Hvad gør man, når det lige pludselig tager flere timer at få børnene i seng hver aften?

At putte børn kan godt være en smule overvurderet. Efter en lang dag med arbejde, indkøb og madlavning drømmer vi om en rolig hyggestund – men det vi får er endeløse forhandlinger om alt fra tandbørstningens varighed til vinklen mellem døren og dørkarmen.

Mange forældre spørger: Hvad virker? Sandheden er, at det er næsten umuligt at svare entydigt på, for igennem efterhånden mange år har forskning peget i forskellige retninger. Men uden at tage stilling til hvor de skal sove eller hvordan de skal puttes, så er der alligevel nogle grundlæggende principper, som går igen i enhver vellykket putte-rutine – og det er dem, du kan læse om her.

Et af de mest omdiskuterede emner inden for børneopdragelse er sengelægning. Og mon ikke det er fordi mange af os kan nikke genkendende til, at det kan være mere end almindeligt krævende og konfliktfyldt. Der findes ikke nogen endegyldige svar på, hvad der virker – både fordi børn er forskellige, men også fordi vi som forældre er det.

Der er imidlertid nogle principper, som går igen, hvis vi gerne vil hjælpe vores børn med at få en fast putte-rutine uden for mange diskussioner eller for meget skrigeri.

Nøgleordene er: Gentagelse og tydelighed. Børnene har brug for at vide præcis, hvad der gælder, når man skal i seng om aftenen, og de har brug for, at det bliver gentaget mange gange for at rytmen kan blive en vane for dem, som de ikke stiller spørgsmålstegn ved.

Nedenfor får du fire konkrete råd til, hvordan I kan få skabte en fast og velfungerende putte-rutine hjemme hos jer.

1. Bliv enige som voksne og gør det samme

Når vi oplever, at vores børn tester vores grænser af, så er det typisk fordi de har erfaret, at det måske kan føre til noget: “I sidste uge fik jeg et glas mælk, selvom mor først sagde nej” eller “mor læser altid to historier, så det skal far også”.

Det første skridt til at få skabt en god putterutine handler derfor om en gang for alle at beslutte, hvad gælder hjemme hos jer. Hvad må børnene og hvad må de ikke: Hvor mange historier får de? Må de få noget at drikke, når først de er lagt – og hvor mange gange? Sidder I hos dem eller skal de ligge alene? Hvad siger I til dem, når de står op? Hvad siger I, hvis de begynder at græde eller blive vrede? Må de komme ind og ligge hos jer – og må de ligge der hele natten eller bærer I dem tilbage når de sover? Må de have legetøj med i sengen? Kan børnene bestemme om det skal være mor eller far, der kommer, når de kalder? Osv., osv., osv.

Tænk aftensituationen igennem hjemme hos jer – og sørg for at tale alle de “klassiske” konfliktsituationer igennem, så I kan aftale konkret, hvordan I skal forholde jer til dem. Husk, at de regler I lægger jer fast på, skal være nogen, I er klar til at leve med hver eneste aften. I kan ikke sige ‘ja’ til, at man må sove hos jer nogle aftener og sige ‘nej’ andre aftener med mindre reglerne herfor er helt klare (fx at man må kun sove hos mor og far, når man er syg eller når det er weekend).

Det kan måske virke meget firkantet, men hvis børnene oplever, at reglerne skifter fra uge til uge – eller at de skifter afhængig af om det er mor eller far, der putter dem, så skaber det forvirring. Og forvirrede børn tester grænser – især når de er trætte (som de typisk er om aftenen).

Hvis I vil have styr på sengelægningen om aftenen, er I derfor nødt til en gang for alle at blive enige om, hvad I siger og gør – og så stå for det hver eneste aften begge to.

 

2. Lad børnene have den samme rytme hver eneste aften – og gør den tydelig for dem

Det næste skridt er, at børnene skal tage rytmen til sig, så de vænner sig til, hvordan det er at blive lagt i seng. Det kræver, at I gentager de samme regler, i samme rækkefølge, på samme tidspunkt, hver dag. Sørg meget gerne for at have faste sengetider (også i weekenderne), og udfør rutinen på samme måde hver aften. Fx først legetid, så tandbørstning, tisse af, godnathistorie og til sidst er det tid til at lægge sig til at sove.

Et af de meste effektive værktøjer til at få børn til at tage rutiner til sig, er, at visualisere dem, så børnene selv kan se, hvad de skal. Visuel kommunikation er ofte langt lettere og hurtige at aflæse modsat en masse ord, som det kan være svært at forstå og huske. Jeg har derfor lavet en side med små tegninger af en helt almindelig aftenrutine til børn, som I kan hente her:

Hent: Godnat og sov godt (den åbner i nyt vindue – scroll op, hvis ikke du kan se den) 

Børnene kan selv være med til at farvelægge den og definere den præcise betydning af de forskellige tegninger (legetid i felt 3 behøver jo altså ikke at være sjippetid – det kan også være togbanetid eller hvad dit barn nu en gang er vild med). Det virker godt, hvis I laver pile mellem de forskellige felter, så børnene selv kan se, hvad de skal som det næste. (Jeg har lavet en tilsvarende visualisering til morgenrutinen, når I skal ud af døren. Den kan du hente her).

3. Sørg for at have god tid til putte-rutinen

Ofte kan putte-rutinen gå galt, hvis tiden er skredet og børnene dels er blevet ekstra trætte og vi skynder på dem.

Aften-rutinen bliver tit velfungerende, hvis børnene mærker, at der er tid til stille og roligt at gå ned i gear og falde til ro. Det kan imidlertid være svært for børnene, hvis mor eller far har travlt med at jage med dem. Derfor er det en god ide at sørge for at starte så tidligt, så børnene kan være med i deres eget tempo (selvfølgelig uden en masse nøl og overspringshandlinger).

Jeg ved, at det kan være lettere sagt end gjort i en travl hver dag. Men det kan være rigtig godt givet ud. Nogle gange er det et ekstra kvarter, som gør forskellen.

 

4. Sæt også ord på, hvad der kommer til at ske efter man er puttet

Ofte kan vi som voksne være gode til at sætte ord på over for børnene om, hvad der skal ske frem til, at de skal i seng. Men så snart børnene er puttet, opstår problemerne. De står ud af sengen, kalder konstant eller bliver kede af det. Så hvordan kan man imødekomme det? En enkelt vej kan være at sætte ord på, hvad du kommer til at gøre efterfølgende: “Jeg kommer ind og kigger til dig om 5 minutter”“du behøver ikke at kalde for jeg kommer og kigger til dig lige om lidt, kan du tro” eller “jeg tager et glas vand med, når jeg kommer ind til dig om lidt, hvis du nu er tørstig”. 

Pointen er at sætte ord på den udfordring, der kan opstå, FØR den opstå, så børnene endnu en gang er forberedt på det, der kommer til at ske. Det giver tryghed, forudsigelighed og øger sandsynligheden for, at de føler sig klar til at samarbejde.

InspirationSøvnHvad gør man, når det lige pludselig tager flere timer at få...
Sofie Münster
Sofie Münsterhttp://www.nordicparenting.dk
Psykolog og stifter af NOPA. Forfatter til bestsellerne "Klog er noget, man øver sig på" fra 2016 og “Kærlighed er ikke nok” fra 2017. Fast på Go' Morgen Danmark på TV2. Sofie er selv mor til tre piger.

Mest læste lige nu