Så skete det desværre igen. Denne gang ramte terroren ved et julemarked i Berlin. For os voksne er det nærmest umuligt at forstå – og for børn er det endnu sværere. Så hvad siger man egentlig til børnene? Hvor meget skal de vide? Og hvordan tager vi børnenes frygt alvorligt uden, at den får lov til at tage overhånd?
Vi kan (nærmest) ikke undgå, at børn hører om terror
Moderne børn vokser op med adgang til enorme mængder information. De er på nettet, ser tv og hører radio. De hører ting fra andre børn eller lytter med, når vi voksne taler sammen. Børn kan ikke undgå at opfange de begivenheder, vi som voksne eller som samfund er optagede af.
Det stiller krav til os som forældre. Men selvom samtalen om terror er en vi alle gerne havde været foruden, så har børn brug for hjælp til at fortolke det, der sker. For børn kan det uvisse og usagte nemlig skabe frygt og angst – især hvis de ikke har voksne omkring sig, som taler med dem og hjælper dem med at forholde sig til det. Nej, terror i Berlin betyder ikke, at vi ikke længere kan tage på ferie i Tyskland. Og nej, en terrorist i Berlin betyder heller ikke, at enhver lastbil potentielt kan finde på at køre ind i børn med vilje.
Børn har altså brug for svar, men det er vigtigt, at de tager hensyn til børnenes alder. Nedenfor finder du derfor fire konkrete råd til at tage snakken med dine børn om terrorangrebet.
1. Start der, hvor børnene er
Det er vigtigt, at jeres snak tager udgangspunkt i det børnene ved og er bekymrede for. De har formentlig hørt en masse fra andre børn eller har set billeder, som var uhyggelige eller som de ikke ved, hvad betyder.
Start derfor med at spørge “hvad har du hørt?” og lyt til, hvad dit barn fortæller.
2. Ingen hvide løgne
I øjeblikket kan det måske virke beroligende på børn, hvis vi eksempelvis siger, at lastbilen “kom til” at køre ind i folk, men som barn er det oplagt herefter at tænke, at alle lastbiler kan finde på at køre ind i mennesker. Det kan dermed risikere at skabe mere frygt og ikke mindre.
3. Hold buskaberne simple
Det er altså vigtigt at fortælle børnene om virkeligheden, men det skal selvfølgelig være under hensyntagen til børnenes alder.
Mindre børn har brug for, at vi holder det helt enkelt: “Ja, der skete noget grimt, hvor nogen gjorde noget ondt mod andre. Politiet tager sig heldigvis af det”. Husk at fortælle børnene, at du som forælder passer på dem, og at de er i sikkerhed.
Når børn kommer i skolealderen begynder de så småt at forstå, at man skal dø på et tidspunkt. Derfor kan de have brug for at stille flere spørgsmål end mindre børn. For dem kan det dog også være en fordel at holde budskabet simpelt, og at fokusere på det, der betyder noget for dem (frem for fx at komme med lange forklaringer om religion, politik osv.): “Der er sket noget sørgeligt. Mennesker blev såret og nogle endda dræbt, men der er heldigvis mennesker, som hjælper dem, og vi er alle sammen i sikkerhed.”
Husk også, at store børn kan have brug for at vide, at både deres forældre og politiet passer på dem.
Vær desuden opmærksom på, hvilke spørgsmål børnene stiller. Spørger de fx “kan det ske i Danmark?” eller “hvorfor kan terroristerne ikke lide os?”, så er det vigtigt at berolige børnene: “Politiet gør alt, hvad de kan for at passe på os i Danmark, og det er de rigtig gode til” eller “terroristerne kender os slet ikke, så de hader os ikke” (på denne måde sikrer I nemlig, at børnene ikke gør handlingen til noget personligt, hvor nogen er “efter dem”).
4. Undgå at minimere børnenes frygt
Når børn er bange for noget, kan vi som forældre nogle gange komme til at minimere børnenes følelser ved at sige ting som “der er ikke noget at være bange for” eller “det skal du ikke tænke”.
Men børnenes følelser er reelle og det kan vi med fordel vise dem, for så bliver det nemmere for børnene at forholde sig til dem: “Jeg kan godt forstå, at du har det sådan. Det er virkelig svært at forstå. Sådan har jeg det også. Hvad har du brug for?”
Slut gerne samtalen af med at minde børnene om, at de altid kan komme til dig og spørge, hvis der er noget de er bange for eller som de hører fra andre børn, som de ikke forstår.
