Har du passende forventninger?
På en skala fra 1 til 5, hvor 1 er “ude af stand til” og 5 er “kan fuldstændig”, hvor god mener du så, at dit barn/dine børn er til følgende seks ting på nuværende tidspunkt?
1: Kan træffe gode beslutninger og planlægge på forhånd
2: Kan styre sine følelser og krop
3: Kan forstå sig selv
4: Er fleksibel (fx sætte sig selv til side) og god til at tilpasse sig (fx lade gæster prøve først)
5: Er empatisk
6: Ved, hvad der er “rigtigt” og “forkert”
Passer dine forventninger til dit barns adfærd? Tænk tilbage på en situation, hvor du var i konflikt med dit barn. Tænkte han/hun tingene igennem, før han/hun handlede? Kunne han/hun sætte ord på sine følelser? Råbte han/hun eller smed med ting? Fortalte han/hun sandheden om det, der skete? Overvejede han/hun, hvordan han/hun påvirkede andres følelser i situationen?
Sammenhold nu dit barns reaktion med dine svar: Svarer dit barns reaktion til de forventninger, du gav udtryk for ovenfor? Hvis ikke, er det faktisk helt normalt. Nogle gange kan vi komme til at forvente, at børnene faktisk kan mere, end de egentlig kan, hvilket kan skabe konfliktsituationer. Vi oplever måske, at børnene kan nogle dage, hvilket kan få os til at antage, at de så skal kunne det alle dage.
Men faktisk er deres hjerner slet ikke udviklet nok til at have en konsistent adfærd. Alle de seks færdigheder styres nemlig af de avancerede områder af hjernen, og de er først færdigudviklede, når børnene bliver voksne. Jo mere realistiske forventninger vi har til børnene, des nemmere er det for os at styre vores egne reaktioner og undgå at skælde ud eller blive vrede.
I stedet for at betragte børns overreaktioner, som et angreb på os, er det i virkeligheden mere passende at betragte dem som gode læringsmuligheder: Hver gang børnene flipper ud eller er urimelige, så er det udtryk for, at der er noget, de har brug for at lære. Ovenstående liste kan måske bruges som inspiration til, hvad dit barn har brug for at øve sig på. Dette fokus kan faktisk være en god hjælp til at holde hovedet koldt i situationen. Næste gang du er i konflikt med dit barn, prøv da at spørge dig selv: Hvad har mit barn brug for, at jeg lærer ham/hende lige nu?
Kilder: Professor Dan Siegel og ph.d. Tina Bryson: No Drama-Discipline Workbook – Exercises, Activities, and Pracitcal Strategies to Calm the Chaos and Nuture Developing Minds.
