I en travl hverdag med afhentning, indkøb, madlavning og oprydning kan både børn og voksne godt komme lidt ud i tovene. Så skal der pludselig ikke så meget til, før børnene er på tværs, og vi selv bliver utålmodige og irriterede over en eller anden småting. Og så kommer vi måske til at sige tingene lidt mere surt, end det egentlig var ment.
De situationer kan nok ikke undgås helt, men ofte er det små ting, der skal til for at få børnene til at samarbejde mere, så ulvetimen flyder bare en lille smule bedre. Her får du fire af den slags tips.
Små ting kan gøre en forskel
Når børn har haft en lang dag fyldt med indtryk, skal der ikke ret meget til, før filmen knækker, og de ender i deres følelsers vold. Det kan fx være fuldstændigt umuligt at forstå, hvordan ens mor kan finde på at hælde mælken op i koppen, når hun nu godt ved, at man gerne vil hælde selv!
Børnenes reaktioner kan være ret irrationelle og komme ud af det blå, men det kan ikke altid være anderledes. Deres hjerner er ganske enkelt ikke udviklet nok til, at de altid kan styre sig og gøre det “rigtige”, og det betyder, at de mere primitive, men til gengæld fuldt udviklede dele af hjernen, tager over og får børnene til at kæmpe imod os. Når de områder af hjernen er aktive, føles tingene ofte meget stærkere og børnene overstrømmes af store følelser.
Nogle gange kan vi dog undgå, at tingene kører af sporet alene ved at sige tingene på en lidt anden måde, end vi plejer. Det handler om at få børnene til at føle, at I er sammen om tingene, for så vil de gerne samarbejde:
1. Anerkend børnenes følelser – det dæmper dem
Umiddelbart skulle man måske ikke tro det, men faktisk beroliger det børnenes følelser, hvis vi anerkender dem. Det giver dem nemlig en følelse af, at vi forstår dem, og at vi derfor hjælper dem. Når børn har den oplevelse, er I på samme side og så kæmper de ikke imod i nær så høj grad. Næste gang dit barn reagerer kraftigt eller voldsomt, så prøv da som det første at anerkende følelsen (og hold igen med din trang til at sige “slap af”, “rolig nu” osv.):
“Jeg ved godt, at du er vred”
“Det er svært lige nu…”
“Du er sur på mig”
Til de helt små børn, kan du bare beskrive det med et enkelt ord “sur”, “skuffet”, “vred”, “ked af det” osv.
Husk at give det tid – det er helt sikkert godt givet ud. Så snart du kan mærke, at dit barn er på vej over på din side (vil trøstes, begynder at tale, falder til ro osv.), så kan I begynde at tale om det, der skete.
2. Omdiriger hver gang det er muligt
Det nemmeste for os er at sige ‘nej’, når børnene gør noget, de ikke skal. Men for børnene kan det ofte føles meget uretfærdigt, fordi de jo lige er i gang med noget, som de selv synes er rigtig sjovt. Det betyder naturligvis ikke, at voksne ikke må sige ‘nej’ til børn, men mange gange er det bare langt mere effektivt, hvis vi omdirigerer børnene i stedet for at stoppe dem.
Frem for at sige “du må ikke hoppe i sofaen” kan du sige “du vil gerne hoppe? Kom med mig, så hjælper jeg dig ud i haven, hvor du må hoppe så meget du har lyst til”
Eller i stedet for at sige “nej, vi skal ikke… (lege med naboen/købe slik/på legeplads) i dag” kan du sige “kom med mig, så finder vi to på noget spændende…”
Du kan også omdirigere børnene ved at vise dem, at det de gerne vil, GODT kan lade sig gøre senere. I stedet for “nej, vi skal ikke lege med hunden i dag” kan du fx sige “ja, du må gerne lege med hunden, så snart vi har en dag, hvor vi har god tid. Skal jeg se, om det kan lade sig gøre på lørdag?”
3. Bestem, men giv børnene en følelse af, at de er en del af det, der skal ske
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at det er de voksne, der bestemmer. Men selvom det er os, der sætter grænserne, kan vi sagtens give børnene en fornemmelse af, at vi lytter til dem, for det gør dem langt mere samarbejdsvillige. I stedet for blot at sige “nu skal vi gå/spise/putte” virker det bedre, hvis du i stedet siger:
“Vi skal spise nu – skal du bestemme, hvem der skal have først / vil du have kartofler eller kød først?”
“Nu skal vi i nattøjet – vil du starte med benene eller med armene?”
“Det er tid til at børste tænder. Vil du tisse først eller bagefter?”
Du kan også give børnene mulighed for at bestemme over dig: “Skal vi lege ‘kongens efterfølger’ på vej ud til badeværelset?” På den måde oplever børnene, at de er en del af det, der skal ske, og det mindsker sandsynligheden for, at de kæmper imod det.
Til de små børn (under 3 år) er det godt at bruge så få ord som muligt, når du gerne vil have dem til at gøre noget. For mange ord kan nemlig blive forvirrende, når man er træt eller udkørt: “Sko” (når de skal have sko på), “mad” (når I skal spise), “leg” (når de skal lege). Husk at jo mere begejstring, du siger det med, des mere begejstret, vil barnet også blive, fordi de små børn i meget høj grad aflæser vores kropssprog.
4. Det går bare lettere, når man leger
Ofte skal der faktisk ikke så meget til. Hvis børnene fx oplever, at du laver sjov eller at I “leger” det, I skal, så vil de med stor sandsynlighed hoppe med på den med det samme. Det kræver ikke, at du trækker det helt store underholdningsshow ud af ærmet – det kan være helt små ting som fx:
“Skal vi se, om vi kan finde en kartoffel, der er lige så rund som fars mave?”
“Vi skal have tøj på nu. Skal vi tage bamse med og vise ham, hvordan man gør?”
“Kom vi skal købe ind. Lad os lege, at du skal vise vej. Jeg siger, hvad vi skal have og du siger vejen…”
“Vi skal gøre os klar til at gå. Skal vi ikke lege, at du er moren/faren, som viser mig, hvad jeg skal gøre, og at jeg er barnet som så skal være rigtig dygtig?”
For de helt små børn kan det være helt banalt det, du foreslår: “Kom lad os synge en sang, mens vi… hvilken en skal vi synge?”
Kilder: PhD Andrea Nair: Stop Tantrums: 33 Phrases to Use With Toddlers, Taming Tantrums: A Connect Four Parenting Approach to Raising Cooperative Toddlers, Tantrum Tamers: 32 Phrases to Use With 3 and 4 Year-Olds og Ahaparenting.com: Playing with Your Child: Games for Connection and Emotional Intelligence, Dr. Daniel Siegel og PhD Tina Payne Brysons hjerneforskning, bl.a. bøgerne “The Whole-Brain Child” og “No-Drama Discipline” og i Ed.D. Jane Nelsens arbejde, bl.a. klassikeren “Positive Discipline”.
