Uanset om børn er udadvendte eller indadvendte, ivrige eller forsigtige, så er deres sociale og følelsesmæssige udvikling en af de vigtigste forudsætninger for en god barndom.
Veludviklede sociale evner giver børn mulighed for at udvikle sunde relationer til andre. Det ruster dem til at tage initiativ, opdage, lege og lære. Og så hjælper det dem til at regulere deres egen adfærd og udvikle empati, så de kan forstå deres egne følelser og sætte sig ind i, hvordan andre mennesker har det.
Her kan du blive klogere på de centrale milepæle i børns sociale udvikling og få konkret inspiration til, hvordan du kan hjælpe dit barns sociale kompetencer godt på vej.
Alle børn udvikler deres sociale kompetencer i forskellige hastigheder og på forskellige måder, men som forælder kan du sagtens understøtte deres udvikling. Og uanset om dit barn står med en konkret udfordring eller ej, så er sociale kompetencer noget af det, børn ikke kan få for meget af.
Nogle børn udvikler sig i små hyppige skridt. Andre i store spring med større mellemrum. Nogle har svært ved kontakt med andre. Andre har svært ved at styre deres temperament. Nedenfor kan du finde en generel liste med inspiration og konkrete eksempler. Forhåbentlig noget af det kan bruges hjemme hos jer.
1 år
Begynder at pege. 1 årige børn vil typisk kommunikere ved at pege, når de skal give udtryk for deres intentioner og behov. Som forælder er det vigtigt at reagere, når barnet peger og at opmuntre til det ved selv at pege på spændende ting rundt omkring barnet. Brug evt. helt simple ord, når du peger: “Bil”, “kop”, “rød”, “stor”, “glad ” osv.
Kan genkende personer. Børnene begynder så småt at genkende mennesker og vil fx smile (eller græde, hvis det er det humør, de er i), når de ser dem.
Giver dig ting. Børnene begynder stille og roligt at interagere med dig, fx når han eller hun giver dig et stykke legetøj. Dette er det første spæde skridt til at lære at indgå i sociale interaktioner. Du kan øve det med dit barn ved fx at give ting frem og tilbage (igen og igen).
2 år
Kan tage initiativ til social kontakt. Børnene kan selv aktivt opsøge opmærksomhed hos andre og kan fx sige “hej” og “farvel” til manden eller kvinden bag disken i supermarkedet. Selvom dit barn ikke gør dette, er det en god ide at være forsigtig med at give børnene mærkatet “genert”, for det kan risikere at blive selvforstærkende.
Børn udvikler sig i forskellige hastigheder og nogle børn er bare lidt længere tid om at føle sig klar til at opsøge kontakt med fx andre voksne. Derfor kan det være bedre bare at sige: “XX er ikke helt klar til sige ‘hej’ – endnu”.
Leger ved siden af andre børn. Børnene begynder at lege parallelt sammen med andre børn. Der er typisk ikke ret meget kontakt mellem børnene, men det er vigtigt, at de får masser af muligheder for at lege ved siden af andre børn, da det er her de så småt begynder at indgå i fællesskaber med jævnaldrene børn.
Markerer sit “territorium”. Det er i denne alder, at børn begynder at kæmpe om legetøj og siger “MIIIIN!”. Børnene er styret af deres egne behov, og kan ikke sætte sig ind i andre børns oplevelser. Derfor er det svært fx at dele og vente på sin tur. Du kan ikke forvente, at børn kan lære det i denne alder, men det er en god ide at vise børnene det, fx ved selv at stå i kø eller ved at vise, hvordan man kan dele (fx med ældre søskende eller andre voksne).
Hvis dit barn springer over eller tager andres ting, kan du med fordel tage ham eller hende i hånden, så I sammen kan gøre det på den rigtige måde: Giv tingen tilbage eller stille jeg og vente. Husk ikke at bruge en masse ord eller at blive sur på barnet – det er handlingen børnene spejler.
3 år
Leger med andre børn. Børnene begynder at lege rollelege og lever sig ind i forestillinger. Fx kan de forestille sig, at dukker og bamser er levende. Legene er fantastiske for børnene. De lærer at kommunikere med andre børn gennem både deres handlinger og ord (“jeg gør det, så gør du det”). De begynder også at kunne holde opmærksomheden i længere tid og kan fokusere både på selve legen og på de andre børn.
Lærer at vente på tur og dele. Det lykkes nok ikke hver gang, men børnene begynder så småt at lære at sætte sig selv og deres egne behov til side. Når børnene er på legepladsen eller har legekammerater med hjemme, er det en god ide at opfordre til simple løsninger frem for at snakke en masse, når børnene har svært ved at dele legetøjet eller at vente på tur til gyngen. Du kan fx trække lod, finde et nyt stykke legetøj og lignende. Det virker ikke hver gang, men det er godt at øve.
Kan sætte enkle ord på følelser og oplevelser. Børnene lærer fx at sige, at de er kede af det, bange, glade osv. Det er en stor hjælp for børnene, da det er det første skridt til at lære at løse konflikter uden at skrige, slå osv.
Er dit barn meget udadreagerende er det vigtigt, at du hjælper dit barn med at skille følelser og handlinger ad: Vis, at du anerkender følelsen (“jeg kan godt se, at du er ked af det…”) samtidig med, at du hver eneste gang får sagt, at man ikke må slå/råbe (“…men du må ikke slå – du kan i stedet sige: ‘det kan jeg ikke lide’ eller du kan bede mig om hjælp”).
I denne alder spejler børnene i høj grad vores reaktioner, og derfor virker det rigtig godt, hvis de kan se, at vi kan håndtere konflikter på en rolig måde lige præcis ligesom, de skal lære at gøre det (få helt konkrete tips til dette i “Sådan lærer børn, at ‘nej’ betyder ‘nej'” eller “Slip for at skælde ud: Her er 3 positive tips, der får børn til at lytte”).
4 år
Får de første venskaber. Børnene begynder at spejle sig i hinanden, og opdager at der kan være andre regler og meninger end mors og fars. Det kan medføre, at de måske tester grænserne og beder om ting, som de ellers ikke plejer at få lov til (fx bestemt mad, tv-programmer, legetøj osv.), eller at de insisterer på, at de selv vil bestemme.
Børnene skal naturligvis have at vide, når de ikke opfører sig ordentligt, men husk altid at knytte det til hans/hendes handlinger og ikke børnenes personlighed (“hvorfor kan du aldrig…”, “du er så…” osv.). Beskriv specifikt, hvad barnet gjorde forkert og skulle have gjort i stedet (gerne med så få ord som muligt).
Kan sætte sig ind i andre børns oplevelser. Børnene får stille og roligt en bevidsthed om andre menneskers oplevelser. Det er især brugbart, når børnene er i konflikt med andre. I disse situationer kan du styrke dit barns evner til at forhandle og finde kompromiser og løsninger ved at hjælpe dit barn med at se situationerne fra de andre børns side. Du kan fx minde barnet om situationer, hvor han eller hun selv oplevede noget lignende: “Kan du huske dengang, hvor du oplevede, at XX råbte/slog/gik væk… og du blev rigtig ked af det…”). Tal herefter om, hvordan barnet kan løse konflikten på en bedre måde.
5 år
Kan hjælpe til. Børnene begynder så småt at kunne tage ansvar og hjælpe andre. De kan fx dække bord eller blive bedt om at rydde op efter sig (det kan yngre børn selvfølgelig også hjælpe til med, men i denne alder kan børnene få ansvaret for det).
Du kan også stille større krav til dem og forpligte dem på bestemt social adfærd over for andre. Når I fx skal ud til familiearrangementer, kan du gennem tydelige forventninger vise, hvordan det er godt at opføre sig: “Nu skal vi jo til fødselsdag. Husk at hilse pænt ved at sige dit navn og give hånd, sige tak for mad og find dit gode humør frem så fødselsdagsbarnet får en god dag…”
Kan indgå i lege med regler. Børnene kan lære at indgå i sociale aktiviteter med regler fx fange, gemme, fodbold osv. De begynder også at kunne forstå, hvordan man er en “fair” spiller og bliver langsomt bedre til at tabe. Husk nu, at børn kun kan lære dette, hvis de rent faktisk får lov til selv at mærke, hvordan det er at være nr. 2 (man behøver ikke at få mandlen hver gang eller altid at vinde i spil).
6-7 år
Kan forstå sociale spilleregler. De basale sociale kompetencer (dele, vente på tur osv.) er ved at være på plads, og børnene begynder at kunne forstå mere avancerede sociale spilleregler: Alle må være med i legen, man skal sige til, når man går ud af en leg, man skal invitere andre børn med osv.
Børnenes bliver opmærksomme på andre børns følelser på en anden måde, og det er vigtigt, at de nu begynder at lære at gå på kompromis (“jeg helst vil lege på klatrestativet, men det gjorde vi i sidste frikvarter, så nu er jeg med på, at vi leger fange i stedet”).
Du kan hjælpe dit barn med at lære dette ved at tale med dem om gode måder at reagere på. Når dit barn fx fortæller om, hvordan en klassekammerat blev ked af det, kan du spørge: “Hvordan tror du, at I som klassekammerater kunne have hjulpet XX?”. Eller når børnene siger, at nogen har taget deres blyant, kan du spørge: “Hvad er den bedste måde at reagere på, hvis man tror, at et andet barn har taget ens blyant?”.
Børnene kan kende forskel på virkelighed og fantasi. Børnene bruger stadig en masse tid på at lege, men legene ændrer stille og roligt karakter, så børnene også “leger” forskellige aktiviteter. De tegner sammen, spiller bold, laver mad, bygger huler osv.
Det er ubetinget godt for børn at lege – så vis endelig børnene det (de ikke behøver at have travlt med at blive voksne). Det kan du gøre ved fx at blive ved med at tale om børnenes aktiviteter som “lege” og ved at komme med opmuntrende bemærkninger: “Sikken en spændende leg – hvad går den ud på?”.
Kan forstå egne følelser og kan forholde sig til konsekvenser. Empati er noget børnene udvikler over lang tid, men i denne alder begynder de så småt at kunne forstå følelser. De kan sætte ord på deres oplevelser – og de kan begynde at reflektere over andre børns oplevelser.
Det er en meget vigtig evne, for det er den, der gør dem i stand til give plads til andre i deres sociale relationer. Du kan hjælpe dit barn med at lære dette ved at spørge ind til forskellige børns oplevelser, når børnene fortæller om skolen: “Hvad tror du XX sagde da han/hun kom hjem til sin mor?”. Hvis børnene svarer kort eller kun bruger få ord, kan du følge op og hjælpe med at svare: “Tror du måske, at XX oplevede … og også blev ked af det…?” eller “alle mennesker reagerer forskelligt. Måske XX faktisk oplevede … selvom han viste det på en anden måde”.
8-10 år
Kan regulere følelser og reaktioner. Børnene er efterhånden i stand til at styre sig selv. De overreagerer ikke længere, de kan holde negative følelser i nogenlunde ro, så de ikke løber af med dem og de begynder at kunne stå fast på nogle menneskelige værdier (jeg vil tale pænt, jeg vil hjælpe andre børn, når de er kede af det, jeg vil ikke tale dårligt om andre osv.).
Det er en af de vigtigste kompetencer, vi kan lære børn. Det er denne evne, der gør dem i stand til at overveje og tænke over deres egne handlinger, så de kan lære at træffe gode beslutninger for sig selv. Læs med her og se hvad det betyder for børns udvikling og find konkrete råd til, hvordan du kan lære dine børn det.
Mere veludviklet empati. Børnene kan se mere nuanceret på konflikter. De kan sætte sig ind i andre børns oplevelser og kan argumentere for deres egen. De bliver også bedre og bedre til selv at finde kompromisser uden voksenindblanding, og de lærer at løse konfliktsituationer ved at sige “pyt”.
Du kan udvikle dine børns evne til dette ved altid at huske at spørge til de andre børns oplevelser, når dit barn kommer hjem og fortæller: “Jeg kan godt høre, at du oplevede sådan og sådan… hvordan tror du, at XX oplevede det?” (find meget mere inspiration her: 5 vaner der giver empatiske børn).
Børnene kan kende forskel på rigtig og forkert adfærd. Børnene udvikler så småt en moralsk forståelse for, hvordan man opfører sig over for andre mennesker, og kan forstå, at der findes rigtigt (man hjælper, viser hensyn, lytter, er loyal osv.) og forkert (man bagtaler ikke, lyver ikke osv.).
Selvom børnene er i stand til at udvikle denne forståelse, er det vigtigt, at vi som forældre løbende taler med børnene om det. De står ofte i dilemmaer, hvor “rigtigt” og “forkert” bliver testet, og det kan være rigtig svært at finde sine egne ben. Det er også i denne alder, at børn begynder at lære, hvordan man håndterer gruppepres og forholder sig til sig selv i forhold til et fællesskab (“de andre børn kan godt lide… men jeg er mere til…”). Du kan finde en masse inspiration til dette her: Opdrag en god ven: Her er 6 små ting, det er vigtigt at tale med alle børn om.
Artiklen er opdateret den 29. oktober 2016.
Kilder: Healthychildren.org: “Social Development in Preschoolers”, Cheryl Lock: Improving Kid’s Social Skills, parents.com, Linda DiProperzio: “Social Development Milestones: Ages 1 to 4”, parents.com, aboutkidshealth.ca: “Social and Emotional Development in School-Age Children” og kidcentraltn.com: “Social and Emotional Development: Ages 8-10.
