Nogle gange er det de mindste ting, der kan gøre en forskel i forhold til børn og vores opdragelse. I denne artikel har vi derfor samlet ti små – men typisk overraskende virkningsfulde – opdragelsestips, som forhåbentlig kan gøre livet lettere i de fleste børnefamilier:
1. Når du gerne vil have dine børn til at gøre ting (tage tøj på, børste tænder, rydde op osv.)
Når vi stiller krav til børn, reagerer de lynhurtigt og ofte helt ubevidst – og det betyder, at det faktisk har stor betydning, hvordan vi udtrykker kravene. Siger vi “tag bukser på”, “spis” eller “kom nu i gang”, så øger vi sandsynligheden for, at børnene IKKE vil, fordi de ubevidst føler, at de ikke har nogen valgmuligheder og at kravet bliver “trukket ned over hovedet på dem”.
Giver vi i stedet børn valgmuligheder ved fx at sige “det er tid til at tage tøj på – skal vi starte med bukserne eller blusen?”, “det er sengetid – skal vi se hvem der kommer først ud på badeværelset?” eller “vi skal ud af døren. Jeg hjælper dig med støvlerne og du bestemmer, hvilken fod, der skal først”, så er der langt større chance for, at børnene gerne vil.
Det er vigtigt, at begge valgmuligheder fører til samme resultat. Børnene må ikke kunne sige ‘nej’ (sig fx ikke “tager du tøj på, nu?”) for så er det, at konflikten opstår. Børnene har brug for at mærke, at det er os, der bestemmer, men det betyder ikke, at deres mening er ligegyldig.
2. Når dine børn råber, kalder øgenavne, slår, skriger osv.
Intuitivt udbryder de fleste af os “lad være med at råbe/skrige/slå/osv.”, når vores børn gør noget, som vi ikke vil have. Men det får ofte børnene til at gå i forsvarsposition, hvilket forstærker deres reaktion.
Hvis du i stedet sætter grænsen ved at vise tillid til, at dit barn godt kan gøre det rigtige, så får du ofte en noget anden reaktion: “Jeg ved, at du sagtens kan sige det på en rolig/pæn/god måde – så prøv lige igen”.
3. Når der er noget børnene gerne vil have, som de ikke kan få (slik, en legeaftale, legetøj osv.)
Når vi skal sige ‘nej’ til noget børn gerne vil have, har vi det med at komme med logiske forklaringer: “Vi har ikke tid i dag”, “vi spiser kun slik om fredagen” eller “der er ikke flere figenstænger tilbage.”
Men prøv i stedet at give børnene deres ønsker i “fantasi”: “Jeg ville ønske vi havde mere tid, så vi kunne nå det”, “jeg ville også ønske, at det var fredag, så vi kunne få slik” eller “jeg ville ønske, at jeg kunne trylle nogle flere figenstænger frem.”
På denne måde holder vi nemlig fast i vores grænse, men uden at børnene oplever, at vi er “ligeglade” med det, de siger.
Ofte kan denne form for forståelse være nok til, at børn føler, at virkeligheden er lidt nemmere at bære, og dulmer deres store følelser.
4. Når du gerne vil undgå at skælde ud
Kan du mærke, at intet af det, du gør, virker, så tag en pause BEGGE to. Send endelig ikke dit barn alene på værelset, for så føler barnet sig ofte afvist (endda i en situation, hvor det faktisk har brug for din hjælp). I stedet kan du fx sige: “Vi to har vist lige brug for 5 min. Lad os lige trække vejret, så prøver vi igen”.
Hvis du kan mærke, at dit barn har brug for, at du er der (også selvom han/hun måske nægter at tale med dig eller ikke vil have, at du kommer i nærheden), så sæt dig fuldstændigt afslappet på gulvet og vent. Lad gerne være med at sige noget – dit kropssprog siger det hele og bliver ubevidst opsamlet af dit barn (se mere i punkt 9).
5. Når du gerne vil have dit barn til at gøre, som du siger
Lad os være ærlige: Der er ikke nogen som børn, der bare nogle gange kan få en til at føle sig komplet latterlig. Man siger “lad være med at skrige”, og der går ikke 2 sekunder før barnet alligevel står og råber en lige op i hovedet.
I sådanne situationer kan det virke godt, hvis du siger, hvad du vil gøre frem for, hvad dit barn skal gøre: “Jeg kan ikke lide, når du råber/slår/osv. – næste gang det sker, går jeg lige væk 5 minutter og så prøver vi igen” (hvis barnet ikke kan lide at være alene, så sæt dig blot og slap af ved siden af uden at sige noget).
På denne måde viser vi børnene konsekvenserne ved hjælp af vores egne handlinger og undgår dermed at føle, at vores autoritet bliver undermineret.
6. Når du gerne vil have dine børn til at stoppe med noget (at løbe rundt, larme, hoppe i sofaen osv.)
Frem for at sige, hvad man ikke må (“du må ikke løbe”, “du skal ikke larme” osv.), så sig i stedet, hvad man gerne må: “Du vil gerne hoppe? Kom med mig, så hjælper jeg dig ud i haven, hvor du må hoppe så meget du har lyst til” eller “kom med mig, så skal jeg vise dig, hvor du må tegne/høre musik/rode/osv.”
Er dine børn helt små, så sig “kom med mig” og VIS dem helt konkret, hvad de gerne må.
7. Når du gerne vil have dine børn til at lytte til dig
Når børn føler sig forstået, får de automatisk lyst til at lytte. Derfor kan det være en god ide altid at anerkende børns følelser først:
“Kom her, skat (læg fx armen om barnet), jeg er med på, at du synes, at det her er træls…”, “det er svært for dig lige nu, lad mig hjælpe dig” eller “træk vejret, så taler vi sammen om, hvad vi gør”.
8. Når børnene er skuffede eller utilfredse
Børn har nogle gange meget faste ideer om, hvordan de gerne vil have tingene, og det betyder, at de kan blive skuffede eller kede af det, når det ikke bliver på deres måde.
Men i stedet for at sige “der er ikke noget at være ked af”, så vis, at du tager skuffelsen alvorligt: “Jeg ved godt, at du rigtig gerne vil have den is, men jeg kommer ikke til at ændre mening. Det er dog er helt ok, at du er skuffet, og jeg er lige her og trøster dig indtil du er glad igen.”
Du kan også sige det mere legende: “Jeg kan godt forstå, at du er skuffet over, at vi ikke skal have slik. Hvis du har lyst, kan vi se om ikke vi kan finde en kartoffel, der er lige så rund som fars mave?”
9. Når dit barn er helt uden for rækkevidde
Hvis dit barn nægter at kommunikere med dig, så sæt dig på gulvet fuldstændigt afslappet uden at sige noget. Det virker nok ret fjollet (det ved jeg godt), men det er altså et godt tip.
Når vi sætter os på gulvet, fjerner vi os fra den “magtposition”, som ubevidst kan få børnene til at betragte os som deres modpart, og vi sender i stedet et signal om, at vi tager det roligt. Før eller siden vil den ro smitte af på børnene (måske ikke første gang du gør det, men med tiden).
10. Når dit barn BARE ikke vil
Nogle dage er tingene bare virkelig opad bakke. Intet af det, man gør, virker. På sådanne dag kan du måske bruge dette tip:
Vis dit barn, at der sker noget sjovt på den anden side af det, de ikke vil (husk at sige det med engagement og overbevisning):
“Har du hørt den der historie om løven, der forsvandt? Den er SÅ sjov. Jeg fortæller den, når vi sidder i bilen/på cyklen…”
“Vil du høre noget frækt jeg kom til at gøre, da jeg var barn? Jeg fortæller det som godnathistorie, når du er i sengen. Det er ret sjovt…”
Eller til de små: “Skal vi se om vi kan finde den farlige tiger? Skynd dig at få støvler på, så den ikke når at løbe væk…”
Kilder: Alle råd baserer sig på tidligere NOPA artikler som du kan finde under sektionen “Opdragelse og grænser” eller “Småbørn”.