Det kommer ikke som nogen overraskelse, at der er forskel på at være mor og på at være far. Men hvordan er vi egentlig forskellige – og hvordan påvirker vores forskelligheder vores rolle som forældre? Den amerikanske forfatter Jennifer Senior har gennemgået forskningen, og her kan du blive klogere på, hvad hun og andre har fundet ud af. Formentlig lyder en del af det bekendt, men der er måske også nogle ting, som er overraskende.
Multitasker fædre – og har mødre mere travlt?
I bogen Alone Together har fire professorer fra University of Pennsylvania gennemgået de seneste 20 års forskning i ægteskab og børn. Og ifølge dem har forældre en noget forskellig opfattelse af, hvem der passer børnene. Fædre vurderer selv, at de tager sig af børnene 42 procent af tiden – mødre mener kun, at de gør det 32 procent af tiden. Det reelle tal er omkring 35 procent.
Mødre er altså ifølge de her internationale tal mere sammen med børnene, men det virkeligt interessante er faktisk, hvordan vi forældre – på tværs af kønnene – vælger at bruge tiden sammen med vores børn.
Ifølge en række nyere studier gør fædre generelt én ting ad gangen. De hjælper børnene med lektierne ELLER rydder op ELLER laver mad. Kvinder, derimod, gør en masse ting på samme tid. Hele 10 timer mere om ugen bruger mødre på at multitaske: De løser søskendekonflikter, MENS de hakker grøntsagerne til aftensmaden OG samler legetøj op.
Men det er ikke nødvendigvis en god ide. I hvert fald risikerer mødres tendens til at gøre flere ting på samme tid at gå udover deres velbefindende. Kvinder med børn har faktisk dobbelt så stor sandsynlighed for at føle, at de altid har travlt sammenlignet med kvinder uden børn. Ser man derimod på mænd, så føler de, der har børn ikke, at de har mere travlt, end mænd uden børn.
Det kan måske have noget at gøre med at fædre er gode til at lege med deres børn og hygge, når de er sammen?
Fædre leger mere
I et nyt studie har et hold af forskere over en periode på tre år fulgt mere end 12.000 forældre for at undersøge, hvad vi laver, når vi er sammen med vores børn, og hvordan vi har det med det.
Deres observationer viser, at der er stor forskel på, hvad fædre og mødre bruger tiden på, når de er sammen med deres børn. Fædre leger oftere med børnene og bruger tid på afslappende og sjove aktiviteter, mens mødre tager sig af en masse huslige opgaver og gøremål i forhold til børnene, fx giver børnene bad, putter osv.
Mødre ser altså ud til at være mere praktiske end fædre, men også på et andet område dominerer kvinderne.
Mødre opdrager (meget)
Det er lidt vanskeligt at opgøre sådan noget helt præcist, men igennem efterhånden mange år har studie efter studie indikeret, at vi forældre bruger virkelig meget tid på at opdrage vores børn.
Nogle undersøgelser vurderer, at vi forsøger vi at få vores småbørn til at rette ind så ofte som 24 gange i timen. “På med jakken”, “vi skal snart gå, så du skal…”, “har du husket..”, “pas nu på du ikke spilder” osv. Dette gør sig ifølge Jennifer Senior især gældende for mødre.
Og det er klart, at hvis børnene ikke hører efter, så kan det ende i konflikt, hvilket nemt kan blive opslidende.
Hvad gør børnene?
Generelt ser det ud til, at mødre har nok at gøre med at opdrage børnene, men spørgsmålet er, om børnene selv har lige så travlt med at blive opdraget?
Et klassisk studie fra Harvard viste tilbage i 1971, at mødre “retter” på deres småbørn ca. hver tredje minut – og studiet viste også, at børnene kun hører efter ca. 60 procent af tiden. Siden da har man set det samme mønster i mange forskellige studier: Børn hører faktisk kun lidt mere end halvdelen af, hvad vi siger.
Måske forklarer det tal en del af de konflikter og kontroverser, der kan opstå med børnene. Men studierne understreger samtidig også, hvorfor det er vigtigt med en tydelig opdragelse, og det er nok også er godt at være bevidst om at fordele opdragelsen i mellem sig.
De fleste studier af forældre er internationale (der findes ikke særligt meget dansk forskning på området), så tallene repræsenterer virkeligheden i familier på tværs af kulturer og fra mange forskellige lande – og konklusionerne kan derfor ikke overføres direkte på de nordiske lande. Eksempelvis lavede man for et par år siden et studie, hvor man sammenlignede forældre fra 28 forskellige europæiske lande, og her viste det sig eksempelvis, at mødre og fædre generelt har det bedre i de nordiske lande.
Hvis tallene i artiklen omvendt lyder bekendte, er der måske grund til at se, om ikke I kan lære lidt af hinanden derhjemme. At mødre måske bliver bedre til at fokusere på få ting ad gangen, og at fædre måske omvendt øver sig på at hakke gulerødder, mens de hjælper med gangestykkerne.
