De fleste forældre er nok enige om, at de mest af alt ønsker for deres børn, at de er glade og har det godt. Og selvom mange faktorer påvirker, hvordan børn har det – fx deres venskaber, trivsel i børnehaven/skolen osv. – så har vi som forældre heldigvis også en rigtig stor indflydelse.
Men hvad gør den største forskel?
I denne artikel har vi samlet de seneste års forskningsresultater, så du kan blive klogere på nogle af de vigtigste ting, forældre kan gøre (udover at give deres børn kærlighed, selvfølgelig), for at deres børn trives, er glade og har det godt. Artiklen tager udgangspunkt i den nye bestseller “Kærlighed er ikke nok” af Sofie Münster, som har samlet de seneste års forskning om, hvad der gør, at børn har det godt – ikke bare i barndommen, men også videre i livet (du kan læse meget mere om bogen, hente et gratis uddrag og bestille den med rabat her).
1. Skaber faste rammer i hverdagen
Når børn oplever, at der er struktur i hverdagen, bliver de mere trygge og får derfor mere overskud. Helt grundlæggende handler det om, at de ved, hvad der forventes af dem og hvilke regler, der gælder.
Men det handler også om at have nogenlunde faste rytmer for søvn, måltider, sukkerindtag osv. Eksempelvis ved man, at faste rammer omkring søvn har stor indflydelse på børnenes generelle sundhed, men det har også positiv effekt på deres humør og velbefindende.
Derudover kan faste rammer reducere antallet af konflikter, hvilket naturligvis er godt for både børn og voksne. Vil du have konkret inspiration til at skabe faste rammer for dine børn? Læs mere om faste morgenrutiner her og om aftenrutiner her.
2. Er nærværende – og lærer børnene at være det samme
Evnen til at være til stede kan være under pres i en hverdag fyldt med telefoner, e-mails, iPads og sociale medier. Men studier har vist, at det ikke er sundt for os mennesker, konstant at være udsat for stimuli.
Eksempelvis er for meget tid med skærme eller for meget tid online, associeret med øget risiko for at udvikle depression og angst, ligesom det også ser ud til at have negativ indflydelse på børnenes indlæring i skolen.
Omvendt viser forskning, at effekten af nærvær og af være fuldstændigt til stede, minder om de effekter man ser, når mennesker dyrker mindfullness: Man får forbedret sin søvn, bliver mere følelsesmæssigt stabil, får et bedre velbefindende og bliver bedre til at håndtere stress og modgang.
Hvis børn skal have det godt, har de altså brug for at mærke, at vi som voksne er til stede, når vi er sammen med dem, og at vi nogle gange kan sætte hverdagens høje tempo på pause.
Men børn har også brug for, at vi hjælper dem med selv at være nærværende.
De kan ikke selv “mærke”, hvornår det er tid til at slukke for tv’et eller lægge iPad’en væk. De har brug for, at vi som forældre hjælper dem til at skabe faste pauser i hverdagen, hvor deres hjerner og kroppe kan finde ro. Førende børnelæger anbefaler, at forældre laver faste tidspunkter, hvor børn og voksne er skærmfri (fx måltider, inden sengetid, familietid osv.).
3. Kombinerer forventninger og støtte i opdragelsen
Forældres opdragelsesstil er endnu en af de ting, som forskere kan se, har stor betydning for børn.
En af de førende internationale forskere i forældreskab er professor Laurence Steinberg. Igennem en hel karriere har han undersøgt, hvordan forskellige forældrestile påvirker børn – og det har han bl.a. gjort ved at spørge børnene selv.
I et af hans studier bad han 10.000 børn om at udfylde et spørgeskema om deres forældres adfærd. Og på tværs af børnenes køn, alder og sociale baggrund, var der særligt tre ting ved vores måde at være forældre på, som skabte glade, sunde og velfungerende børn.
De tre ting var, at forældrene var varme, respektfulde og stillede krav.
Børn er altså gladere i familier, hvor de voksne kombinerer støtte og forventninger. Ifølge Steinberg gør den nemlig børnene mere modtagelige over for deres forældres indflydelse. De får ganske enkelte mere lyst til at gøre det, deres forældre siger – samtidig med, at de klart mærker, at der er nogle tydelige krav at leve op til.
4. Hjælper børnene med at tænke og handle selv
Forskning viser, at børn, der lærer at tænke selv og agere selv, er gladere og har en højere selvfølelse end andre børn. Evnen beskrives ofte af forskere som selvregulering, selvkontrol eller selvbevidsthed.
Uanset hvilket begreb man bruger, handler det om, at børn udvikler en form for “indre styring”, som gør dem i stand til at være de personer, de gerne vil være frem for at forsøge at gøre det, der er “populært” eller som de “tror”, de andre synes, de skal være.
Det er noget alle børn kan lære, og som bl.a. udvikles, når forældre er gode til at respektere deres børns meninger, opfordrer dem til at sætte ord på følelser og generelt taler med dem og tager dem alvorligt. Det er også denne egenskab, som ruster børnene til at håndtere modstand, og som gør dem bedre til at komme igennem de situationer, som er svære.
Studier tyder faktisk på, at det er denne evne, som bedst forudsiger, hvordan børn har det både i barndommen og videre i voksenlivet – det kan du læse meget mere om her.
5. Udvikler børnenes følelsesmæssige intelligens
Børn, der er “kloge” på deres følelser og som forstår, hvad de føler, hvorfor de føler sådan og hvordan andre føler, har generelt en tendens til at trives bedre.
Studier viser eksempelvis, at børn med en høj grad af følelsesmæssig intelligens har det bedre, har en højere selvfølelse og er bedre til at løse problemer og håndtere modgang og stress. Samtidig bliver følelsesmæssigt intelligente børn vurderet mere positivt af deres kammerater.
Det betyder ikke, at børn, der forstår deres følelser, altid er glade. De bliver kede af det som alle andre og oplever frygt og bekymringer, men de er relativt bedre til at komme igennem de svære situationer. De kan forholde sig til dem, forstå dem, og det betyder, at negative følelser sjældnere får lov til at løbe af med dem og deres “nedture” er kortere. Det styrker både børnenes generelle velbefindende og trivsel.
Følelsesmæssig intelligens er ifølge forskning noget alle børn kan lære – få konkret inspiration til hvordan her.
