Det ville være fantastisk, hvis de kunne undgås, men i en familie med børn, opdragelse, travlhed og parforhold er det umuligt altid at være enige om alting. Konflikter opstår – men det er bestemt ikke ligegyldigt, hvordan de kommer til udtryk. Et nyt studie viser nemlig, at børn tager langt mere til sig, end man skulle tro. Heldigvis tyder det dog også på, at der faktisk findes “gode” måder at skændes på, så man undgår, at det går ud over børnene.
Edward Mark Cummings er professor i psykologi ved University of Notre Dame og har brugt mere end 20 år på at forske i parforhold, konflikter og hvordan de påvirker børn. Sammen med en forskergruppe har han netop offentliggjort to såkaldte “longitudinale” studier, hvor de har fulgt børn og familier over en længere periode, for at undersøge, hvordan forældres forskellige konfliktformer påvirker børnene.
Og de viser noget meget interessant.
For hvor det er bredt anerkendt, at ophedede slagsmål foran børn er en dårlig ide, så viser Cummings forskning, at “stille” konflikter, hvor man undertrykker uenighederne, kommunikerer surt til hinanden indirekte og måske endda ignorerer hinanden, faktisk har lige så negativ effekt på børnene.
Det “passivt aggressive” er altså ikke bedre end det åbenlyst vrede. Selvom man som forælder måske tænker, at det er bedre at undertrykke uenigheden, så det ikke fører til åbenlyse kampe, så tyder forskningen på, at det ikke gør nogen særlig forskel for børnene.
Eksempelvis viser studierne, at de børn, som over en længere periode har oplevet indirekte konflikt, har øget risiko for komme i konflikt med andre børn, ligesom de har større sandsynlighed for at opleve stress, vrede og fjendtlighed.
“Det gavner ikke børn, at deres forældre ikke fortæller, hvordan de føler, når de helt tydeligt har det skidt med noget. Børn opfanger alt, uanset om det sker lige foran dem eller bagved lukkede døre”, har Cummings fortalt til The Atlantic.
Det betyder dog ikke, at alle typer konflikter er et problem. Tværtimod.
Uenige på den gode måde
Skal man tro Cummings og hans kollegaer, så er det i virkeligheden ikke konflikterne, der er problemet, men den måde vi håndterer dem på. Undertrykker vi konflikterne eller løser dem på dårlige måder ved at råbe og skrige, så er det et problem.
Men er vi derimod konstruktive og respektfulde over for hinanden som forældre, så kan uoverensstemmelserne faktisk lære børnene nogle vigtige ting: Hvordan man løser problemer, hvordan man kommunikerer med hinanden og ikke mindst kan de med deres egne øjne erfare, at konflikter ikke er permanente tilstande, men derimod noget man kan komme igennem og videre fra.
“Forløsning er ligesom et vidundermiddel”, som Edward Mark Cummings udtrykker det til The Atlantic.
Når børn kan se, at deres forældre tager konflikterne, når de opstår, taler om det, lytter til hinanden og gør alt, hvad de kan for at finde en form for løsning, som alle kan leve med, så får børnene lov til at opleve, at deres forældre har følelser og forskellige synspunkter. Men de får samtidig også mulighed for at se, at det er noget, man arbejder sig igennem og finder løsninger på. Og det er godt for både børnene og hele familien.