Her er fem enkle principper for, hvordan du sætter grænser for børn

At sætte grænser er fundamentet under enhver opdragelse. Når vores børn kender spillereglerne, bliver fællesskabet i familien langt stærkere og samværet langt bedre. Og når vi slipper for konflikter og konfrontationer med vores børn om hvilke regler, der gælder, får vi i stedet en masse nye muligheder for at hjælpe dem med at udvikle sig som mennesker.

At sætte grænser der virker, handler ikke om, at vi skal gøre alting på en ny måde, eller at vi skal lægge afstand til alt, hvad vi har gjort indtil nu. Effektive grænser handler faktisk primært om, at vi bliver gode til at være bevidste om, hvad det er for konkrete værdier, vi gerne vil lære vores børn – og at vi er konsistente i forhold til at efterleve dem i praksis.

Her får du fem enkle principper, der virker, fordi de gør det tydeligt for børnene, hvad I står for hjemme hos jer.

 

1. princip: Grænser er ikke regler – men værdier

Når vi sætter grænser for vores børn, behøver vi ikke se det som om, at vi begrænser dem, eller at vi “hegner dem ind”. Tværtimod er grænser vores mulighed for at lære vores børn, at der er forskel på rigtigt og forkert. Grænser er noget, der gælder altid og i alle situationer. Det er altså noget langt større end blot regler (“du må ikke tale med mad i munden”, “du skal sidde pænt” eller “du skal hjælpe med opvasken”).

Grænser er de værdier, vi gerne vil præge vores børn med. Dét vi tror på som familie.

Når børn forstår det, er de ofte langt mere villige til at rette ind, fordi de får en grundlæggende forståelse for, hvorfor det er vigtigt, at de gør, som vi siger. Derfor kan det være godt at formulere de grænser, der gælder i jeres familie, så jeres børn forstår årsagen og de værdier, der ligger bag. Nedenfor kan du se nogle eksempler til inspiration:

I stedet for “du skal lave lektier, selvom det er kedeligt” kan du sige: “I vores familie kæmper vi for vores ting og gør os umage uanset hvad – hvad vil du gøre for komme i gang?”

I stedet for “du skal hjælpe til med…” kan du sige: “Herhjemme gør vi tingene sammen. Det betyder, at vi begge hjælper med at få lavet maden…”

I stedet for “du skal opføre dig ordentligt hos…” kan du sige: “Når vi er ude, skal vi alle gøre vores til, at de bliver en god oplevelse for alle – hvad vil du bidrage med?” (hvis mindre børn: “… så derfor skal du…”)

I stedet for “du skal tale pænt” kan du sige: “Herhjemme taler vi ordentligt til hinanden. Hvordan kan du sige det, du tænker lige nu på en ordentlig måde?”

I stedet for “du skal lægge din telefon væk” kan du sige: “Vi viser andre mennesker respekt. Derfor ser vi ikke på vores telefon samtidig med, at vi taler med dem.”

I stedet for “du skal blive ved, indtil du er færdig” kan du sige: “Herhjemme er det helt ok, at der er ting, vi ikke har lært endnu, for vi bliver bare ved med at øve os, indtil vi kan det”

I stedet for “du skal gøre, som jeg siger” kan du sige: “Vi skal kunne regne med hinanden herhjemme – hvad vil du gøre for at overholde vores aftale?” (hvis mindre børn: “… så derfor skal du nu…”).

 

2. princip: Følg altid et ‘nej’ op med, hvad det ville være godt at gøre

Vores børn vil i udgangspunktet gerne lytte til, hvad vi siger til dem. Men mange gang kan de føle sig handlingslammede, hvis de kun får at vide, hvad de gør forkert, og ikke hvad der ville have være det rigtige at gøre.

Derfor er det en rigtig god ide at gøre det til en regel for sig selv altid at følge et “nej” op med et konkret forslag til, hvad barnet kan gøre i stedet: “Det fungerer ikke, at du gør…, men det kunne virke rigtig godt, hvis du gjorde… i stedet” eller “jeg kan se, at du gerne vil løbe – kom med mig, så skal jeg vise dig, hvor du må løbe så hurtigt, som du kan.”

Det kan også være godt at forventningsafstemme med børnene på forhånd.

Hvis I fx skal til et socialt arrangement, hvor I ikke kender så mange, så kan I taler om inden, hvad det vil være godt at gøre: “Nu skal vi jo til fødselsdag. Husk at hilse pænt ved at sige dit navn og give hånd, sige tak for mad og find dit gode humør frem så fødselsdagsbarnet får en god dag…”

 

3. princip: Grænser sættes bedst, inden de bliver overtrådt

Det er naturligt at tænke, at grænser kun er noget, vi sætter, når vores børn gør noget forkert.

Men faktisk er det bedst at forsøge at have så få af de situationer, hvor børnene træder ved siden af som muligt, fordi de kan skabe konflikter, der kan give børnene unødvendige nederlag og få os hylet ud af den, så vi fx begynder at skælde ud.

Derfor er det godt, hvis I gør det klart, hvad I tror på hjemme hos jer. Nogle sætninger, som I kan sige igen og igen – også når I bare taler sammen om et eller andet hverdagsagtigt.

Her er et par forslag til inspiration:

“Vi gør tingene sammen og hjælpes ad”

“Fejl dig frem”

“Vi taler kun pænt om andre”

“Det man kan selv, skal man selv”

“Man må gerne giv op, men ikke på en dårlig dag”

Når I taler sammen, kan du også flette det ind i samtalen: “Det er godt, du gjorde sådan, for der hjalp du andre, præcis som vi har talt om, at det er rigtigt at gøre” eller “mange tak fordi du hjalp mig med… Det er dejligt, at du tager ansvar for, at vi gør tingene sammen…”.


4. princip: Vær konsekvent, men inddrag i processen

Børns respekt for os som voksne følger ikke af, at vi hidser os op, skælder ud eller højtideligt proklamerer, at “det er mig, der bestemmer”. Den følger af, at de ved, hvad der gælder, så de føler, at de kan regne med os. Hvad der er sandt i dag, er sandt i morgen – og for at det skal gælde, er det vigtigt, at vi tør stå fast. Hvis vi har besluttet, at børnene skal I seng, så skal de i seng. Og hvis vi har sagt, at de selv skal rydde op, så er det børnene, der skal gøre det og ikke os.

I den forbindelse virker det imidlertid virkelig godt, hvis du samtidig giver dit barn indflydelse på processen: “Det er sengetid nu, men du bestemmer, om du vil høre godnathistorie, eller om du vil have en godnatsang” eller “det er tid til at rydde op – hvis du har lyst, må du gerne høre høj musik imens”. 

Når vi undlader at forhandle vores krav, bliver det over tid en vane for børnene at følge dem. Det betyder færre konfrontationer og langt mere kvalitetstid mellem barn og forældre.

 

5. princip: Grænser er gensidige – og det er respekt også

Vi forældre kan godt nogle gange være lidt korte for hovedet. Lang arbejdsdag, sur chef, knas i parforholdet – uanset hvad, er resultatet det samme. Vi kommer til at sige tingene lidt hårdere eller lidt mere surt, end vi havde tænkt os.

Men selvom situationen er helt utilsigtet, er det vigtigt, at vi viser vores børn, at grænser er noget, der går begge veje.

Aftal med dine børn, at de skal sige fra (på en god måde) næste gang de synes, at du gør noget uretfærdigt/strengt/surt, og vis dem, at det virker: Du har helt ret i, at jeg skal tale ordentligt. Det er jo det, vi tror på som familie. Det er rigtig godt, at du siger det til mig, og det skal jeg nok øve mig på.” 

Prøv principperne allerede i dag. Måske vil du blive overrasket over, hvor godt de virker, og hvor meget børn faktisk tager vores budskaber til sig, og gør dem til deres egne.

Artiklen er opdateret den 24. oktober 2016.

InspirationOpdragelseHer er fem enkle principper for, hvordan du sætter grænser for børn
Sofie Münster
Sofie Münsterhttp://www.nordicparenting.dk
Psykolog og stifter af NOPA. Forfatter til bestsellerne "Klog er noget, man øver sig på" fra 2016 og “Kærlighed er ikke nok” fra 2017. Fast på Go' Morgen Danmark på TV2. Sofie er selv mor til tre piger.

Mest læste lige nu