Struktur og tydelighed er næstefter kærlighed noget af det mest tryghedsskabende for børn. Det giver børnene en forudsigelighed og de føler, at de ved, hvad de kan regne med fra os. Men hvad gør man i praksis for at være en tydelig forælder? Og hvordan ved man, om det egentlig lykkes?
Vi har samlet en tjekliste med tre punkter, som i følge forskere er væsentlige, hvis man vil være tydelig i sin opdragelse.
1. Ved du hvilke regler, du vil stå fast på?
Den første forudsætning for at vi kan være tydelige voksne, er, at vi selv er afklarede om, hvilke regler vi vil håndhæve.
I praksis kan det dog være lettere sagt end gjort. Man kan fx have en regel om, at man sidder sammen og spiser ved spisebordet, men betyder det så, at man ALDRIG må spise foran fjernsynet?
Det er selvfølgelig forskelligt fra familie til familie, hvilke regler der gælder. Men hvis man vil være tydelig er det vigtigt, at man har gjort op med sig selv, hvilke regler, der er ufravigelige, og hvilke, der er afhænger af omstændighederne.
Nedenfor er derfor en liste med en masse eksempler på almindelig børneadfærd. Hvilke ting er ikke til diskussion hjemme hos jer og hvilke afhænger af omstændighederne? Du kan sagtens selv tilføje flere ting til listen.
Se TV mens man spiser
Være oppe efter sengetid
At få søde sager mere end en gang om ugen
Kalde andre navne (fx “du er dum”)
At nægte at dele (fx legetøj)
Lyve
Afbryde
Sove i forældres seng
Holde søskende uden for i en leg
Ikke spise grøntsager ved aftensmaden
Køre på cykel uden hjelm
Gå alene over til en ven
Vælge sit eget tøj
Ekstra tid på iPad/computer
At spise snacks mellem måltider
Spise andre steder end ved bordet (fx på værelset)
Hoppe/løbe indenfor
Tale grimt om andre
Springe over
Snyde i spil
Misse lektier
Komme for sent
Gå glip af sin fritidsinteresse uden god grund
Drikke sodavand
Står du altid fast på de ting, der er ufravigelige? Tager du nogen gange en magtkamp over ting, som faktisk afhænger af omstændighederne? Er det tydeligt nok for dine børn, hvad der gælder?
Listen hjælper dig til at blive klar over, hvornår du skal stå fast og hvornår du ikke skal tage kampen. Det handler ikke om at forhandle med børnene eller om ikke at turde sætte grænser, men om at få en klar bevidsthed om, hvad det er vigtigt i jeres opdragelse. Listen kan også være et ekstremt effektivt værktøj til at sikre, at I begge som forældre står for det samme og sætter de samme grænser.
2. Hvordan siger du tingene?
Tydelighed handler dog ikke kun om hvilke regler, der gælder. Det handler også om, hvordan vi giver udtryk for dem. Se derfor grundigt på nedenstående situationer og eksempler på svar. Hvilke svar passer bedst på dig? Husk at være ærlig 🙂
Når dit barn svarer igen:
1: “Du skal ikke tale til mig på den måde”
2: “Lad os lige prøve igen. Jeg ved, at du kan sige det på en mere respektfuld måde”
Når dit barn ikke kan få en legeaftale:
1: “Det er altså en lille ting at misse en legeaftale.”
2: “Jeg bebrejder dig ikke, at du er skuffet. Du ville rigtig gerne lege.”
Når dit barn er bange:
1: “Der er ikke noget at være bange for. Se der er ikke noget under sengen. Du kan sagtens lægge dig til at sove.”
2: “Det kan være skræmmende at have sådanne billeder i hovedet. Du kan prøve at ændre billedet. Forestil dig, at monsteret har balletskørt på.”
Når dit barn ikke vil hjem:
1: “Nej, vi kan ikke blive. Det er tid til at gå.”
2: “Selvfølgelig vil du gerne være her længere. Skal vi lave en ny aftale på …”
Når dit barn har overreageret:
1: “Nej, du hader ikke din bror”
2: “Jeg ved godt, at du lige nu føler dig meget vred på din bror, men lad os tale om, hvordan du kan sige det på en anden måde”
Havde du flest 1’ere eller 2’ere?
Det kan måske se ud som om, at der er meget lille forskel på udsagnene, men det kan faktisk gøre en stor forskel, hvad du vælger.
Alle de svar med nr. 1 er eksempler på, hvordan vi som forældre utilsigtet kan komme til at minimere børns følelser, hvilket ofte gør deres reaktioner værre.
Omvendt er svarene med nr. 2 eksempler på, hvordan vi kan anerkende børnenes følelser, så de føler sig forstået og taget alvorligt. En række forskningsforsøg har de seneste år vist, at det kan være en effektiv vej til at dæmpe børnenes følelser og på den måde få dem til at lytte.
3. Har du passende forventninger?
Den sidste forudsætning for tydelighed er, at vi som forældre har passende forventninger. Børn har brug for at vide, hvad vi forventer, men det er omvendt også vigtigt, at vores forventninger er alderssvarende og dermed realistiske og indenfor rækkevidde.
Prøv derfor at overveje følgende: På en skala fra 1 til 5, hvor 1 er “ude af stand til” og 5 er “kan fuldstændig”, hvor god mener du så, at dit barn/dine børn er til følgende seks ting på nuværende tidspunkt?
1: Kan træffe gode beslutninger og planlægge på forhånd
2: Kan styre sine følelser og krop
3: Kan forstå sig selv
4: Er fleksibel (fx sætte sig selv til side) og god til at tilpasse sig (fx lade gæster prøve først)
5: Er empatisk
6: Ved, hvad der er “rigtigt” og “forkert”
Passer dine forventninger til dit barns adfærd?
Tænk tilbage på en situation, hvor du var i konflikt med dit barn. Tænkte han/hun tingene igennem, før han/hun handlede? Kunne han/hun sætte ord på sine følelser? Råbte han/hun eller smed med ting? Fortalte han/hun sandheden om det, der skete? Overvejede han/hun, hvordan han/hun påvirkede andres følelser i situationen?
Sammenhold nu dit barns reaktion med dine svar: Svarer dit barns reaktion til de forventninger, du gav udtryk for ovenfor? Hvis ikke, er det faktisk helt normalt. Nogle gange kan vi komme til at forvente, at børnene faktisk kan mere, end de egentlig kan, hvilket kan skabe konfliktsituationer. Vi oplever måske, at børnene kan nogle dage, hvilket kan få os til at antage, at de så skal kunne det alle dage.
Men faktisk er deres hjerner slet ikke udviklet nok til at have en konsistent adfærd. Alle de seks færdigheder styres nemlig af de avancerede områder af hjernen, og de er først færdigudviklede, når børnene bliver voksne.
Jo mere vi som forældre kan bevare roen, når vi opdrager, des tydeligere bliver vi. Når børn ikke gør som vi siger, er det sjældent et angreb på os, men snarere udtryk for, at der er noget, de har brug for at lære.
Ovenstående liste kan måske bruges som inspiration til, hvad dit barn har brug for at øve sig på. Dette fokus kan faktisk være en god hjælp til at holde hovedet koldt i situationen. Næste gang du er i konflikt med dit barn, prøv da at spørge dig selv: Hvad har mit barn brug for, at jeg lærer ham/hende lige nu?
Kilder: Professor Dan Siegel og ph.d. Tina Bryson: No Drama-Discipline Workbook – Exercises, Activities, and Pracitcal Strategies to Calm the Chaos and Nuture Developing Minds, Laurence Steinberg, Nina S. Mounts Susie D. Lamborn og Sanford M. Dornbusch, “Authoritative Parenting and Adolescent Adjustment Across Varied Ecological Niches”, Journal of Research on Adolescence, Laurence Steinberg, “Presidential Address: We Know Some Things: Parent-Adolescent Relationships in Retrospect and Prospect”, Journal of Research on Adolescenc og Laurence Steinberg, “The 10 Basic Principles of Good Parenting – One of America’s Leading Experts Tells You What You Need to Know”.
