Børns mod på at fejle kommer i høj grad fra os forældre viser ny forskning. Vores reaktioner, når børn træder ved siden af, ser simpelthen ud til at være afgørende for, hvordan børn har det med sig selv, når det sker. Her kan du tage forskernes test og se hvordan du kan give dine børn mere mod på at være uperfekt.
Nedenfor er en række af de spørgsmål, som forskerne bruger, når de skal undersøge, hvordan forældre påvirker deres børns mod på at fejle. Hvilke af udsagnene kan du genkende?
Listen er selvfølgelig ikke på nogen måde en “facitliste”, men de forskellige udsagn kan være en rigtig god hjælp til at få reflekteret lidt over, hvordan vores reaktioner som forældre egentlig påvirker vores børn.
Test dig selv
Forestil dig, at dit barn kommer hjem fra skole og fortæller, at han/hun har fået en matematikopgave tilbage, hvor halvdelen af regnestykkerne er forkerte. Hvad ville du tænke og føle som forælder? Hvilke udsagn passer på dig? Husk at svare ærligt 🙂
1. Jeg ville måske bekymre mig (i hvert fald et kort øjeblik) for, om mit barn ikke er særligt god til matematik
2. Jeg ville overveje, om matematik bare ikke rigtig er noget for ham/hende
3. Jeg ville have lidt ondt af mit barn
4. Jeg ville måske få lidt dårlig samvittighed som forælder
5. Jeg ville nok efterfølgende bruge lidt tid på at tænke på hans/hendes præstation
6. Jeg ville forsøge at trøste mit barn og fortælle ham/hende, at det er helt ok, at han/hun ikke er lige talentfuld i alle fag
7. Jeg ville tænke, at han/hun vist ikke har brugt nok tid på at øve sig
8. Jeg ville tænke, at mit barn ikke rigtig får øvet sig på en måde, som virker
9. Jeg ville opfordre mit barn til at fortælle, hvad han eller hun havde lært af at klare sig dårligt
10. Jeg ville tale med ham/hende om, hvordan hans/hendes fejl er nødvendige, hvis man skal blive rigtig god til matematik
11. Jeg ville understrege, at dette faktisk er en rigtig god mulighed for at blive god til regnestykkerne, hvis bare han/hun bruger tid på at træne dem
12. Jeg vil spørge, om ikke det kunne være en god ide at bede læreren om hjælp
Hvordan kan du forstå dine svar?
De første udsagn (1 og 2) forklarer fejlene med børnenes manglende evner. I situationen er det helt normalt at tænke sådan, men det risikerer faktisk at gøre børnene mere bange for at fejle, fordi vi sender et signal om, at de har “begrænsede evner”, hvilket kan få dem til at tænke, at det ikke nytter så meget at prøve.
De næste udsagn (3-6) er nogle ret naturlige reaktioner, hvor vi får lidt ondt af børnene. Det er dog ikke altid særlig hensigtsmæssigt, fordi børnene kan ende med at opleve, at vi føler, at vi er nødt til “gøre det godt igen”, og det signalerer jo omvendt, at fejl er noget “dårligt” (ellers ville vi vel ikke synes, at det var synd?). Det kan føre til, at børnene begynder at opleve fejl som mere træls, end de egentlig er, og det kan få dem til at trække sig fra de situationer, hvor de risikerer at fejle.
Udsagn 7-12 er derimod eksempler på nogle reaktioner, som gør børnene mere trygge ved at fejle. Her har vi nemlig fokus på, at det blot handler om at øve sig, og vi taler med børnene om, hvad de kan gøre anderledes fremover. Det giver børnene handlemuligheder (de føler, at der rent faktisk er noget, de kan gøre ved situationen), og det gør dem over tid trygge ved, at fejl er en naturlig del af vejen til at blive klogere.
Kilder: Kyla Haimovitz and Carol S. Dweck, “What Predicts Children’s Fixed and Growth Intelligence Mind-Sets? Not Their Parents’ Views of Intelligence but Their Parents’ Views of Failure”, Psychological Science, 2016, Department of Psychology, Stanford University. Herunder også supplerende materiale.
