Langt de fleste børn får lommepenge, og det er en god ide, for det giver børn mulighed for at lære, hvordan man forbruger og sparer op. En evne, som de ikke rigtig får mulighed for at træne i ret mange andre sammenhænge, mens de vokser op.
Men lommepenge lærer ikke automatisk børn, hvordan man sparer op, lægger et budget eller træffer kloge økonomiske valg – det har de brug for voksnes hjælp til. Og selvom man måske ikke skulle tro det, kan der faktisk være en del faldgruber, som vi som forældre med fordel kan være opmærksomme på.
Vi har derfor samlet de allerbedste tips i den “ultimative lommepenge-guide”, hvor du kan finde gode råd til børn i alle aldre.
Hvor tidligt og hvor meget?
Så snart børnene starter i skolen, kan de med fordel også begynde at få faste lommepenge (du kan også starte før, hvis du har et barn, som interesserer sig for penge). Beløbene behøver ikke at være ret store. Et barn på seks år kan eksempelvis starte med at få mellem 5-10 kroner om ugen, og så kan det gradvist stige i takt med, at han eller hun bliver ældre (se her nye tal, som viser, hvor mange lommepenge danske børn får alt efter deres alder og hvor de bor).
Ideen er, at børnene får nok penge til, at de kan spare op til en lille ting, de ønsker sig – dog ikke så meget, at de ikke behøver at træffe nogle “svære valg” undervejs.
I takt med at børnene bliver ældre bør de gradvist begynde at få ansvar for det forbrug, som knytter sig til dem personligt fx tøjindkøb, frisør, cafebesøg osv. På den måde bliver de nemlig stille og roligt klædt på til at kunne styre deres egen økonomi, når de fylder 18 år og er myndige.
Børn har med andre ord godt af at have ansvar for deres egne penge, men hvordan lærer de at træffe “kloge” økonomiske valg? Nedenfor har vi først samlet de bedste generelle råd, og herefter kan du finde konkret inspiration, som passer til børn i forskellige aldre.
De bedste generelle lommepengetips
1. Hold lommepenge og pligter adskilt
Omkring 40 procent af danske forældre giver ifølge en helt ny undersøgelse deres børn lommepenge som belønning for pligter, men det kan der måske være god grund til at genoverveje.
Hvis først der er penge involveret, risikerer vi nemlig, at børnene begynder at fokusere på dem frem for opgaven: “Gider jeg bruge min tid på det?”, “er 100 kr. nok?”, “hvad får jeg for det?” eller “nej, det er fint – jeg behøver ikke rigtig pengene i dag.”
Det bliver med andre ord en valgmulighed ikke at hjælpe, for man kan jo bare sige “nej tak” til pengene. Men pligter bør handle om at gøre noget for hinanden og for familien, og lommepenge bør handle om at lære økonomisk forståelse.
Hører du til gruppen af forældre, som gerne vil lære dit barn, hvordan man tjener penge og arbejder for noget, så kan et godt kompromis være at betale børnene for større enkeltstående ting (fx vask af bilen). Du kan evt. foreslå dine børn, at de kan få penge for pligter/projekter, som de selv foreslår (fx at hjælpe til med at feje blade). På den måde kan du understøtte deres evne til at lære at “tænke i forretning”.
2. Giv et fast beløb
Det kan være fristende bare at give børnene lidt penge, når de har brug for det, men så lærer de ikke selv at styre deres penge, og de får ikke mulighed for at vænne sig til konsekvenserne af forskellige pengebeslutninger.
Når børn får penge løbende, oplever de sjældent, at der er ting, de ikke har råd til, eller også vænner de sig til, at det er mor/fars humør på dagen, der afgør, om man kan købe det eller ej, og ikke ens egen evne til at spare op.
Derfor kan det være en rigtig god ide at aftale et fast beløb, som børnene kender, og som de får på et bestemt tidspunkt enten hver uge eller en gang om måneden.
3. Lad være med at give forskud
Nogle gange drømmer børnene virkelig om at få en ting, og det kan måske være fristende at låne dem pengene til det, og så bare aftale, at de ikke får lommepenge de næste måneder.
Men børn lærer ikke at forstå konsekvensen af forskellige pengevalg, hvis vi som forældre “redder” dem fra det. Derfor kan det være en rigtig god ide at holde fast i, at man skal have pengene, før man kan bruge dem.
De bedste lommepengetips til børn fra 5-10 år
Når mindre børn får lommepenge, kan de ofte have en tendens til at putte dem i sparegrisen og glemme dem lidt (bare hør børnene fortælle i videoen ovenfor).
Men det kan være en god ide, hvis du som forælder opstiller nogle rammer, som rent faktisk lærer børnene om økonomi.
Den amerikanske økonomiskribent ved New York Times, Ron Lieber, har skrevet en bestseller om, hvordan man lærer børn at træffe sunde økonomiske valg. I den præsenterer han en meget konkret og lettilgængelig metode, som lærer selv små børn de helt basale principper for, hvordan man sparer op og lægger et budget.
Han foreslår, at børnenes lommepenge deles i tre bunker – én til opsparing, én til forbrug og én til gode gerninger. Det kan fx være tre glas som vist på tegningen (så børnene kan se, hvordan bunken vokser), som står på børnenes værelse med hver sit mærkat på (hvis du synes, at det er en god ide, kan du hente de rigtig fine mærkater til dit barn lige her).
Disse tre glas fungerer i praksis som børnenes første budget, for når du deler pengene op på denne måde, lærer de, at der er nogle penge, man kan bruge her og nu (fx når man har lyst til en is), nogle penge man sparer op, og nogle penge, man kan bruge til at gøre noget godt for andre (på den måde lærer børnene ikke bare at få, men også at give).
Det første glas behøver der ikke nødvendigvis være særligt mange regler for. Det er til alle de små (mærkelige) ting, som børn nogle gange drømmer om at købe. Disse penge lærer børnene at mærke efter og træffe valg: “Vil jeg havde det her eller ej?”.
Det andet glas er til opsparing, og det lærer børnene at passe på deres penge. Bemærk, at lange tidshorisonter kan være svære at forholde sig til for mindre børn, så sæt relativt beskedne mål i starten.
Det sidste glas er lidt utraditionelt, men det lærer børn, at penge faktisk også kan bruges på andre end en selv. Det er med til at give børn et sundt forhold til penge. Heller ikke her behøver der at være faste regler. Spørg børnene, hvad de gerne vil bruge dem på. Måske vil de gerne give jer en fælles oplevelse, købe en gave til nogen eller donere noget til et godt formål (ligesom børnene i videoen).
I starten kan I dele lommepengene op i tre lige store bunker, men med tiden kan I jo tilpasse det til det, der giver mening hjemme hos jer, og efter et par år kan I lade børnene bestemme fordelingen selv.
De bedste lommepengetips til børn over 10 år
Når børn runder 10 år, er de klar til at få markant større ansvar for deres egne penge.
Forbrugerøkonom og forfatter til bogen “Plus på kontoen”, Ann Lehmann Erichsen, anbefaler, at man gradvist lader børnene administrere mere og mere selv. Du kan eksempelvis starte med at hæve beløbet en smule til gengæld for, at dit barn skal betale for cafeture, biograf eller lignende. Det er vigtigt, at I aftaler på forhånd, hvad det konkret er barnet skal begynde at betale selv.
Når dit barn bliver teenager er det ifølge Ann Lehmann Erichsen tid til, at du overlader ansvaret til ham eller hende. Det kan du gøre ved, at I sammen gennemgår, hvilke udgifter du betaler i dag til frisør, tøj, transport, telefon, lommepenge osv. Når I har fundet frem til et konkret tal, kan du overføre det som et fast beløb hver måned til dit barn, så det er ham eller hende, der fremover skal styre budgettet.
Denne metode koster ikke dig flere penge, men du overlader de daglige beslutninger og de konkrete prioriteringer til dit barn. Det er svært, og de fleste børn kommer til at begå fejl, men det er netop disse erfaringer, som lærer børnene økonomisk ansvarlighed. Kommer dit barn eksempelvis til at bruge alle pengene på tøj, kan det være, at han eller hun ikke har råd til sin telefon, og sådan må det så være.
For nogle er dette en lidt hård og konsekvent tilgang, men børn lærer ikke at træffe kloge økonomiske valg, hvis ikke de får lov til at øve sig på det. Med denne metode kan du være sikker på, at børnene bliver er langt bedre økonomisk rustet, end de ellers ville være blevet.
Vil du vide mere? “Se her hvor mange lommepenge danske børn får alt efter, hvor de bor og hvor gamle de er”
Kilder: Finans Danmark: Rapport: “Unge, gæld og opsparing”, marts 2017. Rapporten bygger på beregninger foretaget af Finans Danmark på baggrund af data fra A&B-analyse. Ron Lieber, “The Opposite of Spoiled – Raising Kids Who Are Grounded, Generous, and Smart About Money”, Harper, Ann Lehmann Erichsen, “Plus på kontoen – syv smutveje til en sjovere økonomi”, Gyldendal Business og Jessica Mikeska, Robert L. Harrison, Les Carlson, “A meta-analysis of parental style and consumer socialization of children”, Journal of Consumer Psychology, 2016.
Finans Danmark står bag Uddannelseskampagnen Pengeuge, der skal lære danske børn om penge og økonomi. I samarbejde med med Pengeuge bringer NOPA derfor en række artikler, der sætter fokus på, hvordan forældre helt konkret kan give deres børn økonomisk forståelse. NOPA er eneansvarlig for indholdet.
