Igennem mere end 30 år har tolerance været den værdi vi danske forældre helst vil give videre til vores børn. Men tolerance er ikke noget vi er født med, og det kommer heller ikke af sig selv – det er noget, børn har brug for at lære, har forskere dokumenteret. Se her hvilke tre ting, der kendetegner forældre, der opdrager børn, som er tolerante over for andre og sætter pris på forskellighed.
Tolerance er topscorer
Siden 1981 har danske forskere løbende gennemført den såkaldte “Værdiundersøgelse”, hvor de måler danskernes værdier. Den blev senest gennemført i 2008, og her var tolerance den absolutte topscorer, som den værdi forældre helst vil opdrage deres børn til at have. Det har den faktisk været hver eneste gang undersøgelsen er blevet gennemført.
Helt grundlæggende handler tolerance om at kunne acceptere det, der afviger fra det normale, og om at have forståelse for andre menneskers meninger, væremåde, liv, religion osv. Det er en meget grundlæggende menneskelig værdi, som har betydning både for den enkelte, men også for de fællesskaber børnene indgår i. Og det er noget, som i særlig grad udvikles i løbet af barndommen.
Sådan bliver børn tolerante
Mange forskere er enige om, at børn allerede begynder at forstå, hvad der er er “rigtigt” og hvad der er “forkert”, når de er mellem 2 og 3 år gamle. Og når de er omkring 5 år udvikler dette sig til en grundlæggende fornemmelse for retfærdighed.
Det betyder ikke, at børnene har en fuldt udviklet moralsk forståelse, men det betyder, at de kan forholde sig til, hvad der er “fair”, “rigtigt/forkert”, “i orden” osv. og det er fundamentet for at børn kan udvikle deres tolerance.
For forældre er det vigtigt at være opmærksomme på, at børn har brug for tolerance på flere niveauer. De har brug for at være tolerante over for “grupper”, som er anderledes end de grupper, de selv er en del af, fx etniske grupper, sociale grupper, eller grupper med andre værdier osv.
Men de har også brug for at være tolerante over for individuelle personer. De skal lære, at acceptere personligheder, der afviger fra dem selv: “Han er mere bange end mig, men det er bare fordi vi er forskellige” eller “hun er mere stille end mig, men vi kan sagtens være venner alligevel”.
At lære børn tolerance, stiller krav til os som forældre. Nedenfor kan du se hvilke tre ting, som forskere anbefaler forældre at gøre over for børn, så de kan udvikle deres tolerance. Det er på sin vis simpelt, men det er vigtigt at være konsistent og ikke file på principperne.
1. Taler positivt om andre
Dette er noget af de vigtigste forældre kan gøre. Intolerance vokser ud af fordomme om andre og de skabes, når vi taler dårligt eller nedladende om dem. Det kan være helt små detaljer, som gør forskellen (og som vi måske ikke lige tænker over), men hvis vi siger noget grimt om nogen, så er det noget børnene tager med sig næste gang de forholder sig til personerne.
Det er bestemt ikke det samme som, at man ikke må være kritisk eller uenig. Men det handler om at give udtryk for det på en ikke-fordømmende måde. Vær åben (“der kan være mange årsager til, at XX vælger at…”), og vis at man sagtens kan være uenig uden at dømme (“XX kan godt lide … og du er mere til …”).
Jo mere børnene udsættes for forskelle (ved at møde det, se det, opleve det), des mere naturligt vil det være for dem og det øger deres åbenhed og accept.
2. Fortæller børnene, at de er en “hjælper”
Et forskningsforsøg har fornylig vist, at samtaler med 3-6 årige børn om, at de er en “hjælper” fik dem til at være markant mere hjælpsomme over for andre, end når voksne kun havde talt med børnene om at “hjælpe” som en mere generel ide.
Når man siger til et barn, at “du er en hjælper”, så bliver det til en del af deres personlighed og af hvem de er, og det forstærker den positive adfærd. Det er et simpelt greb, men det viser sig at have stor betydning for børnene og deres identitet. Og tolerancen styrkes, når børn som noget naturligt hjælper hinanden og er der for hinanden.
3. Taler med børnene om virkelige moralske udfordringer
Forskning har gennem mange år vist, at forældre der taler med deres børn og engagerer sig i deres hverdagsdilemmaer og oplevelser, bidrager positivt til at udvikle deres moralske modenhed. Det ser især ud til at være effektivt, når vi taler med børnene om virkelige hændelser, som er sket for dem selv.
Når børnene har oplevet konflikt, når nogen er blevet holdt uden for, når der har været udfordringer i legene, når mange børn har været med i en leg osv. så tal med børnene om, hvad er forskellen på fair og unfair, og hvad er forskellen på gode og dårlige intentioner. Spørg også altid ind til, hvordan de ville føle det, hvis de stod i modpartens sted.
Det er også vigtigt at være opmærksom på børns følelse af at høre til i fællesskabet, for gruppedynamikker kan både have positiv og negativ indflydelse på børnenes tolerance. Hvis de selv er med i en gruppe (vi er dem, der har en iPhone), så kan de uden at tænke over det blive ekskluderende over for børn, som ikke er med i den gruppe.
For os forældre er det vigtigt at være opmærksomme på dette, både når børnene føler, at de er “med” i gruppen og når de er “uden for” gruppen. Igen tal med børnene om, hvad de kan gøre for at få andre med, hvordan man sagtens kan være sammen uden at være ens – og spørg altid ind til, hvordan de ville opleve det, hvis de var de andre.
Øvrige kilder: Professor Per Schultz Jørgensen: “Styrk dit barns karakter – et forsvar for børn, barndom og karakterdannelse”, Kristeligt Dagblads Forlag.
